THE_ART_PAGES_Vatikanstatens

Vatikanstatens frimærker

Forord

Vandmærker

Vatikanstaten/Peterskirken

Paver/personligheder

Kristne symboler

Kirker

Vatikanstatens første frimærke udkom i 1929.

Frimærkerne er små kunstmærker med et billed- og symbolindhold, der er små brikker til den romersk-katolske kulturs historie.

På hjemmesiden ses et lille udvalg af de frimærker, der udkom fra 1929 og i årene frem til 1949, fordi jeg synes, de er de mest spændende hvad angår teknik og motiver. Nogle enkelte mærker er af nyere dato.

Håndværksmæssigt er frimærkerne gennemarbejdet, motivmæssigt er de gennemtænkt og resultatet er en masseproduktion af høj kvalitet. Nogle motiver kan synes alene at være afbildning af f.eks. en person eller af et bygningsværk, men for de fleste mærkers vedkommende er der tale om mere end registrering af omgivelserne, fordi det kristne symbolgods indgår.

Latinske tekster/inskriptioner oversættes som regel ikke, og som regel ikke direkte. Person- og stednavne ændres til den danske version eller den latinske/italienske bibeholdes. På alle mærker findes teksten "Poste Vaticane" og en værdiangivelse.

Oversigt over Vatikanstaten, klik på billedet for forstørrelse

For hvert frimærke angives, i det omfang, det har været muligt at finde oplysningerne, følgende:
	Dato og årstal for mærkets udgivelse og for brugsperiodens slutning.
	Vandmærke (vm): uden vandmærke eller vandmærkets nummer (vm. I eller vm. II).
	Takning, farver.
	Frimærkets værdi i Cent eller Lire.
	Oplysninger og trykketeknik og arkstørrelse.
	Frimærkets kunstner og gravør.

Vandmærker

Vatikanstatens frimærker er uden vandmærke eller har et af de følgende vandmærker:

Vandmærke I (vm. I)
Hver nøgle måler 17 x 12 mm. Papir med dette vandmærke er leveret i ark indeholdende 100 par nøgler arrangeret i 10 rækker á 10 mærker. Vandmærket har inskriptionen "STATO DELLA CITTA' DEL VATICANO" og ornamentalt fletværk i arkets hjørner.

Hver nøgle måler 15 x 14 mm. Papir med dette vandmærke er leveret i ruller på hvilke nøgleparret er arrangeret i horisontale rækker á 20 mærker med en fure mellem det 10. og 11. nøglepar. I denne fure såvel som i kanten ses vertikal inskription: "STATO DELLA CITTÁ DEL VATICANO".

Krydsende
nøgler
type 1

Krydsende
nøgler
type 2

Begge typer af krydsende nøgler betegnes som "vm. I" fordi, frimærkesamlingen ikke er komplet, og det har således kun været muligt at præcisere, at vandmærket er "krydsende nøgler".

Nøgler er S. Peters fornemste attribut, han kan ses fremstillet med en eller to nøgler.

I Matthæusevangeliet 16,18-20 står: "Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene."

De to nøgler symboliserer således syndsforladelse (døren til Guds rige lukkes op) og fordømmelse eller bandlysning (døren låses igen).

Ifølge Johannes' Åbenbaring 3,7 har den ophøjede Kristus fået overdraget Davids nøgle, det vil sige nøglen til Davids stad, som er Det Ny Jerusalem, som er Guds rige. Det er denne nøgle, han ifølge Matthæusevangeliet giver til Peter og de øvrige disciple.

I den romersk-katolske kirke har paven "nøglemagten". Kirken begrunder pavens enestående stilling med, at han som Peters efterfølger har arvet den nøglemagt, som Jesus specielt gav til Peter.

Nøglerne, der skal vende opad, krydser hinanden og danner derved korssymbolet.
Korset symboliserer kærligheden til den korsfæstede frelser Jesus Kristus.
Nøglerne har trekløverblade, der symboliserer treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden.

Vandmærke II (vm. II)
Dette vandmærke er arrangeret på samme måde som "Krydsende nøgler" type 2. Den vertikale inskription er: "POSTE ITALIANE".

Vingen kan symbolisere en englevinge. I testamenterne optræder der engle som Guds sendebud, himlens hær.
Engletroner symboliseres i kunsten ofte af hjul med vinger (og øjne).
Hjulet kan symbolisere tilværelsens hjul, være et billede på menneskets liv på jorden.

Vingehjulet

Vatikanstaten/Peterskirken

1933. PETERSPLADSEN OG DET APOSTOLISKE PALADS
20 C. orange, sort

Bag den ægyptiske obelisk, der er flankeret af springvand ses kolonnaden og det Apostoliske Palads også kaldet Vatikanpaladset, Palazzo Vaticano eller Il Vaticano.

Det Apostoliske Palads er pavens residenspalads i Vatikanstaten, der ligger vest for Tiberen på Vatikanhøjen (Mons Vaticanus).
Vatikanet blev fast residens for paven i 1377, og under paverne Nikolaus V, Sixtus IV og Julius II forvandledes den tidligere borg til et renæssancepalads af bl.a. Bramante, nogle rum (stanzerne) blev udsmykket af Raffael, og Det Sixtinske Kapel af Michelangelo.

Ud over at være paveresidens rummer Vatikanet verdens fineste antiksamling, Vatikanbiblioteket og det pavelige arkiv.

Kirken er apostolisk, fordi den står på apostlenes grund og bekender sig til deres tro og dens biskopper er apostlenes efterfølgere. Der er 12 apostle, samme antal som det gamle Israels 12 stammer (da Judas forråder Jesus, træder Matthias i hans sted).
Apostel betyder sendebud og er først og fremmest de tolv disciple, som Jesus udvælger for at grundlægge kirken. Apostlene skal være hos ham, forkynde evangeliet og uddrive onde ånder. De sendes på mission for at tale i hans navn, de er fundamentet for det nye Israel. Apostlene skal sammen med Kristus være dommere på den yderste dag, de skal vidne om, at den opstandne Kristus er den Jesus, som de har levet og arbejdet sammen med fra dåben i Jordan indtil Himmelfarten.

Paveembedet kaldes "Den apostoliske stol", paven er indehaver af "Peters stol".

Peterskirken ligger for enden af Peterspladsen.
Peterspladsen anses på grund af kolonnaderne for Berninis arkitektoniske barokmesterværk. Kolonnaden blev opført 1656-67 og er 198 m lang. Den består af 4 rækker doriske travertinsøjler (i alt 284) og krones af 140 kolossale helgenstatuer. De to fontæner er af Carlo Maderno 1613 og af Carlo Fontana 1677.

Obelisken midt på pladsen blev hentet fra Egypten af Caligula i år 37.
I kuglen under korset på obeliskens top findes en træsplint, som hævdes at stamme fra Kristi kors.

1.	PETERSKIRKEN, OBELISKEN, BERNINI'S KOLONNADE, 55 L. blå
2.	1933. VATIKANSTATENS HAVE OG PETERSKIRKENS KUPPEL, 50 C. violet, brun. I billedets baggrund ses Peterskirkens kuppel, der er tegnet af Michelangelo.
3.	1933. PETERSKIRKEN, 5 L. grøn, brun. Peterskirken, Basilica di San Pietro, er bygget som gravkirke over apostlen Peters grav, som findes under højalteret. Den nuværende kirke afløste Konstantins Basilika fra 326, der stod til begyndelsen af 1600-tallet.

Initiativet til at forny den gamle kirke, der havde stået i over 100 år, blev taget i 1450 af den første store renæssancepave Nicolaus V efter råd fra L.B. Alberti og B. Rossellino, men der skete ikke noget før i Julius IIs pavetid.
Som kirkens arkitekt valgtes Bramante, og den 18. april 1506 nedlagde pave Julius II grundstenen til den ny kirke i den nuværende Veronikapille i korsskæringen.
.

Pave Julius II var fast besluttet på at rejse en kirke, der udtrykte Romerkirkens magt og storhed. Den ny Peterskirke skulle være:
	Kristenhedens største kirke.
	En majestætisk ramme om apostelfyrsten grav.
	Vidnesbyrd om den katolske kirkes storhed.
	Domineres af Julius IIs gravmæle udført af Michelangelo, hvilket ikke blev virkelighed.

Peterskirken, blev indviet i 1626 og er den romersk-katolske hovedkirke og verdens største kirke.
Den blev udtænkt og udført af Michelangelo Buonarrotti, Gian Lorenzo Bernini og Carlo Maderno.

I sin oprindelige idé var den nye Peterskirke i renæssancestil, men da den stod færdig, var den en barokkirke, og barokkens kirkearkitektur blev født med Peterskirken. Se barok.

Kirkens barokinteriør er stor set Berninis værk, ligesom Peterspladsen er det.
Berninis kolonade, der rammer Peterspladsen ind, kan symbolisere arme, der fanger mennesket ind i kristenheden og tager det i favn.
Berninis Tabernakel, højalteret, blev udført 1624-33.

På frimærket fra 1933 ses over Peterskirken en bue, og i øverste venstre og øverste højre hjørne ses flyvende duer. Due og bue refererer til 1. Mosebog. Om duen står i kap. 8,10-12: "Han ventede syv dage til og sendte så duen ud af arken igen. Ved aftenstid kom den tilbage til ham med et frisk olivenblad i næbbet, og så var Noa klar over, at vandet var forsvundet fra jorden": Om buen står i kap. 9,9-16: "Gud sagde: "Dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. Jeg sætter min bue i skyerne, den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden." ... "Når buen viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på jorden."
Beretningen fra Det Gamle Testamente om den første religiøse pagt, Guds pagt med Noa, er symboliseret ved due og bue. Den nye pagt, som Gud har indstiftet ved Jesu død og opstandelse, kan ses billedliggjort i Peterskirken. I Paulus' brev til Efeserne 2, i afsnittet om "Bøn for menigheden om erkendelse af Guds magt i Kristus", vers 22-23 står: "Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken, den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle." Ud fra kirken ses stråler og tolkes kirken som Kristi legeme, er strålerne hans glorie, et symbol på Kristi/Kirkens hellighed.

Pave Julius II (1503-13) var en stor kunstbeundrer, og i forbindelse med hans planer om Peterskirkens ombygning og udsmykning, fik han mange kunstnere til Rom.
I pavens gemakker kom en kreds af højtkultiverede mænd med livssynet "Universalia sunt in re" - tingene på jorden er legemliggørelsen af det guddommelige princip, et fast hierarkisk univers, hvor alting nedstiger og udspringer fra det højeste.

Città del Vaticano er en suveræn stat i Rom, og en høj mur adskiller bystaten fra byen Rom.
Statens areal er på ca. en halv kvadratkilometer.
Vatikanstaten blev oprettet som en selvstændig stat ved Lateranforliget i 1929 mellem den italienske stat og pave Pius XI. Paven er statens overhoved.

Ud over naturligvis Peterspladsen, Peterskirken og Vatikanpaladset rummer staten f.eks. kirker og kirkegårde, museer, værksteder for kunsthåndværk, postkontor, bank, apotek, supermarked, trykkeri, biblioteker, arkiver, præsteseminarier, regeringsbygninger, hotel, telefoncentral, jernbane, helikoptorlandingsplads, radiostation, og fra Staten udgives avisen "Osservatore Romano".

VATIKANSTATENS FLAG
består af to lodrette striber i gult og hvidt,
I den hvide stribe er pavestolens våbenskjold, de krydsende nøgler og tiaraen, centralt placeret.

SCHWEIZERGARDEN, 69 L grøn, hvid

"Guardia Svizzera Pontifica, blev oprettet af pave Julius II i 1505.

Schweizergarden er et militærkorps af katolske schweiziske soldater.
Garden skal bevogte Vatikanstatens porte og være pavens livvagter.
Garderne er iført renæssanceuniform, der blev tegnet af enten Rafael eller Michelangelo.

Paver/personligheder

"Habemus papam!": Pave Benedict XVI. Den 19.04.2005 kl. 17.45 steg den hvide røg ud fra skorstenen i Det Sixtinske Kapel og Peterskirkens klokker ringede, en ny pave var valgt, "Viva il Papa" (længe leve paven) lød det fra de forsamlede på Peterspladsen - pavevalget kom på andendagen konklavet var forsamlet.
Den nye pave er den 78-årige dekan for kardinalkollegiet, den tyske kardinal Joseph Ratzinger, der har valgt pavenavnet Benedict XVI. Pave Benedict XVI er den 265. leder for verdens 1,1 milliard katolikker. Ratzinger var favoritten blandt kardinalerne, han beskrives som en diskret mand og Vatikanets ideologiske vagthund, han har fået tilnavnene Guds rottweiler og kampvognskardinalen. Ratzinger har i høj grad lagt linjen under pave Johannes Paul II, som han stod meget nær. Ratzinger er konservativ, står for traditionen og ikke fornyelse, han går ind for at kirkens lære og ritualer bevares så rene og klassiske som mulige. Ratzinger er imod prævention, skilsmisse, homoseksualitet og kvindelige korsangere. Pave Benedict sagde til de forsamlede på Peterspladsen: "Kære søstre og brødre, efter den store pave Johannes Paul II, har kardinalerne valgt mig, en simpel og ydmyg tjener i Herrens vingård...".

Pave Benedict XVI hyldes. Pave Benedict XVI blev indsat som pave den 24.04.2005 ved en højtidelighed på Peterspladsen. Paven modtog værdighedstegnene: paveringen og de hvide skulderbånd med røde kors - palliet

Pavens høje alder gør, at han anses for en overgangsfigur.
Navnet Benedict er formentligt valgt efter benediktinerordenens (Ordo Sancti Benedicti) stifter Benedikt af Nurcia (ca. 480-550), der var Europas skytshelgen og interesserede sig for den personlige fromhed og religion, og det regelsæt, der ligger i klosterordenen - Europa trænger til at blive genkristnet.
.

...

I Pave Benedict XVI's våbenskjold indgår: Pavens mitra (tidligere pavens tiara). De krydsende nøgler. Palliet, der repræsenter den biskoppelige autoritet. Caput Aethiopum, den kronede maurer, som også indgår i Freisings våbenskjold, byen i Bayern hvor paven studerede, blev ordineret til præst og var ærkebiskop. Den kronede maurer symboliserer den hellige Korbinian (ca. 670-730), der var biskop i München. Bjørnen, den korbinianske bjørn, der bærer en pakke refererer til legenden om den hellige Korbinian, der var på vej til Rom med vigtige breve, da han krydsede Alperne mødte han en bjørn, som angreb og dræbte hans hest. Korbinian kommanderede bjørnen til at bringe brevene til Rom. Pave Benedict har tolket det således, at bjørnen, i modsætning til Benedict, havde fuldført sin opgave, da den nåede Rom.
Kammuslingen symboliserer fx pilgrimsrejse og dåb, i billedkunsten ses ofte Johannes døberen, der anvender muslingeskallen som øse, da han døber Jesus. Kirkefaderen St. Augustinus (354-430 f.Kr.) gik engang en tur ved havet mediterende over den Den hellige Treenigheds uudgrundelig mysterium. Han så en dreng, der med en muslingeskal hældte havvand i et lille hul. Da Augustin spurgte ham, hvad han foretog sig, svarede drengen: "Jeg tømmer havet ned i dette hul", da forstod Augustin, at mennesket aldrig ville nå i dybden i forståelsen af mysteriet om Gud.

...

1.	Den hvide røg kommer ud af Det Sixtinske Kapel's skorsten.	5.	Pavens første udenlandsrejse, august 2005, gik til Köln i pavens fødeland Tyskland.
2.	Peterskirkens klokker ringer samtidig med den hvide røg sendes ud.	6.	Paven ved midtnatsmessen i Peterskirken nytår 2006.
3.	Relief på Peterskirken, Jesus Kristus overdrager St. Peter Himmerigets nøgler.	7.	Berninis tabernakel, midtnatsmessen i Peterskirken nytår 2006.
4.	Kardinaler på Peterskirkens balkon overværer hyldesten af Benedict XVI.	8.	Midtnatsmessen i Peterskirken nytår 2006.

Pave Johannes Paul II (1920-2005). Den 16. oktober 1978 valgtes den polske kardinal og ærkebiskop Karol Wojtyla til pave, han ønskede pavenavnet Johannes Paul II. Karol Wojtyla blev født i Wadowice nær Krakow i Polen den 18. maj 1920, og han døde den 2. april kl. 21.37 2005 i sin lejlighed i Vatikanet i Rom. Det er tradition, at når paven er død, så ophæves hans pavestatus, en af hans nærmeste medarbejdere rører den afdøde paves pande med en sølvske og pavens døbenavn siges tre gange, således sikres at paven er død, og at han i himlen er en almindelig person i og med hans guddommelige status som Apostlens Peters efterfølger ophæves.
"Vores hellige fader er vendt hjem til sin faders hus" blev meddelt umiddelbart efter pave Johannes Paul II's død til over 60.000 mennesker på Peterspladsen af ærkebiskop Leonardo Sandri, de forsamlede klappede i respekt for den afdøde pave og Roms kirkeklokker ringede. Forud for begravelsen lå den "balsamerede" pave på lit de parade (paradeseng) i Peterskirken, så de mange pilgrimme, der var strømmet til Rom, fik mulighed for at sige paven et sidste farvel. Den 8. april blev paven stedt til hvile i gravkapellet i St. Peters Basilika under Berninis Tabernakel, højalteret - med i den simple kiste af cedertræ dekoreret med en stiliseret udgave af pavens våbenskjold havde paven dokumenter med til eftertiden samt jord fra sit fødeland. Millioner af mennesker, herunder statsoverhoveder, konger og dronninger deltog i begravelsesceremonien, der foregik på Peterspladsen, det

Johannes Paulus II, Karol Wojtyla,
16.X.1978-2.IV.2005

lukkede uderum omsluttet af Berninis kolonnade. Den konservative pave (var imod fx homoseksualitet, abort, prævention og skilsmisse) og leder for over en milliard katolikker verden over spillede en væsentlig rolle i kommunismens sammenbrud i Europa, han var en mediefortrolig, folkelig og karismatisk person, der også vil blive husket som "Den Rejsende Pave.
Han besøgte ofte sit hjemland Polen, hvor han støttede Polens antikommunistiske bevægelser moralsk og økonomisk. Han søgte et gennembrud mod den russiske ortodokse kirke, hvilket ikke lykkedes. Paven var udsat for mordforsøg i 1981 på Peterspladsen i Rom og senere i Portugal. Den dømte for attentatet i 1981 fik besøg af paven i sin fængselscelle, paven tilgav sin attentatmand.
Kardinal Eduardo Martinez Somalo er den person, der står i spidsen for forberedelserne, der går forud for at en ny pave kan vælges. Den forsamling, der vælger paven kaldes konklavet, der består af 115 kardinaler fra 52 lande, der mødes i Vatikanet i "Casa Santa Maria" ni dage efter pavens død - forhandlingerne indledes, og kardinalerne er isoleret for omverdenen, og de må ikke læse aviser, se tv, høre radio, tale i mobiltelefon eller bruge Internettet - der holdes daglige møder i Det Sixtinske Kapel med Michelangelo's freskoudsmykning, og det er fra Det Sixtinske Kapel, at den hvide røg lukkes ud, når den nye pave er valgt - "Habemus papam" (vi har en pave), og Peterskirkens klokker ringer. Sort røg betyder, at den nye pave ikke er fundet endnu. Den nye pave, der modsat tidligere paver skal være under 80 år, er den 265. pave - af de 183 kardinaler er de 115 under 80 år.
Den 19.04.2005 steg den hvide røg op fra Det Sixtinske Kapels skorsten, den nye pave var den 78-årige tyske kardinal Joseph Ratzinger, der har valgt pavenavnet Benedict XVI.
Pave (af lat.: fader) er den romersk-katolske kirkes lovgivende, dømmende og administrative overhoved og Roms biskop. Paveværdigheden tildeles for livstid - af pave Johannes Paul II's testamente fremgik, at han have haft planer om at træde tilbage da han fyldte 80 år.

Pave Johannes Paul II (1920-2005). Den afdøde paves våbenskjold med pavens tiara, de krydsende nøgler og "M" for Maria - Jomfru Maria, et meget utraditionelt valg af paven.

"Den Rejsende Pave" på besøg i USA, Rumænien, Polen, Slovenien og Georgien.
På frimærkerne ses pavens portræt og den katolske kirkes udbredelse vist i tegningerne af de forskellige nationaliteter - på første frimærke ses Jomfru Maria i stråleglans

Frimærke med teksten "SEDE VACANTE MMV" (lat. mens sædet er ledigt, 2005). Sede Vancante er her perioden mellem pave Johannes Paul II's død til hans efterfølger pave Benedict XVI er indsat.
Se også Sede Vacante frimærket fra 1939.
.
På frimærket ses en engel holdende en baldakin, en æreshimmel, på baldakinens top er korset, der i den kristne kunst symboliserer kærligheden til Kristus, troen på ham. Inde i baldakinen ses engle holdende de krydsende nøgler, St. Peters Nøgler, der symboliserer syndsforladelsen (døren til Guds rige låses op) og fordømmelsen (døren låses igen) - i den romersk-katolske kirke har paven nøglemagten. Englene er Guds budbringere, vingerne symboliserer deres hurtighed - billedet viser den afdøde paves værdighedstegn og symboliserer, at han er gået hjem til sin Himmelske Fader. På billedet under frimærkerne ses den afdøde pave på lit de parade og Schweizergaden holder æresvagt ved paradesengen, til venstre nederst ses pavens våbenskjold, tiaraen og de krydsende nøgler og et slynget "M" for Maria.
.

Pave (af lat.: fader) er den romersk-katolske kirkes lovgivende, dømmende og administrative overhoved og Roms biskop. Paveværdigheden tildeles for livstid.

Helligånden er den tredje person i Guddommen, af samme væsen som Faderen og Sønnen. I Det Gamle Testamente åbenbaredes Helligånden som en guddommelig kraft, der skulle bane vejen for Messias, og i Det Nye Testamente åbenbaredes Helligånden som person. Som forjættet stiger Helligånden ned over Maria, hvorved hun undfanger Guds Søn. Helligånden stiger ned over Jesus ved dåben i Jordan, og bliver over ham i hans gerning.
I Matthæusevangeliet 3 om Jesu dåb står: "Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!"
Helligånden er sandhedens ånd, som den opstandne Kristus i den første pinse sender fra Faderen over apostlene, Maria og de troende, der var forsamlet med dem, hvorved Kirken fødes.
I Apostlenes Gerninger 2 om Pinsedagen står: "Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.

1.	1940. PAVE PIUS XII (1939-1958), 1 L. violet. Paven proklamerede i 1950 dogmet om Jomfru Marias optagelse i himlen, Jomfru Marias himmelfart. På kirkemødet i Efesos 431 tillagdes Jomfru Maria titlen Guds Moder. I 1854 vedtoges dogmet om ubesmittet undfangelse. Pave Pius XI indgik i 1929 et såkaldt konkordat (overenskomst mellem stat og den katolske kirke), der fik navnet Lateranforliget, med Italien/Il Duce (Mussolini) hvorved Vatikanstaten blev oprettet, og den strid, der i årevis havde været mellem Vatikanet og det nye Italien ophørte. Vatikanet var som lilleputstat afhængig af Italien på mange områder f.eks. med hensyn til elektricitet og vandforsyning. Lateranforliget gav Vatikanet ret til at slå mønt og til at udstede frimærker til breve, som herefter kunne befordres videre af Italien inden for den internationale postunion. Lateranet, paveligt palads i Rom, som er opkaldt efter de oprindelige ejere, familien Laterani.
2.	1933. PAVE PIUS XI (1922-1939), 1 L. violet. Portrættet af paven er gengivet efter et fotografi af Felici. Pius XI (1857-1939) var pave fra 1922. Paveportrættet er i cirkelformet ramme, der er flankeret af identiske motiver, således ses over værdien et englebarn med udbredte vinger, der symboliserer, at englen som Guds budbringer er en skabning, der i hast kan bringe Guds befalinger ud. Over englen ses to sammenhørende cirkelformer. I den midterste ses det græske kors med sine lige lange arme omgivet af firkløverblad, der er omkranset af cirkel, der forbinder sig til cirkelformen oven over i hvilken, der ses en fransk lilje. Hvert kløverblad har hjerteform. I kløverbladene kan ses former svarende til alfa (α) og omega (ω) og et anker, og dette kan tolkes som Jesus Kristus som begyndelsen og enden (alfa og omega ), og den som tror (korset) på Jesus Kristus skal have evigt liv (cirklen). Den der har kærlighed (hjerte) og håb (anker) kan tro på Jesus Kristus, for i det menneske, hvor kærlighed og håb bor, bor også Guds Helligånd (den trefligede franske lilje).
3.	KEJSER JUSTINIAN (482-565), 10 C. violet. 1.2.1935. International juristkongres i Rom 1934. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Kunstner Corrado Mezzana fra freske af Rafael (Raffaello Sanzio) i "Stanza della Segnature", Vatikanmuseet. Gyldig til 31.12.1940. Gengivelsen er fra Stanza della Segnatura fra vægfresken med motivet "loven" og viser Kejser Justinian, der giver den romerske lov (den civile lov) til Tribonian (? - ca. 542). Justinian udstedte lovsamlingen "Corpus juris civilis".

1.	1936. S. JOHANNES BOSCO (1815-1888), 25 C. grøn. Portrættet af Bosco er en gengivelse efter et fotografi. Bosco var ordensstifter, han blev præsteviet i 1842 og kanoniseret i 1934. Han boede i Valdocco (forstad til Turin), hvor han åbnede et pensionat for lærlinge, og senere oprettedes værksteder til oplæring af skræddere, skomagere og andre håndværkere. I 1854 blev grundlagt en kongregation (religiøst fællesskab), der kunne fortsætte virksomhedens arbejde. Bosco var beundrer af Frans af Sales' spiritualitet, sine medarbejdere kaldte han for salesianere, de oprettede skoler, landbrugs- og håndværksskoler, hospitaler og drev missionsvirksomhed. I 1872 stiftede Bosco en ny kongregation, Mariadøtrene, for tilsvarende arbejde blandt piger.
2.	1936. S. FRANS AF SALES (1567-1622). 5 L. gråbrun. Gengivelse efter et maleri af ukendt kunstner i Turin. Frans af Sales var biskop og kirkelærer, født nær Annecy, død i Lyon. Han blev ordineret til præst i 1593, og hans første mission gik ud på at få folk på sin hjemegn Chablais, der var gået over til calvinismen, til at vende tilbage til den romersk-katolske kirke, og det lykkedes i stor udstrækning. I 1602 blev han biskop af Geneve og kastede sig ud i reformer og genrejsning af bispedømmet. Han grundlagde sammen med S. Jeanne de Chantal Besøgelsesordenen, og skrev "Vejledning til et gudfrygtig liv" og "Traité de l'Amour de Dieu". Han grundlagde Académie Florimontane i Annecy. Pave Pius XI udnævnte ham til skytshelgen for journalister og forfattere.
3.	1939. PAVE PIUS XII'S KRONING, 125 L. blå. Kroningen af pave Pius XII (1939-1858). Ordet "pave" betyder far (af gr.: papas og lat.: papa). Den katolske kirkes synlige overhoved, biskoppen af Rom, apostlen Peters efterfølger. Paven vælges af kardinalerne og residerer i Vatikanet, som han er statsoverhoved for. Pavens embede er Petersembedet i kraft af hvilket, han ufejlbart kan træffe afgørelser inden for tro og moral. Han udnævner biskopper og leder kirkens centrale administration.
4.	1945. PAVE PIUS XII'S VÅBENSKJOLD, 50 C. grøn. Vm. I. takket. Graveringer: Maria Columbati (5 C. ), Pietro Nicastro (1 L., 2 L.), Volumnio Cerichelli (1,25 L, 2,75 L.). Kunstner Corrado Mezzana. Gyldig til 28.1.1947. Duen fra Noas ark med olivengren i næbbet som tegn på, at vandet er forsvundet fra jorden (Genesis kap. 8). Duen sidder formentlig på Ararats bjerg, der med sin tredeling symboliserer de tre verdensdele, Europa, Afrika og Asien. Over duen ses pavens tiara og himmerigets nøgler.

1.	16.1.1943. 25-ÅRET FOR PAVE PIUS XII'S BISPEVIELSE, 80 C. brun. Uden vm. Takket 14. Fotogravure i 2 farver. Kunstner: Corrado Mezzana. Gyldig til 31.12.1943. Eugenio Pacelli, senere pave Pius XII, bliver viet til biskop af pave Benedict XV (1914-1922) i Det Sixtinske Kapel den 13.5.1917. Øverst på frimærket står: Anno XXV ab inito episcopatu, der betyder "I det 25. år fra bispedømmets begyndelse".
2.	1944. RAFAELLO SANZIO, 25 C. mørkegrøn, oliven 21.11.1944. Det pavelig kunstakademis 400 års jubilæum. Vm. I. Alle værdier findes med omvendt vm. Takket 14½ x 14. Litografi i 2 farver i ark á 50 stk. (10 x 5). Kunstner: Corrado Mezzana. Medaljonrammer svarende til akademiets gamle segl. Gyldig til 30.6.1945. Billedet af maleren og arkitekten Rafaello Sanzio eller Santi, bedre kendt som Raffael (1483-1520), er gengivet efter et selvportræt i Uffizigalleriet i Firenze. Raffael blev kaldt fra Firenze til Rom i 1509 af pave Julius II, der var i gang med udsmykning og ombygning af Peterskirken og Vatikanpaladset. 1509-11 malede han freskerne i Stanza della Segnatura i Vatikanet og derefter i de to rum ved siden af, Stanza d'Eliodore og Stanza dell' Incendio. Mens Raffael arbejdede i stanzerne, var Michelangelo næsten færdig med loftet i Det Sixtinske Kapel, og Michelangelos højrenæssancestil har været inspiration for Raffael. Raffael var inspireret af Bramantes arkitekturideer og blev i 1514 udnævnt til arkitekt ved Peterskirken efter Bramantes død.
3.	1944. ANTONIO CANOVA, 10 L. orange, gulbrun. Antonio Canova (1757-1822) efter et selvportræt i Canoviantemplet, Possagno. Canova var italiensk billedhugger, blev uddannet i Canova i Venedig, hvor han påvirkedes stærkt af den barokke skulpturtradition. I 1779 rejste han til Rom og kom i forbindelse med kunstnere og arkæologer, der samlede sig omkring Winckelmann og Mengs, og som frem for nogen var nyklassicismens pionerer. Hans første store arbejder i nyklassicistisk stil var gravmælerne over pave Clemens XIV og pave Clemens XIII. Canova står som nyklassicismens ledende billedhugger ved siden af Thorvaldsen. Canova oprettede et museum over sig selv i sin fødeby Possagno ved Venedig. Øvrige arbejder f.eks.: Amor og Psyche (1797, Louvre, Paris). Fyrstinde Pauline Borghese liggende (1805, Villa Borghese, Rom). Venus (1805, Pallazzo Pitti, Firenze). De tre gratier (1814, marmoreksemplar i Glyptoteket, København).
4.	1946. S. ANGELA MERICI (1474-1540), 25 C. violet, brun Gengivelse efter maleri af ukendt kunstner. S. Angela Merici viede sit liv til Gud og i hans tjeneste, underviste unge piger og grundlagde Ursulinerinderne. S. Ursulas Orden, var den første kvindelige orden hvis hovedopgave var undervisning. S. Angela blev kanoniseret (erklæret for helgen) i 1807. Under dette portræt, og de øvrige portrætter i samme serie, ses våbenskjolde fra de respektive religiøse ordener eller den officielle hovedbeklædning, som de portrætterede har båret. En helgen et kristent menneske, der har levet sit liv under Guds vejledning og som kirken er overbevist om efter døden er i Guds rige. Helgenerne kan gå i forbøn hos Gud, det vil sige bede på en anden persons vegne. De første helgener var martyrerne, som ved deres død vidnede om deres tro på Gud. Martyr (gr.: vidne) er betegnelsen for en person, der lider døden for sin tros skyld.

1.	1946. S. IGNATIUS AF LOYOLA, 1491-1556), 75 C. sort, brun Gengivelse efter maleri af Jacopino Del Conte. S. Ignatius var stifter af Jesuitterordenen (Jesu Selskab). S. Ignatius tog magistergrad fra Universitetet i Paris, og der blev han inspiration for en gruppe studenter bl.a. S. Frans Xaver. Ignatius og andre fra denne gruppe tilbød pave Paul II deres tjenester og blev ordineret til præster. De organiserede en religiøs orden, der også havde et løfte om at stå til pavens rådighed. Paven godkendte Jesu Selskab i 1540. Fra 1547 begyndte ordenens arbejde med uddannelse i skoler og på universiteter. "Uden hårde ord eller foragt for folks vildfarelser" skulle man gå til kamp mod den protestantiske reformation skrev Ignatius i "Exercitiebogen" fra 1548 (udgivet på dansk i 1938). S. Ignatius blev kanoniseret 1622.
2.	1946. S. JOHN FISHER (1469-1535), 150 L. orange, hvid Gengivelse efter skitse af Hans Holbein d.y. S. John var biskop og martyr. Han blev født i Beverly og døde i London. Studerede i Cambridge, blev 1504 rektor og biskop af Rochester. Fra 1527 fastholdt han gyldigheden af Katarina af Aragoniens ægteskab med Henrik VIII, og kongen bad ham blive overhoved for Church of England. Fischer ville ikke aflægge ed på den tronfølgelov, som gav Elizabeth I arveret, fordi hun var datter af kongens andet ugyldige ægteskab, og at give hende arveret ville betyde brud med paven. Fisher blev i 1534 sat i fængslet i Tower, og under opholdet udnævnte pave Paul III ham til kardinal, kongen blev rasende, og Fisher blev stillet for en domstol i Westminster Hall og anklaget for forræderi fordi, han havde benægtet kongens overherredømme over kirken, og han blev kendt skyldig og dømt til døden og henrettet på Tower Hill.
3.	1949. PAVE BONIFACE VIII (1295-1303), 8 L. blå, grøn Paven proklamerer det 1. Hellige år i 1300-tallet. Fra en freske tilskrevet Giotto i S. Giovanni in Laterano, Rom. Kunstner: Corrado Mezzana.
4.	1949. PAVE PIUS XII ÅBNER DEN HELLIGE DØR, 10 L grøn, blå Kunstner: Nello Ena. De hellige døre i Roms basilikaer blev åbnet og stod åbne hele det hellige år som tegn på en ny åbning i Kirken.

Kristne symboler

1.	1.8.1929. S. PETERS NØGLER, 20 C. Violet. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Udsendt i ark á 100 mærker. Kunstner: Enrico Federici. Gyldig til 31.12.1933. Pavens tiara er placeret øverst centralt, hvor nøglerne krydser. Tiaraen er pavens tredobbelte krone, og formen med tre kronringe er fra 1300-tallet og betegner dels pavens tredobbelte herredømme (triregnum), som de troendes øverste præst, lærer og hyrde, dels hans embede som Kristi stedfortræder, som hersker over himmel, jord og helvede, og dels den kæmpende, lidende og triumferende kirke. Når kardinaldiakonen satte tiaraen på den nyvalgte paves hoved, sagde han: "Modtag den med de tre kroner smykkede tiara og vid, at du er fyrsters og kongers fader, verdens overhoved og statholder for vor Frelser Jesus Kristus, som være lov og pris i evighed. amen". Indtil 1963 blev paven kronet med den tredobbelte krone. Tiaraen kom til at stå som et tegn på kirkens timelig pragt og blev derfor afskaffet af pave Paul VI. Apostlen Peter døde for vore syndere, som Kristus gjorde før ham. Peter er Kristi efterfølger på jord. Kun gennem kirken kan man finde frelse hos Kristus. Peter, der egentlig hed Simon, fik af Jesus den aramæiske benævnelse Kefas (Johannesevangeliet 1,42), der betyder "klippe", og ordets græske form er Peter. "Du er Peter, og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke".Kristus gav ham Himmerigets nøgler og magten til at binde og løse. Peter havde svoret over for Jesus, at han ikke ville fornægte ham, men alligevel nægtede han ethvert kendskab til ham tre gange over for den jødiske ypperstepræsts tjenere (Matthæusevangeliet 36 og 35), men efter opstandelsen var Peter den første af apostlene, som Jesus viste sig for.Den opstandne Herre bad nu Peter, fordi han havde fornægtet ham, at bekræfte sin kærlighed tre gange, og derefter gentog Jesus Peters pligt: "Vogt mine lam! Vogt mine får!" (Johannesevangeliet 21,15-19). Peter led martyrdøden under Nero i år 67 i Rom, han blev korsfæstet med hovedet nedad (Peterskorset er et omvendt latinsk kors). 3 løftede fingre hentyder til, at Peter fornægtede sin herre 3 gange. Ved Peterskirken er fra 1941 udgravet en stor gravplads fra 1.-3. århundrede med bl.a. den grav, der formodes at være apostlen Peters.
2.	20.2.1939. SEDE VACANTE MCMXXXIX. S. Peters nøgler (1929) med sort overtryk i ark á 100. Gyldig til 3.3.1939. Udgivelse af frimærket med overtryk med teksten "SEDE VACANTE" (lat. mens sædet er ledigt). Sede Vacante er perioden mellem en biskops død eller fratræden og valget af hans efterfølger. Udtrykket anvendes især for perioden mellem to paver, her for tiden fra pave Pius XI's død til pave Pius XII's kroning. På overtrykket ses den ledige pavestols våbenskjold.
3.	1933. PAVE PIUS XI'S VÅBENSKJOLD. 5 C. karmin Øverst på skjoldet ses tiaraen og krydsende nøgler, herunder en ørn med udbredte vinger, der kan symbolisere ordets kraft eller evangelisten Johannes. Under ørnen ses 3 cirkelformer, der kan symbolisere de tre verdensdele, Asien, Afrika og Europa. Våbenskjoldets symbolindhold læses som troens udbredelse til hele verden. Det var en gammel opfattelse, at menneskeslægten efter syndfloden bredte sig fra Ararats bjerg ud over de tre verdensdele, man dengang kendte til. 1. Mosebog, 9: "Gud velsignede Noa og hans sønner og sagde til dem: "Bliv frugtbare og talrige, og opfyld jorden." ... "Gud sagde til Noa og hans sønner: "Nu opretter jeg min pagt med jer og med jeres efterkommere" ... "Aldrig mere skal alt levende udryddes af vandfloden. En vandflod skal aldrig mere ødelægge jorden." "Gud sagde: "Dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. Jeg sætter min bue i skyerne, den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden.".. "Når buen viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på jorden." ... "Noas sønner, der gik ud af arken, var Sem, Kam og Jafet; " ... "De tre var Noas sønner, og fra dem nedstammer hele jordens befolkning." Sems efterkommere spredtes til Asien, Kams til Afrika og Jafets til Europa.
4.	1933. KORSET PÅ JORDKUGLEN. 75+15 C. orangerød I ovalen ses jordkuglen med sine tre verdensdele Europa, Afrika og Asien. Verdensdelene er delt af floder. Den vertikale linje mellem Europa og Afrika er Middelhavet. Den horisontale linje til venstre er Don, og den horisontale linje til højre er Nilen. Lyset falder på Europa. Det latinske kors er placeret øverst på kuglen centralt som symbol på Kristus som verdensherskeren. Ud fra korset ses stråleglans i hvilken, der indgår teksten: "O CRUX AVE SPEC UNICA", der betyder "Hil dig, o kors, du eneste håb", og er en linje fra langfredagshymnen "Vexilla regis prodeunt" af Venantius Fortunatus (6. Årh.). I rammen om ovalen indgår teksten "ANNO SANTO 1933-34". "Anno Santo" betyder helligt år. I det gamle Israel skulle hvert 50. år helligholdes for at minde om, at folket ikke ejede landet, men forvaltede det, at mennesker og land tilhører Gud. Året blev blæst ind med vædderhorn (hebr. jobhel), som hyrder brugte som signalhorn. Jubelåret bliver et forvarsel om Gudsrigets komme ved tidernes ende. Det l. jubelår i kirkehistorien var i 1300, da pave Bonifacius VIII i en bulle satte hele kristenheden i bevægelse mod apostlenes grave i Rom, som blev besøgt af 2 millioner pilgrimme. Herefter skulle hvert hundrede år været et jubelår, men fra og med 1350, blev hver 50. år et jubelår, og fra og med 1475 blev det hvert 25. år. År 2000 er jubelår. Ud over de ordinære jubelår findes også nogle ekstraordinære, som f.eks. i 1983, hvor man fejrede 1950-året for Kristi død og opstandelse. I Bibelen kan læses om nådeår og jubelår: I Esajas' Bog 61 kan læses om "Et nådeår fra Herren". I Tredje Mosebog 25,11 om "Bestemmelser om sabbatår og jubelår" står. "Det halvtredsindstyvende år skal være jubelår for jer; da må I ikke så, I må heller ikke høste det, der har sået sig selv, og I må ikke plukke druer fra de ubeskårne ranker. For det er jubelår, det skal I holde helligt. I skal spise dets afgrøde lige fra marken." I Lukasevangeliet 4,17 om "Jesus i Nazarets synagoge", står: "Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: "Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren."

1.	1936. DUER, KIRKEKLOKKE. 5 C. mørkegrøn Duer flyver omkring ringende kirkeklokke. Kirkeklokken symboliserer apostlene, klokkens ringning symboliserer apostlenes forkyndelse. Der ses i alt 5 duer. En due er oftest symbolet på Helligånden. Seks eller syv duer symboliserer Åndens gaver som ifølge Esajas' Bog 11 er "visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd". 22.6.1936. DEN KATOLSKE PRESSES VERDENSUDSTILLING. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Specialstempel "Esposizione Vaticana - Della Stampa - Aprile-Ottobre 1936" som det centrale postkontor i Vatikanet anvender under udstillingen, og første gang 6.4.1936. Frimærkernes kunstner: Corrado Mezzana. Gyldig til 31.5.1943.
2.	1936. KIRKE, MESSEBOG. 10 C. grøn Kirkefacade med en åben messebog på en stak aviser.
3.	1938. S. PETER. 25 C. brun. 22.6.1938. LUFTPOST. Forskellige motiver. Vm. I. Takket 14. Dybtryk i ark á 100 (10 x 10). Kunstner: Corrado Mezzana. Graveret af Mario Baiardi (25 C.), Volumnio Cerichelli (50 C.), Orfeo Mele (75 C.) og Vittorio Nicastro (80 C.). Vatikanets luftpostservice blev indviet 22.6.1938. Gyldig til 28.2.1947. Gengivelse efter statue på Peterspladsen af S. Peter udført af Guiseppe De Fabris (1790-1860). I højre hånd holder S. Peter en nøgle, i den venstre hånd holder han en skriftrulle. S. Peter er forfatter til "Peters Første Brev" i Det Nye Testamente, der er nogen tvivl om, han også er forfatter til det andet Petersbrev. Markusevangeliet gengiver S. Peters forkyndelse. Bag S. Peter, på Peterskirkens balustrade, ses til venstre i billedet apostlen Filip med sin attribut, det latinske kors. Til højre for Filip ses yderligere to apostle.
4.	1938. DUE MED OLIVENGREN. 50 C. grøn Duen fra Noas ark med olivengren i næbbet flyvende over Peterspladsen. Bag duen den ægyptiske obelisk, kolonnaden og Vatikanpaladset. Duen kan, med Peterspladsen som baggrund, vidne om kirkens forhistorie, om tiden før syndflodens ophør, da Gud velsignede Noa og hans sønner og sagde, de skulle opfylde jorden. 1. Mosebog/Genesis 8 står: "Men Gud glemte ikke Noa og alle de vilde dyr og alt kvæget, der var med ham i arken. Han lod en storm blæse hen over jorden, så vandet sank. Urdybets kilder og himlens vinduer blev lukket, og regnen fra himlen holdt op. Lidt efter lidt trak vandet sig tilbage fra jorden. Efter hundrede og halvtreds dage begyndte vandet at falde. Den syttende dag i den syvende måned gik arken på grund på Ararats bjerge. Vandet blev ved at falde indtil den tiende måned; første dag i den tiende måned kom bjergtoppene til syne." ... "Han ventede syv dage til og sendte så duen ud af arken igen. Ved aftenstid kom den tilbage til ham med et frisk olivenblad i næbbet, og så var Noa klar over, at vandet var forsvundet fra jorden. Han ventede syv dage til og sendte så duen ud, og den vendte ikke tilbage til ham igen."

1.	1938. PROFETEN ELIAS' HIMMELFFART. 75 C. vinrød Profeten Elias bliver transporteret til himlen i brændende stridsvogn. "Anden Kongebog" kap. 2 om Elias´ himmelfart, vers 1: "Dengang Herren tog Elias op til himlen i en storm..." og vers 11: "... mens de gik og talte sammen, kom der pludselig en ildvogn med ildheste. Den skilte de to fra hinanden, og Elias steg op til himlen i en storm"."de to" er Elias og Elisa.
2.	1938. VOR FRUE. 80 C. blå
3.	10.11.1947. LUFTPOST. 25 L. grøn. Vm. I. Takket 14. Fotogravure i ark á 100 (10 x 10). Kunstner: Corrado Mezzana.
På billedet fra 1838 af Vor Frue af Loretto og flytning af det hellige hus til Loretto ses lidt stillestående engle og øverst centralt placeret ses jomfru Maria med Jesusbarnet med kroner, glorie og aureola, den stråleformede glorie, som omgiver hele skikkelsen. På luftpostmærket er bevægelse i billedet, englene på vej med huset til Loretto, Jomfru Marie ses ikke i billedet. Maria, Jesu moder havde, ud over Jesus, fire sønner og to døtre. Sammen med sin mand Josef levede hun i Nazaret. Maria har en særstilling blandt helgenerne, ved sit ja til Gud gjorde hun frelsen mulig for hele menneskeheden. Maria som himmeldronning: Johannes Åbenbaring, 12,1: "Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved", her er Maria et symbol på kirken. Imaculata conception = den ubesmittede undfangelse, den forklarede Maria står på en sky, en del af månen eller en jordklode og knuser slangen (djævelen) med foden.
4.	1942. KRISTUS ÅBENBARER SIG FOR FOLKEMÆNGDE. 25 L. grøn. Trykvarianter: Frelseren mangler. 2. udgivelse MCMXLIII. Anvendt 1. gang 1.9.1942. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Kunstner: Giuseppe Rondini. Gyldig til 28.1.1947. 31.1.1944. PAVE PIUS XII'S VELGØRENHEDSARBEJDE TIL GAVN FOR KRIGSFANGER. Kristus med cirkelformet glorie, der symboliserer det fuldkomne, det evige lys, Guds majestæt. I Salmernes Bog 85,12 står: "For Herren er sol og skjold. I Matthæusevangeliet 13,43 står: "Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige."

1.	1947. SVALER OVER PETERSPLADSEN. 15 L. violet Svaler cirkler omkring Peterskirkens kuppel og obelisken. Svalen kan betegnes Mariafuglen. Man siger, at svalen kommer på Maria bebudelsesdag den 25. marts og rejser på hendes fødselsdag den 8. september. Svalen kan også være et symbol på Kristus, som sov i sin grav og opstod påskedag. I gammel folketro mente man, at svalen sov vintersøvn i vandet og vågnede, når der var forår i luften.
2.	1948. ÆRKEENGLEN RAFAEL. 250 L. gråsort. 28.12.1948. LUFTPOST. ÆRKEENGLEN RAFAEL. Vm. I. Takket 14 x 14½. Graveret af Mazzini Canfarini. Dybtryk i ark á 45 (5 x 9). Kunstner: Corrado Mezzana. Efter et maleri af Francesco Botticini, Akademiet i Firenze. Ærkeenglen Rafael og den unge Tobias, som bærer den fisk med vis galde han helbreder faderen Tobits blindhed. Ærkeengle er overengle, de er bl.a. nævnt i NT i Paulus' første brev til Thessalonikerne 4,16 og Judas' brev 9. Ærkeenglene Mikael, Gabriel og Rafael optræder ofte i Bibelen, den religiøse kunst og folketroen. Mikael (hebr. hvem er som Gud, er den der giver sejr) sjælevejer, strider mod Djævelen og vejer sjælene og forsvarer dem på Dommedag. Gabriel (hebr. Guds mand, budbringeren) er Guds sendebud til mennesker. Rafael (hebr. Guds helbreder) sendes fra Gud for at helbrede (De apokryfiske bøger, Tobits bog 3,17).
3.	1949. ENGLE SVÆVENDE OVER JORDKUGLEN. 300 L. ultramarin 3.12.1949. LUFTPOST. VERDENSPOSTFORENINGENS 75-ÅRS JUBILÆUM. Vm I. Takket 14 x 14½. Graveret af Mario Columbati. Dybtryk i ark á 50 (5 x 10). Kunstner: Nello Ena. Gyldig til 31.12.1951.
4.	1949. JESUS BETROR HIMMERIGETS NØGLER TIL S. PETER. 5 L. gråbrun. Gengivelse efter Peruginos freske i Det Sixtinske Kapel. Kunstner: Corrado Mezzana. 21.12.1949. DET 25. HELLIGE ÅR (1950). Vm. II. Takket 14½. Fotogravure i 2 farver. Kunstner Corrado Mezzana, dog 10 L. og 60 L. af Nello Ena. Tibi dabo claves regni collorum betyder: jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget (Matthæusevangeliet 16,19).

Kirker

1.	1938. DOMITILLAKATAKOMBERNE. 10 C. orange Interiør fra kirken SS. Nereo ed Achilleo i katakomberne i S. Domitilla på via Ardeatina i Rom. Katakomberne er smalle underjordiske gange som til ca. 500 var gravpladser. Senere blev de mål for pilgrimme, og kirker og herberger blev bygget til. De kristne katakomber blev hovedsagelig anlagt i 3. og 4. årh. i Rom, Napoli, Alexandria og Jerusalem. I Rom er der 29 tilgængelige katakomber, men kun få kan besøges f.eks. S. Sebastiano, S. Callisto og Domitilla. Vatikanet kan give tilladelse til besøg i andre katakomber. De mange katakomber skyldes, at de kristne begravede deres døde, fordi de troede på genopstandelsen (i modsætning til romerne, der oftest brændte deres døde). De kristne købte områder til begravelsespladser.Når oldtidens kristne samledes ved katakomberne, var det til begravelser eller på de traditionelle mindedage for de afdøde. Da de kristne havde fået borgerret i Rom, blev katakomberne stadig benyttet til begravelser, og de blev samtidig et valfartssted for kristne pilgrimme, som søgte martyrgravene. I middelalderen blev katakomberne glemt, men i 1500-tallet blev de genopdaget af S. Filippo Neri og de første kristne arkæologer. I dag er der omkring Rom blevet lokaliseret 50 kristne katakomber. Den samlede længde af gangene kendes ikke, men den menes at være på ca. 1000 km.
2.	1938. DOMITILLAKATAKOMBERNE, 125 L. blå. 12.10.1938. DEN 4. INTERNATIONALE KRISTNE ARKÆOLOGISKE KONGRES. Uden vm. Takket 14. Fotogravure. Kunstner: Corrado Mezzana. Gyldig til 31.12.1940. S. Cecilias krypt i S. Calixtuskatakomberne på Via Appia i Rom. Cecilia var en romersk jomfru, der levede i 200-tallet og led martyrdøden. Hun er skytshelgen for sang og musik. Calixtus var pave og martyr, død ca. 222. Han var slave hos en kristen mand i Rom, hvor ham blev blandet ind i bedrageri og idømt straffearbejde i stenbruddene på Sardinien. Efter han blev løsladt lod pave Zephyrinus ham føre tilsyn med kirkegården på Via Appia, der stadig bærer hans navn. Efter pavens død blev Calixtus valgt til ny biskop af Rom. Fra det 4. århundrede blev han æret som martyr.
3.	1946. S. VIGILIO KATEDRALEN I TRENT, 5 C. gulbrun, brun. 21.2.1946. 400-ÅRET FOR DET 19. KIRKEMØDE I TRENT. Uden vm. Takket 14. Fotogravure i 2 farver. Kunstner: Corrado Mezzana. Trent eller Trento er hovedby i provinsen Trentino i Italien. Tridentinerkoncilet 1545-63, var indkaldt af pave Paul III med det formål at reformere kirken som modtræk mod protestantismen. Tridentinerkoncilet betød det endelige brud mellem den romersk-katolsk og evangelisk-lutherske kirke.

1.	1949. KIRKEN S. AGNESE FUORI LE MURA,1 L. mørkebrun. 7.3.1949. ROMERSKE BASILIKAER OG PAVE PIUS XII. Vm. I. Takket 14½. Kunstner: Corrado Mezzana. Med undtagelse af 100 L.: fotogravure i ark á 40 (5 x 8 eller 8 x 5). 100 L.: graveret af Mazzini Canfarini og dybtryk i ark á 45 (5 x 9). 1L., 3L., 5L., 8L. og 35L. efter graveringer af Luigi Rossini. 13 L., 16L, 25 L. og 40 L. af G. B. Piranesi. Gyldig til 13.3.1952. S. Agnes, jomfru og martyr, død ca. 304. Hun led martyrdøden i Rom og blev begravet på kirkegården ved Via Nomentana, og kirken S. Agnese fuori le Mura (uden for bymurene) blev grundlagt i 324 over hendes grav. Agnes viede i en ung alder sit liv til Gud. Da der under kejser Diokletian år 304 var kristenforfølgelser overgav hun sig, i en alder af 13 år, frivilligt til martyriet og blev henrettet ved at få halsen gennemboret. S. Agnes' attribut er et lam (lat. agnus). Mosaikker fra 600-tallet i koret viser S. Agnes med de torturinstrumenter, som blev anvendt ved hendes martyrium. På hendes festdag den 21. januar velsignes hvide lam og deres uld væves af nonnerne i S. Agneseklostret i Rom til hvide skulderbånd med indsyede kors (pallia), der bruges som værdighedstegn til ærkebiskopper. Kirken blev bygget om af pave Honorius I i 625, restaureret af pave Hadrian I i 772, sidst af pave Pius IX i 1855, og er en treskibet kristen basilika, der er byzantisk inspireret. 15 antikke søjler deler rummet på tværs, og over buerne findes et kvindegalleri, et matroneum.
2.	1949. KIRKEN S. CLEMENTE, 3 L. gråviolet. Underkirken blev grundlagt før 385 på romerske bygninger, og den blev ødelagt af Robert Guiscard i 1084. Overkirken blev opført for Pascalis II i 1108, restaureret af C. S. Fontana i 1715. Underkirken: I vestibulen fresker med motiver fra S. Clemens liv (11.-12. årh.). S. Clemens I, pave 92-101. En af de apostoliske fædre. Clemens regnes for apostlens Peters 3. efterfølger. Han har formentlig kendt de hellige apostle. Clemens er berømt for sit brev fra kirken i Rom til kirken i Korinth, der skyldtes, at nogle kristne i Korinth havde gjort oprør mod deres ledere. Det er det første kendte eksempel på, at biskoppen i Rom griber ind over for en anden kirke. På baggrund af brevet, regnes S. Clemens som den første af de apostoliske fædre. Han æres som martyr, men der er ikke noget bevis for, at han var det. Han attribut er et anker, der stammer fra beretningen om, at han blev dømt til hårdt straffearbejde på Krim, og at han blev bundet til et anker og kastet i havet.
3.	1949. KIRKEN S. PRASSEDE, 5 L. rød. Kirken er omtalt i 400-tallet og bygget om for pave Pascalis I i 822 mens billedstriden var på sit højeste. Romerkirken var modstander af såvel billedødelæggelser som af forsømmelse af helgener og martyrer og for at ære S. Prassede og hendes søster S. Pudenziane, lod Pascalis deres legemer føre hertil fra deres bedstemor Priscillas katakomber på Via Salaria og nedlægge i en af de oldkristne sarkofager, der står i confessio (kammer under alteret, der rummer relikvier af en helgen) ved et lille alter, som i 1200-tallet blev smykket med mosaikker. Pascalis lod resterne af flere tusinde martyrer indsamle fra katakomberne og begrave i krypterne under S. Prassede og i S. Zenos Kapel sammesteds. Pascalis viste sin foragt for kejser Leo III og hans efterfølgere på tronen i Konstantinopel og deres ikonoklastiske dekreter samt sit ønske om at ære Kristus, Jomfru Maria og helgenerne ved at lade udføre de mosaikker, der pryder S. Prassede. Kirkens mest berømte udsmykning er mosaikkerne på triumfbuen, korbuen i apsis og i S. Zenos Kapel. Mosaikkerne bærer præg af den byzantinske tradition. Efter sigende skal Kristus være blevet pisket ved en af kirkens søjler.
4.	1949. KIRKEN S. MARIA IN COSMEDIN, 8 L. mørkegrøn. Kirken blev opført i 500-tallet, genopført og udvidet for pave Hadrian I i 700-tallet, restaureret for Calixtus II i 1119-24, hvor der blev tilbygget søjleforhal og kampanile i syv etager. Navnet S. Maria in Cosmedin menes at være opstået på grund af kirkens flotte udsmykning, da den blev genopført af pave Hadrian I (cosmedin betyder udsmykning eller forskønnelse). Kirkens oprindelse er uvis, men på stedet har der være opført templer for Ceres, Proserpina og Herkules. Kirkens nuværende krypt er muligvis en del af en huskirke fra forfølgelsernes tid. Korintiske søjler fra de romerske bygninger er blevet inkorporeret i de senere ombygninger. Et ikon af Vor Frue over bispetronen menes at være bragt med fra Konstantinopel af grækere, der flygtede fra Leo III's forfølgelse. Der findes ikke noget mere tydeligt minde om grækernes tilstedeværelse i Rom og om den byzantinske indflydelse end i S. Maria in Cosmedin eller S. Maria in Schola Graeca, der i mange hundrede år har været grækernes kirke i Rom. i 1631 blev Bocca delle Veritá (sandhedens mund) anbragt i forhallen, den er et oldromersk brønddæksel formet som et Tritonansigt (triton er halvt menneske, halv fisk, en havguddom), og stikker man hånden i uhyrets mund og sværger falsk, bliver hånden bidt af, fortæller legenden.

1.	1949. KIRKEN S. CROCE IN GERUSALEMME (Basilica Sessoriana), 13 L. mørkegrøn. Lige fra middelalderen har pilgrimme strømmet til S. Croce på grund af de relikvier, som S. Helena bragte til Rom, og det vil sige splinter af Kristi kors og indskriften over det, en nagle og to torne fra Kristi tornekrone. Trappen ned til det kapel, hvor relikvierne opbevares kaldes Golgata. S. Helenas underjordiske kapel er den eneste del af det oprindelige Sessoriske Palads i hvilket kirken blev opført, der er tilbage. Jorden under gulvet i S. Helenas kapel er bragt til Rom fra Golgata, og derfor fik kirken navnet "in Gerusalemme". S. Helena var kejserinde og født ca. 255, hun foretog rejser til Det hellige land, hvor hun hjalp de fattige og med grundlæggelse af kirker på hellige steder, hendes attribut er et kors. S. Helena er mor til Konstantin den Store (født o. 285), og kirken skulle være opført for ham o. 320 i Det Sessoriske Palads og restaureret af pave Lucius II, til hvem kampanilen blev bygget i 1144. Kirken blev bygget om for Benedikt XIV af D. Gregorini og P. Passalacqua i 1743.
2.	1949. KIRKEN S. SEBASTIANO, 16 L. grå. Kirken blev opført i første halvdel af 500-tallet på det sted hvor Peters og Paulus' lig ifølge traditionen blev skjult. Den blev bygget om af F. Ponzio i 1609 og fuldført af G. Vasanzio. Kirken er en valfartskirke og ligger ved katakomberne af samme navn. S. Sebastianos grav er i katakomberne under kirken, og i selve kirken ses hans alter med en liggende statue af ham udført af A. Giorgetti. På en væg i kirken findes aftryk af Kristi fødder, og det fortælles, at aftrykket stammer fra dengang apostlen Peter mødte Kristus på Via Appia, og da synet var borte, skulle aftrykket af Kristi fødder have aftegnet sig i stenene, hvor Peter havde set ham stå. "Quo vadis?" (eller "Domine, quo vadis?"), Herre, hvor går du hen?) er ifølge legenden det spørgsmål, som Peter stillede Kristus, da han så ham i et syn, da han selv flygtede fra Neros forfølgelse i Rom. Kristus skal have svaret Peter: "Til Rom for at blive korsfæstet igen". Peter opfattede det som en irettesættelse, hvorefter han vendte om til sit martyrium i Rom. På Via Appia står et mindekapel, der kaldes "Domine, Quo Vadis". S. Sebastiano var en martyr, der blev begravet på Via Appia i Rom, han siges at have været officer i kejsergarden i Rom under kejser Diocletian, og da det blev opdaget, at han var kristen, blev han dømt til at blive skudt med pile, mens hans sår blev helet af enken efter en anden martyr, S. Castulus, og da kejseren hørte dette, befalede han, at Sebastian skulle slås til døde med knipler. S. Sebastians attribut er en bue.
3.	1949. KIRKEN S. LORENZO FUORI LE MURA, 25 L. rød. Valfartsbasilika ved den store kirkegård Campo Verano. Kirken er skabt ved sammenlægning af to kirker. S. Lorenzo, opført for Konstantin i 330 over martyrgraven, og Chiesa della Virgine, opført for Sixtus III o. 432. Vassallettus byggede en søjleforhal og ændrede bygningen i 1220, restaureret af V. Vespignani i 1864. I den ældste kirke findes kor og krypt med mosaikker fra 500-tallet forestillende Kristus på jordkloden med Peter og Paulus, S. Stefanus, S. Laurentius, S. Hippolytus og pave Pelagius II. Fresker fra 1100-1200-tallet omhandlende S. Laurentius' og S. Stefans liv. Romansk klostergård og kampanile fra 1100-tallet. I den gamle basilikas nartex (arkadeforhal) findes pave Pius IX's gravkapel med mosaikker af L. Seiz. S. Laurentius (Lorens) var en af Roms syv diakoner, som led martyrdøden i 258 under Valerian. Da Laurentius af bypræfekten blev beordret til at udlevere kirkens skatte, samlede han ifølge traditionen fattige og syge og fremstillede dem for præfekten med ordene "Her er kirkens skatte", derefter blev han henrettet, brændt på en rist, der er hans attribut i kunsten.

1.	1949. KIRKEN S. PAOLO FUORI LE MURA,35 L. violet. Kirken blev grundlagt over apostlens grav, bygget om af kejserne Valentinian, Arcadius og Theodosius i 386. Nedbrændt i 1823 og genopbygget og indviet i 1854. I kirken findes: Galla Placidias (kejser Theodosius' datter) triumfbue med mosaikker fra 400-tallet, Paulus' grav, Sala Gregoriana med mosaikker fra 1200-tallet, relikviekapel og kunstgalleri. Klostergård af Vassallettierne o. 1205 med hedenske og kristne skulpturer. Paulus var hedningernes apostel, født i Kilikien, død i Rom ca. 67. Indtil hans omvendelse til Kristus var Paulus kendt som Saulus, der søgte at udrydde kirken, ledte efter kristne og overgav dem til fængsel og død. Da Paulus var på vej til Damaskus for at drive forfølgelse der, så han i et syn Jesus Kristus, der irettesatte ham og fortalte ham, at han var udset til at bringe den kristne tro til hedningerne (ikke-jøder). Fra omkring 45 var Paulus på sine tre store missionsrejser, prædikede først i jødiske synagoger, før han vendte sig til hedningerne. Efter tolv år drog han til Jerusalem, hvor han blev arresteret af den romerske kommandant, appellerede sin sag til kejserens ret og blev sendt til Rom, hvor han sad i husarrest i to år, og hans skæbne herefter kendes ikke præcist. Det fortælles, at han blev halshugget på det sted, der nu kaldes Tre Fontane, og at han blev begravet i S. Paolo. I Apostlenes Gerninger og Paulus' Breve i Det Nye Testamente kan læses om hans liv. Paulus' attributter er et sværd og en bog.
2.	1949. KIRKEN S. MARIA MAGGIORE, 40 L. blå. Kirken er pave Sixtus IIIs (432-40) værk, han ville rejse den til ære for den hellige Jomfru, som koncilet i Efesos (431) havde erklæret for Guds moder. Kirken ligger på Esquilinhøjen midt i Rom, og er en af de fire hovedbasilikaer med en hellig dør. Den er måske den første kirke indviet til Maria, og den er den største (maggiore). Kirken har også heddet Basilica Liberiana og S. Maria della Neve (Vor Frue i sneen). Legenden fortæller at en romersk patricier Johannes og hans kone var barnløse, de ville efterlade deres formue til Jomfru Maria. I en drøm den 5. august 356 fik Johannes besøg af Jomfru Maria og besked på at bygge hendes kirke på et sted afmærket med sne, han opsøgte pave Liberius, der havde haft en tilsvarende drøm, og de fandt i denne hede augustmåned på Esquilinhøjen en stor sneflade. Kirkens kampanile (1377) er den højeste i Rom med sine 83 m. Apsis (1673) er barokarkitektur af arkitekten Carlo Rainaldi. Indgangsfacaden er af florentineren Ferdinando Fuga og blev påbegyndt i 1743. Over en bred trappe og søjleforhallens fem åbninger er der en loggia med arkader, hvis store midterfag (hvorfra paven giver sin velsignelse) flankeres af to mindre fag. Kirkens gulv er et skinnende cosmatertæppe fra midten af 1100-tallet (cosmater: kreds af romerske kunstnere) af porfyr og marmor, mønstret i cirkler og hvirvler. I kirken findes rigt udsmykkede kapeller: Det Sixtinske kapel fra 1585 af Dom. Fontana med Sixtus V's gravmæle og Det Paulinske kapel eller Borghesekapellet fra 1611 af Flam. Ponzio med pave Pauls V's gravmæle. I det Sixtinske Kapel ligger krybbekapellet, der rummer træbrædder fra den hellige krybbe, der er indfattet i et relikvieskrin af sølv. På midterskibets vægge og på triumfbuen er mosaikker fra det 5. årh.
3.	1949. DE FIRE JUBILERENDE BASILIKAER, 6 L. sort, brun. De fire basilikaer med den Aurelianske mur og Tiberen. Fra oven og nedefter: S. Paolo, S. Giovanni in Laterano , S. Maria Maggiore og S. Pietro in Vaticano. Kunstner: Corrado Mezzana.