THE_ART_PAGES_Tidstavle_Timeline

Symbolisme 1885-1910/Symbolism 1885-1910
Protoekspressionisme/Proto-Expressionism

Symbolisme/Symbolism

Klik på billederne for forstørrelse/Click on images for enlargement

Frankrig og Belgien var symbolismens hovedcentre. De symbolistiske malere var i opposition til realismen, naturalismen og impressionismen og hermed gengivelser af virkeligheden og naturen. Det var eksistentielle spørgsmål det handlede om, følelser og stemninger. Symbolisterne ville udtrykke en ide ved hjælp af symboler, de opfattede virkeligheden som et symbol på en højere eller anden verden, og i maleriet ses interesse for det okkulte, det religiøse, for drømme, mystik, død, sex og femme fatale-motivet, en sensuel tillokkende kvinde, der er skæbnesvanger for mænd. Det symbolistiske maleri kan beskrives som gådefuld, dekorativ, spidsfindig, raffineret.
Formerne og farverne har en symbolsk betydning, f.eks. en genstand i billedet har ikke nødvendigvis den farve som den har i virkelighedens billede, men den farve, som kunstneren synes, den skal have, som kunstneren føler er den rigtige. Engle, slanger, duer, kirker kan være nogle af billedets symbolske elementer, og her er der tale om et velkendt kristent symbolgods.
I nogle symbolistiske billeder foregribes ekspressionismen og surrealismen, de har ekspressionismens farvekraft og til dels malemåde, og surrealismens urealistiske sammensætninger af billedelementerne, men ikke altid surrealisternes præcise "realistiske" malemåde. Symbolisterne kan også siges med deres billedmystik, at fortsætte romantikkens drømmebilleder. Samtidig var der i tiden en interesse for psykologien, en ny videnskab, og dens fokus på sindets dybder, på psyken, på det uforståelige repræsenteret ved Freuds (1856-1959) psykoanalyse og udgivelsen af hans værk "Drømmetydning" i 1900. Imidlertid er der hos symbolisterne ikke én teknik eller malemåde, der gør sig gældende, men det er tilværelsesforståelse, selve livets mening og kunstopfattelse, der er fælles for de malere, som af eftertiden betegnes som symbolister. Imidlertid må man sige, at fremstilling af symbolske billeder ikke begrænser sig til den her omtalte periode og dens oprør med de tidligere perioders objektive gengivelser. Det symbolske billedudtryk ses stadig som et udtryk for tanker, ideer, følelser, som individets interesse for individet.

Den symbolistiske litteratur er en reaktion mod naturalismen. De symbolistiske forfattere mente ikke, det var muligt at give en nøjagtig beskrivelse af tilværelsen, derfor udtrykte de sig om tilværelsen ved symboler og ved at bruge sproget på en ekspressiv, absurd og

Willumsen "Syngende ung amerikansk pige, Lola", Statens Museum for Kunst

	J.F. Willumsen "Syngende amerikansk pige, Lola", 1896, Statens Museum for Kunst.
	J.F. Willumsen "Lola, A Young American Girl Singing", 1896, National Gallery of Denmark, Copenhagen.

associerende måde, og det kan for læseren være svært tilgængeligt litteratur, da der er skrevet for "de indviede" - i Frankrig Baudelaire, Verlaine, Mallarmé, Rimbaud. I Tyskland Stefan George. I Danmark Johannes Jørgensen, Sophus Claussen, Viggo Stuckenberg og Helge Rode (gift med Edith Rode, far til Ebbe Rode) var optaget af debatten i 1920'erne om livsanskuelse.

Nabierne 1888-99 var en symbolistisk fransk kunstnergruppe, der blev stiftet af Sérusier, Bonnard, Ibels, Ranson og Maurice Denis. Afdæmpet farveholdning, dristige billedbeskæringer, inspireret af japanske træsnit, bølgende rytmisk penselføring. Billedmotiver med scener fra dagliglivet. Endvidere fremstillede de plakater, teaterdekorationer, glasmosaikarbejder og bogillustrationer.

Symbolism flourished in France and Belgium. The Symbolist painters were anti-naturalist and anti-realists, the reacted against Realism, Naturalism and Impressionism. The symbolists were interested in existential questions (e.g. Munch was depicting existential anxiety), they used symbols to represent or allude to something, the reality was as a symbol of a higher world, their motifs often included interest in occultism, religion, dreams, mysteries, dead, sex, and they used the femme fatale motif (fatal woman) - a sensuous alluring woman, who is fateful to men. They used colours as symbols to create a personal statement rather than using the colours of nature. Sometimes angels, snakes, doves and churches were the symbolic elements - well-known Christian symbols.
Some of the symbolist paintings anticipated many of the characteristics of Expressionism and Surrealism - e.g. the expressionists use of powerful colours and the surrealists unreal compositions.
The Symbolists interest in mysticism continued the biblical visions of Romanticism - The Nazarens, German religious romantic art movement founded in 1809. In the period there was some interest in psychology, Sigmund Freud's "The Interpretation of Dreams" was published in 1900. The painting technique and the way of painting varied, to paint was about understanding of existence, the meaning of life and conception of art.
The symbolic literature reacted against Naturalism, the writers wrote about the existence by using the language in an expressive, absurd and associating way - in France Baudelaire, Verlaine, Mallarmé, Rimbaud, in Germany Stefan George and in Denmark Johannes Joergensen, Sophus Claussen, Viggo Stuckenberg and Helge Rode.

Kunstnere/Artists

Willumsen, J.F. (Jens Ferdinand) (1863-1958). Dansk maler, keramiker, tegner, billedhugger, grafiker, arkitekt og fotograf. Willumsen blev født i København, hans forældre var Hans Willumsen og Ane Kirstine Jensen. I 1980 giftede han sig med billedhuggeren Juliette Meyer, de blev skilt i 1902, og i 1903 giftede han sig med billedhuggeren Edith Wilhelmine Wessel, fra 1930'erne boede han sammen med den franske danser og maler Michelle Bourret. Fra 1881-85 var han elev af P.S. Krøyer på Akademiet. Fra 1890-94 boede han i Paris, og i Pont-Aven i Bretagne mødte han den franske maler Paul Gauguin. Willumsens udgangspunkt i maleriet var naturalismen, senere blev han inspireret af Gauguins symbolisme. Willumsen var medstifter og medlem af Den Frie Udstilling, årlig københavnsk kunstudstilling, stiftet 1891 i protest mod Charlottenborg-udstillingen.
Som keramiker udførte han stentøjsarbejder for hovedsageligt Bing & Grøndahl, som han var kunstnerisk leder af 1897-1900. Efter 1900 malede han en serie af monumentale ekspressionistiske malerier, hvor han skildrede relationen mellem menneske og natur.
Som arkitekt udførte han bl.a. tegninger til Den Frie Udstillings bygninger og sit eget hus i Ryvangen.
I slutningen af 1910'erne rejste han i Middelhavslandene. Hans rejser og studier af den græsk-spanske kunstner El Greco fik stor betydning for hans malerier, farverne blev mere kraftfulde og intense. Under 2. verdenskrig flyttede Willumsen til Sydfrankrig, hvor han boede resten af sit liv. I 1930'erne foretrak han Venedig frem for Frankrig, han malede bylivet, bygninger og kanalerne.
I 1947 fik han Thorvaldsens Medalje. Han døde i Cannes og blev begravet i parken til J.F. Willumsens Museum i Frederikssund. Willumsen havde adskillige udstillinger udenfor Danmark først og fremmest i Skandinavien og Frankrig (Paris).

Udvalgte arbejder: "To koner skilles efter en passiar" (1890), "Kongesønnens bryllup" (1888), "Jotunheimen" (1892-93), "En Bjergbestigerske" (de første skitser fra 1902), "Sol og ungdom" (1902-10), "Efter stormen (1905)" , "Aftensuppen" (1918), samt trilogien "Tizian døende", "Stenstatuen" og "Himmelgåden" (1935-38).
Billedhuggerarbejder: "Det Store Relief" (1893-1928), indgår i Den danske kulturkanon, "Hørups statue" (1908), "Biskop Nordal Brun" (1949), Ravnene til Friluftsteatret i Dyrehaven, senere foran Den Frie Udstillings bygning.
1891 raderingen "Frugtbarheden", et dansk grafisk hovedværk.

	"En bjergbestigerske", 1912, Statens Museum for Kunst.
	"A Female Mountaineer", 1912, National Gallery of Denmark, Copenhagen.

Willumsen, Jens Ferdinand (1863-1958). Danish painter, ceramic artist, draughtsman, sculptor, graphics artist, architect and photographer. He was born in Copenhagen, the son of a publican and later gentlemen's outfitter Hans Willumsen and Ane Kirstine Jensen. In 1890 he married the sculptor Juliette Meyer, they were divorced in 1902 and in 1903 he married the sculptor Edith Wessel, from the 1930s he lived together with the French dancer and painter Michelle Bourret.
From 1881-85 he was apprenticed to P. S. Kroeyer at The Royal Danish Academy of Fine Art in Copenhagen. From 1890-94 he lived in Paris, and in Pont-Aven in Bretagne he met the French painter Paul Gauguin. The starting point for his paintings were Naturalism, later he was influenced by Gauguin's Symbolism. Willumsen was co-founder and member of The Free Exhibition (a yearly Copenhagen art exhibition, founded in 1891 as a protest against the established academic Charlottenborg-exhibition). As ceramic artist he mainly designed and executed functional porcelain and stoneware in the Copenhagen porcelain factory Bing & Groendahl - he became artistic leader of the factory from 1897-1900. After 1900 he painted a series of monumental expressionistic paintings, where he depicted the relation between human beings and nature. In the late 1910s he traveled in the Mediterranean countries - his journeys and studies of the Greek-Spanish artist El Greco had a great influence on his paintings, the colors became more powerful and intense, and a series of genre painting were painted with pure bright colors. During World War I Willumsen settled down in the South of France where he lived the rest of his life. In the 1930s he preferred Venice, Italy to France, he painted street life, buildings and the canals. He died in Cannes, France and was buried in the park of J. F. Willumsen's Museum in Frederikssund, Zealand, Denmark. He had several exhibitions outside Denmark first and foremost in Scandinavia and France (Paris).

"Syngende amerikansk pige, Lola", 1896, Statens Museum for Kunst.

"Lola, A Young American Girl Singing", 1896, National Gallery of Denmark, Copenhagen.

"Krigsinvalider", 1928, KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg.

"Disabled Servicemen" , 1928, KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg.

3-8

Statens Musem for Kunst/National Gallery of Denmark, Copenhagen.

Skovgaard, Joakim (1856-1933). Dansk maler, billedhugger og kunsthåndværker. Født og død i København. Ældste søn af P.C. Skovgaard. Han er mest kendt for udsmykningen af Viborg Domkirke med fresker fra Det Gamle og Nye Testamente.
Joakim Skovgaard blev udlært som malersvend og sin første skoling udi i kunsten fik han hos sin far, der forberedte begge sine sønner (Joakim og Niels) til Akademiet, hvor Joakim gik fra 1871-76. På Akademiets malerskole var hans lærere Jørgen Roed og Vermehren, de fik ingen væsentlig betydning for hans udvikling som maler. Under indtryk af P.S. Krøyers billeder på Charlottenborg i 1879 og følgende år bestemte han sig for at rejse til Paris for at få undervisning hos Léon Bonnat, hvor han var i vinteren 1880-81. I 1882 rejste Skovgaard til Italien over Tyskland til Firenze og videre til Rom, hvor han arbejdede i foråret 1883. Fra 1882-87 opholdt han sig ud over Italien også i Grækenland. Han studerede antikken, den tidligere kristne kunst, middelalderen og ungrenæssancen. I 1891 var Skovgaard medstifter af Den Frie Udstilling. Han var professor i dekorationskunst ved Akademiet fra 1909-21 og direktør samme sted fra 1920-23. I 1923 modtog han Thorvaldsens Medalje. I 1926 blev han æresborger i Viborg. Æresmedlem af akademiet i Helsingfors blev han i 1926, og i 1928 Modtog det svenske akademis Tessinmedalje i guld.
I en tid da naturalismen truede med at forankre dansk kunst i banal virkelighedsskrildring malede Skovgaard sine bibelske billeder "Englen rører vandet i Bethesda dam", 1887,

Forstudie til maleriet "Kristus i de dødes rige", 1892-95, Statens Museum for Kunst. Inspirationen til billedet var moderens yndlingssalme, Grundtvigs "I kvæld blev der banket på Helvedes port", 1837: "Sig rejste de fanger nu alle på stand, men dog for kun dybt at nedknæle. "Velkommen, velsignet, vor frelsermand!" det lød fra utallige sjæle. (Strofe 9).
Forstudiet måler 75,5 x 106 cm. Det store billede "Kristus i de dødes rige" er fra 1891-94 og måler 351,5 x 489 cm og kan også ses på Statens Museum for Kunst.

Preliminary painting for "Christ in the Land of the Dead", 1892-95, National Gallery of Denmark, Copenhagen.

Nasjonalgalleriet Oslo og "Kristus i de dødes rige". Billederne indvarslede bestræbelser på at genskabe det fortællende monumentalmaleri, som længe var forsømt i dansk kunst. I billederne ses symbolismens fokusering på det åndelige og religiøse. Guldaldermaleriets indhold og stil mødte han i faderens kunst og skoling, den franske naturalisme hos Bonnat, den fyldigere kolorit var inspiration fra Theodor Philipsen, den klassiske kunst i antikken og i renæssancen lærte han at kende i Italien og Grækenland, og det kristne livssyn havde han med sig fra sit barndomshjem, et grundtvigiansk miljø, hvor salmedigtning og Bibellæsning havde stor betydning. Alt dette var de ingredienser han anvendte i sit billede "Englen rører vandet i Bethesda dam".
Viborg Domkirke, opført 1864-76. Kun krypten er bevaret fra den oprindelige kirke fra 1100-tallet, der blev revet ned i 1863. En rekonstruktion blev foretaget, da kirken var blev ødelagt af brande senest i 1726, hvor kun murene stod tilbage. Kirken blev genopbygget i barokstil, men murene havde taget så megen skade at de skred fra hinanden og slog revner, hvorfor det blev besluttet at lukke kirken, rive den ned og genopbygge den i romansk stil. Skovgaards udsmykning, der erstattede F.C. Lunds udsmykning, varede fra 1901-1906. Han skabte en folkelig Billedbibel. Billederne fremstår i forenklede, fladebetonede og i primitivistisk stil. En stor del af freskerne i Domkirken er malet af assistenter efter Skovgaards anvisning. En af hans medhjælpere ved udsmykningen var Niels Larsen Stevns.
"Bibelske billedmeditationer over Joakim Skovgaards billeder i Viborg Domkirke", af Erik Ågård og Johannes Aagaard, 2001, Religionspædagogisk Forlag.
Skovgaards dekorative arbejder spænder over mosaikker og glasmalerier, keramiske arbejder, skulptur, gobeliner og bogkunst. Freskoudsmykning af bryllupssalen på Københavns Rådhus, påbegyndt 1929 fuldført efter Skovgaards død af hans medarbejdere. Gobeliner til bryllupssalen, 1929-33. Illustrationer til N.F.S. Grundtvig "Den signede Dag", 1886, og "Danske Folkeviser, 1903 sammen med Th. Bindesbøll.

Viborg Domkirke/Viborg Cathedral, Denmark.

"Den store nadver", 1901/The Last supper, 1901.

"Abraham fører Isak til offerstedet på Moria bjerg", ca. 1905, udført af Skovgaard selv.

"Abraham Lead His Firstborn Son Isaac to Mt. Moriah to Sacrifice Him", c. 1905, by Skovgaard himself.

4-23

Udsmykning af Viborg Domkirke, 1901-1906. De tekniske vanskeligheder var betydelige og Skovgaard og hans hjælpere blandt dem Niels Larsen Stevns rejste til Italien for at studere freskoteknik.

Fresco decoration of Viborg Cathedral, 1901-1906.

Skovgaard_Dragespringvandet.jpg (472760 byte)

Joakim Skovgaard Portræt af arkitekten Thorvald Bindesbøll 1902.JPG (145149 byte)

Skovgaard_Lund_Domkirke.jpg (692041 byte)

Joakim_Skovgaard_Ruiner_af_Propylaerne_ved_Athens_Akropolis_1884.JPG (216532 byte)

"Dragespringvandet", 1923, Rådhuspladsen i København af Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll.

"Dragon Fountain", 1923, Copenhagen Town Hall square, by Joakim Skovgaard and Thorvald Bindesboell.

" Portræt af arkitekten Thorvald Bindesbøll", 1902, Skovgaard Museet, Viborg.

"Portrait of the Architect Thorvald Bindesboell", 1902, Skovgaard Museum, Viborg, Denmark.

Skovgaard Museet, Viborg/Skovgaard Museum, Viborg, Denmark.

Lund Domkirke/Lund Cathedral, the Lutheran cathedral in Lund, Scania.

Mosaikudsmykning af apsis i Lund Domkirke, 1925-27.

Mosaic decoration in the apse of Lund Cathedral, 1925-27.

" Ruiner af Propylæerne ved Athens Akropolis", 1884, Skovgaard Museet, Viborg.

"Ruins of the Propylaeum at Athens Acropolis", 1884, Skovgaard Museum, Viborg, Denmark.

7-8

"Bebudelsen", 1897, Helligåndskirken, København.

"The Annunciation", 1897, Helligaandskirken (Church of the Holy Spirit), Copenhagen.

Christiansen, Poul S. (Simon) (1855-1933). Dansk maler. Landskabsbilleder, portrætter, historiske, bibelske og mytologiske figurbilleder. Store landskabsbilleder med danske og italienske motiver. Han udstillede på Charlottenborg og Den Frie Udstilling, som han fra 1895 var medlem af. I 1923 modtog han Thorvaldsens medalje. Fra 1925-28 var han vicedirektør ved Akademiet.
Christiansen blev født i Hundevad på Nordfyn og døde i København. Moderen var grundtvigianer, interesserede sig for læsning, sang og naturen. Efter udstået læretid som møllebygger kom Christiansen i efteråret 1876 på Emdrupborg højskole, hvor han hørte kunst- og litteraturhistorikeren Sigurd Müllers foredrag om litteratur og kunst og deltog i gennemgangen af malerierne i Den Kongelige Malerisamling på Christiansborg (nu Statens Museum for Kunst). Det gik ved den lejlighed op for ham at kunsten var et kald, men han fulgte faderens ønske og påbegyndte læreruddannelsen ved Blågårds Seminarium i København. Via landskabsmaleren Ludvig Kabell (1853-1902) var han blevet introduceret for Joakim og Niels Skovgaard, et møde der blev afgørende. Christiansen opgav studierne og blev elev på Zahrtmanns Skole 1885-90, hvor også Peter Hansen, Fritz Syberg og Johannes Larsen var elever (Fynboerne). Christiansen regnes for en af Fynboerne og er repræsenteret på Faaborg Museum, men han var ikke fynbo i samme forstand som Hansen, Syberg og Larsen. Dels var der forskelle i kunstsyn og fynske motiver optog ikke Christiansen.
Christiansen havde vanskeligt ved at sælge sine billeder, han levede i mange år som en fattig kunstner. I 1891 havde han sat fem malerier på auktion, de indbragte i alt 30 kr. Han havde søgt Akademiet om økonomisk bistand, men havde gang på gang fået afslag, på noget så formentlig økonomisk overkommeligt som en rejse til Faxe, hvor han ønskede at gøre studier ved Vemmetofte strand. Kabells far, der var præst og næsten blind, kom ham til undsætning, han engagerede Christiansen som højtlæser for 50 øre i timen. Blandt de værker han læste højt af var Dantes "Guddommelige komedie", et værk der inspirerede til Christiansens senere Dantebilleder.
Christiansen rejste ofte i Italien og opholdt sig med Zahrtmann i den danske kunstnerkoloni i Civita d'Antino. De stærkt komponerede billeder fra Civita d'Antino, de danske landskaber med den lyse

	"Dante og Beatrice i paradiset", 1893, Statens Museum for Kunst. Om Dante Alighieri, klik her.
	"Dante and Beatrice in Paradise", 1893, National Gallery of Denmark, Copenhagen.

kolorit og portrættet af vennen Niels Larsen Stevns gjorde Christiansen til en væsentlig figur i dansk kunst.
I tre år, fra 1902-04, var Christiansen hver sommer i Viborg. Joakim Skovgaard havde fået overdraget udsmykningen af domkirken, og det var for Christiansen en så stor begivenhed, at den måtte han selv være vidne til. Han har gengivet arbejdsprocessen i domkirken i billedet "Maleren Joakim Skovgaard med sine hjælpere maler al fresco i Viborg Domkirke", 1902, privateje. På billedes ses Joakim Skovgaard og hans hjælpere Niels Larsen Stevns, Arne Lofthus og Johan Mielche.
I Karby kirke på Mors malede Christiansen i 1910 et maleri af Kristus og en skriftklog, som indsattes i bruskbarokaltertavlen fra 1690.

Stevns, Niels Larsen (1864-1941). Dansk maler og billedhugger. Født i Gevnø ved Store Heddinge og død på Frederiksberg. Han kom fra fattige kår, hans far var tækkemand. Hans hjemegn var præget af grundvigiansk livssyn og liberal tankegang. Stevns blev uddannet som husflidslærer (billedskærerarbejde). Under et ophold på På Vallekilde højskole besluttede han at blive malersvend og og kom på teknisk skole hos maleren og tegnelæreren Holger Grønvold (1850-1923). Fra 1886-87 deltog han i undervisningen på Akademiet med Axel Hou som lærer, og derefter på Zahrtmanns skole - Kunstnernes Frie Studieskoler, som blev oprettet i 1882 som protest mod Akademiets forældede form. Stevns debuterede på Charlottenborg i 1889. Fra 1905 til sin død udstillede han på Den Frie Udstilling. Han var assistent hos Joakim Skovgaard med dekorationen af Viborg Domkirke og assisterede Niels Skovgaard som stenhugger. I 1916 udstillede han på Kunstnernes Efterårsudstilling. I 1933 modtog han Thorvaldsens Medalje.

	"Den blinde råber efter Kristus", 1910, Statens Museum for Kunst.
	"The Blind Cried Out to Jesus", 1910, National Gallery of Denmark, Copenhagen.

Stevns hørte til Fynboernes generation og fik som de den væsentligste del af sin maleriske uddannelse på Zahrtmanns skole, men gennem sit mangeårige samarbejde med Joakim Skovgaard indviedes han i Skovgaard-traditionen og fik en grundig skoling i monumentalmaleriet. Han var tidligt klar over, at han ville male historiske billeder og en betydelig del af hans produktion blev præget af motiver fra Bibelen, historien eller litteraturen. Hans interesse for disse emner var betinget både af hans dramatiske sans, hans udprægede situationsfornemmelse og hans psykologiske indføling. Han malede imidlertid også talrige landskabsbilleder og studiet af naturen kom til at præge hans forhold til farven. På dette område brød han efterhånden med Zahrtmannskolens og Fynboernes grundideer. Han gjorde sig mere og mere fri af naturskildringen, han ville være lysmaler i den forstand, at han så det som sin opgave at gengive lysets flygtighed. Med årene fik hans farve en strålende lyskraft og i behandlingen af form og rum og i skildringen af figurer i bevægelse nåede han i sine dekorative opgaver en udtryksfuldhed og en stor dramatisk spænding. I sin videre stræben mod modernismen lod han sig inspirere af græsk arkaisk kunst og af van Gogh og Cézanne.

Q10-Ranum_Niels_Larsen_Stev.jpg (259001 byte)

Q30_Niels_Larsen_Stevns2.jpg (350607 byte)

"Kristi genkomst over Ranum", 1921, Ranum Kirke.

Fresker med motiver fra "Mit Livs Eventyr", Mindehallen, H.C. Andersens Hus, Odense.

Khnopff, Fernand (1858-1921). Belgisk kunstner, født i Grembergen, opvokset i Brügge og død i Bruxelles. Khnopff ville være jurist og påbegyndte jurastudiet i Bruxelles, men opgav det til fordel for studier ved Académie des Beaux-Arts, hvor hans lærer var Xavier Mellery. I 1877 besøgte Khnopff Paris hvor han blev begrejstret for Gustave Moreau, Delacroix, Rossetti og Burne-Jones. I 1881 udstillede han for første gang på L'Essor Salon i Bruxelles. I 1883 var han medstifter af Les XX/Les Vingt, kunstnergruppen blev identisk med den belgiske symbolisme - Les Vingt blev opløst i 1893. I 1892 udstillede Khnopff, opmuntret af Joséphin Péladan, i Paris på den første Salon de la Rose+Croix. Péladan, Salonens grundlægger, var en stor beundrer af Khnopffs arbejder, og anså ham værende på niveau med de franske symbolister Gustave Moreau (1826-1898) og Pierre Puvis de Chavannes (1824-1898), den belgiske symbolist Felicien Rops (1833-1898) og den engelske prærafaelit Edward Burne-Jones (1833-1898).
Omkring 1900 blev "Villa Khnopff" opført, et drømmeagtigt multifunktionelt hus, det var et hjem, et atelier, et kunstværk, et tempel, en helligdom, huset blev ødelagt kort efter hans død. Khnopff første arbejder var realistiske i bogstaveligste forstand, han følte en forpligtelse over for motivet, at gengive det præcist i alle detaljer, imidlertid var den rene realisme ikke nok for ham, han var af den opfattelse, at kunsten måtte udtrykke mere end facts og facade. Et af hans mest berømte symbolistiske arbejder er "Sfinksen". Sfinksen forblev symbolisterne favorittema, den blev portrætteret både som et seksuelt attraktivt væsen og som en sensuel metafor.

Khnopff, Fernand (1858-1921). Belgian painter, sculptor and Printmaker. He was born in Grembergen of a family of magistrates, Khnopff grew up in Bruges. He died in Brussels.
At first Khnopff studied law in Brussels, which he soon abandoned for the Académie des Beaux-Arts, where he studied under Xavier Mellery.
In 1877 he visited Paris where he was infected with enthusiasm for Gustave Moreau, Delacroix, Rossetti and Burne-Jones. In 1881 he exhibited for the first time at L'Essor Salon in Brussels. In 1883 he was one of the cofounders of The Twenty (Les XX or Les Vingt), this group was considered to be the chief forum for Symbolism in Belgian art - Les Vingt dissolved in 1893.
In 1892 he exhibited in Paris at the first Salon de la Rose+Croix, encouraged by Joséphin Péladan, Péladan greatly admired Khnopff's work: "the equal of Gustave Moreau, of Burne-Jones, of Chavannes and of Rops." About 1900 he had a house built to his own plans, "Villa Khnopff", it was like one of the structures in his pictures, a house out of a dream with false windows, the house was destroyed shortly after his death. Khnopff began his career when Realism was the most advanced style in Belgium, and he always maintained a commitment to verisimilitude in the details of his works. However, Realism was not enough for him, he insisted that art must suggest the essential mystery behind the visible facts and facades. It was as a painter of symbols and allegories that Khnopff became

	"Fremtid eller en ung englænderinde", 1898, Musée d'Orsay, Paris.
	"Future or A Young Englishwoman", 1898, Musée d'Orsay, Paris.

famous. One of his most baffling allegories is "The Caresses" aka "The Sphinx", 1896, a revision of the story of Oedipus and the Sphinx.
An eternal favourite subject of the Symbolists, the Sphinx was portrayed both as a creature of supreme sexual attraction, and as a metaphor for revelation through sensual experience. Dreams and the unconscious were central to Khnopff's art. Khnopff illustrated books of the Belgian poets Georges Rodenbach and Grégoire Le Roy.

	Khnopffs billede af sfinksen med kvindehoved og leopardkrop, der presser sin kind mod et tankefuldt ungt menneske må være inspireret af Oscar Wildes dig The Sphinx", 1894.
	Khnopff's image of the sphinx with a woman's head and leopard's body, pressing its cheek against that of a pensive youth, may have been influenced by Oscar Wilde's poem "The Sphinx" which had been published in 1894.

"...half woman and half animal!

Come forth my lovely languorous Sphinx!
and put your head upon my knee!
And let me stroke your throat and see your
body spotted like the Lynx!

And let me touch those curving claws
of yellow ivory and grasp
The tail that like a monstrous Asp
coils round your heavy velvet paws!

"Hvem skal befri mig?", 1891, Nourhan Manoukians Samling, Paris.

"Who Shall Deliver Me?", 1891, Nourhan Manoukian Collection, Paris. (Christina G. Rossetti, "Who shall deliver me?", from Poems, 1876.

"Den sovende Medusa", 1896/"The Sleeping Medusa", 1896.

"Erindringer (tennis)", 1889/"Memories (Lawn Tennis)", 1889.

"Portræt af Marguerite Khnopff", kunstnerens søster, 1887/"Portrait of Marguerite Khnopff", the artist's sister, 1887.

"Den forladte by", 1904, Musées Royaux des Beaux Arts, Bruxelles.

"The Abandoned Town", 1904, Musées Royaux des Beaux Arts, Brussels.

6-7

Førstedagskuvert anvendt med tilladelse fra Eugeen Weyn, Belgien.

First Day Cover used with permission of Eugeen Weyn, Belgium . Thanks to Eugeen Weyn for detailed information about the artist.

Van Gogh, Vincent Willem (1853-1890). Hollandsk maler, født i Groot-Zundert i Holland som søn af en præst i den hollandske reformerte kirke Theodorus van Gogh og Anna Cornelia Carbentus. Van Goghs første møde med kunsten var, da han arbejdede i kunsthandelen Goupil & Co. i Haag, der var grundlagt af hans onkel Vincent - hans bror Théo (Theodorus) van Gogh arbejdede senere for det samme firma, som agent for firmaet arbejdede van Gogh i dets afdelinger i Bruxelles, London og Paris.
I Haag i august 1872 begyndte Vincent at skrive breve til Theo, deres korrespondance fortsatte i næsten 18 år - brevene er en væsentlig kilde til forståelse af hans liv og kunst. Van Gogh ønskede at blive præst som sin far, han prøvede at komme ind på teologistudiet men det lykkedes ikke. Fra 1878-80 var han prædikant i Borinage, et kulmineområde i Belgien, det var i denne periode, han besluttede, at han ville være kunstner.
Van Gogh var inspireret af Millets og Daumiers arbejder, og hans første motiver var hovedsageligt landlivet og arbejdende mennesker, og farveholdningen var mørk og dyster.
Han boede i Bruxelles og forskellige steder i Holland, før han flyttede til Paris i 1886 for at bo sammen med sin bror Théo. I Paris lærte han impressionismen at kende, og dens malemåde prægede hans senere billeder. Han arbejdede kort tid i Fernand Cormons atelier, hvor han mødte Toulouse-Lautrec, og i Paris mødte han også Bernard, Degas, Gauguin, Pissaro og Signac.
I 1888 flyttede han til Arles i Sydfrankrig - han udviklede sin personlige stil med lyse klare farver og brede penselstrøg, motiverne var landskaber, portrætter, opstillinger og interiører - han fik betydning for fauvister og ekspressionister. Paul Gauguin og van Gogh indledte et samarbejdede - de oplevede voldsomme uoverensstemmelser, van Gogh truede Gauguin med en barberkniv, og efterfølgende, i dyb anger, skar van Gogh et stykke af sit venstre øre. I 1888 havde van Gogh det første af mange psykiske sammenbrud - ikke desto mindre fortsatte han med at male.
I 1890 blev van Gogh inviteret til at udstille med kunstnergruppen Les Vingt (de tyve) i Bruxelles, og på udstillingen solgte han sit første billede - samme år var han repræsenteret på Salon des Indépendants i Paris.
Van Gogh begik selvmord 37 år gammel, han skød sig selv den 27. juli 1890, og han døde to dage senere i Auvers-sur-Oise i Frankrig.
Rijksmuseum Vincent van Gogh åbnede i Amsterdam i 1973.

	"Kirken i Auvers", 1890, Musée d'Orsay, Paris
	"The Church in Auvers", 1890, Musée d'Orsay, Paris

Van Gogh, Vincent Willem (1853-1890), Dutch painter, born in Groot-Zundert in the Netherlands as the son of a pastor in the Dutch Reformed Community Theodorus van Gogh and Anna Cornelia Carbentus.
Van Gogh's first exposure to art was when he worked at the Hague gallery of the French art dealers Goupil & Co. - founded by his uncle Vincent, his brother the art dealer Théo (Theodorus) van Gogh later worked for the same company. As an agent of the company van Gogh worked in its branches in Brussels, London and Paris. In August 1872, from the Hague, Vincent begun writing letters to Theo, their correspondence continued for almost 18 years.Van Gogh wished to become a clergyman like his father, so he tried to enroll in a theology school, but was refused admittance. From 1878-80 he was a preacher in the Borinage, a coal mining district in Belgium, during this period he decided to become an artist.
Van Gogh was influenced by the works of Jean François Millet and Honoré Daumier, and his early subjects were primarily peasants depicted in dark colors.
He lived in Brussels and in various parts of the Netherlands before moving to Paris in 1886 to live with his brother Théo. Van Gogh worked briefly at Fernand Cormon’s atelier, where he met Henri de Toulouse-Lautrec and in Paris his also met Emile Bernard, Edgar Degas, Paul Gauguin, Camille Pissaro, and Paul Signac.
In 1888 he moved to Arles, where he depicted the Provençal landscape and people.
Paul Gauguin joined him, and the two artists worked together, they begun to have violent disagreements, van Gogh threatened Gauguin with a razor, the same night, in deep remorse he cut off a part of his left ear.
In 1888 Van Gogh suffered the first of a numerous mental breakdowns - nevertheless he continued to paint.
In 1890, van Gogh was invited to exhibit with Les Vingt in Brussels, where he sold his first painting, the same year he was represented at the Salon des Indépendants in Paris. Van Gogh committed suicide at the age of 37, he shot himself on July 27, 1890, and died two days later on July 29 in Auvers-sur-Oise, France.
The Rijksmuseum Vincent van Gogh was opened in Amsterdam in 1973.

"Hustage", udsigt fra van Goghs atelier i Haag, 1882, privateje.

"Rooftops", view from van Gogh's atelier, The Hague, 1882, private collection.

"Kartoffelspiserne", 1885, Kröller-Müller Museet, Otterlo, Holland.

"The Potato Eaters", 1885, The Kröller-Müller Museum, Otterlo, the Netherlands.

"Far Tanguy" (Le Père Tanguy), 1887, Musée Rodin, Paris. Tanguy, var kunsthandler på Montmartre. Van Gogh har portrætteret Tanguy i flere versioner.

"Father Tanguy" (Le Père Tanguy), 1887, Musée Rodin, Paris.

"Selvportræt med forbundet øre", 1889, The Courtauld Institute of Art, London.

"Self-Portrait With a Bandaged Ear", 1889, The Courtauld Institute of Art, London.

Paul Gauguin "Van Gogh maler solsikker", 1888, Van Gogh Museet, Amsterdam.

Paul Gauguin "Van Gogh Painting Sunflowers", 1888, Van Gogh Museum, Amsterdam.

"Natcafé", 1888, Yale University Art Gallery, New Haven/"The Night Café", 1888, Yale University Art Gallery, New Haven.

"Caféterrasse ved nattetide" (Place du Forum)", Kröller-Müller Museet, Otterlo, Holland.

"Terrace of a café at night (Place du Forum)", 1888, The Kröller-Müller Museum, Otterlo, the Netherlands.

"Paul Gauguins lænestol", 1888, Van Gogh Museet, Amsterdam/"Paul Gauguin's Armchair", 1888, Van Gogh Museum, Amsterdam.

"Oliventræer", 1889, Museum of Modern Artn, New York/"The Olive Trees", 1889, Museum of Modern Artn, New York.

"En hvedemark med cypresser", 1889, National Gallery, London/"A Wheatfield, with Cypresses", 1889, National Gallery, London.

"Vase med tolv solsikker", 1888, Neue Pinakothek, München/" Vase with Twelve Sunflowers", 1888, Neue Pinakothek, Munich.

"Cypresser", 1889, The Metropolitan Museum of Art, New York/ "Cypresses", 1889, The Metropolitan Museum of Art, New York.

"Iriser", 1890, Metropolitan Museum of Art, New York/"Irises", 1890, Metropolitan Museum of Art, New York.

Bonnard, Pierre (1867-1947). Fransk maler, grafiker og bogillustrator. Han blev født i Fontenay-aux-Roses nær Paris, som nummer to søn af Eugéne Bonnard, embedsmand i krigsministeriet, og Elisabeth Mertzdorff (Marzdorf), han begyndte tidligt at tegne og male opmuntret af sin bedstemor. Bonnard døde i Le Cannet nær Cannes.
Fra 1886-88 studerede han, efter faderens ønske, jura, og fulgte samtidig aftenundervisningen på Académie Julian, hvor hans medstuderende var Maurice Denis, Henri Gabriel Ibels, Paul Ranson og Paul Sérusier. I 1888 begyndte Bonnard at studere kunst ved Ecole des Beaux-Arts, hvor han etablerede et venskab, der blev livslangt, med Ker-Xavier Roussel og Edouard Vuillard. Bonnard opgav juraen for at blive kunstner og efter en kort militærtjeneste, tilsluttede han sig i 1889 en gruppe af unge symbolistiske malere, Nabierne (Nabiim hebraisk: profet), der var blevet stiftet på initiativ af Paul Sérusier og inkluderede Henri Gabriel Ibels, Ker-Xavier Roussel, Edouard Vuillard, Paul Ranson og Maurice Denis. Nabierne var inspireret af Gauguin og japanske træsnit, deres farveholdning var afdæmpet og vilkårlig, deres billedbeskæringer dristige og deres penselføring rytmisk. Billedmotiverne var scener fra dagliglivet. Endvidere fremstillede de plakater, teaterdekorationer, glasmosaikarbejder og bogillustrationer. I 1890 begyndte Bonnard at arbejde med farvelitografi. I 1891 mødte han Toulouse-Lautrec, og han udstillede for første gang på Salon des Indépendants og på Nabiernes første udstilling på Galerie Le Barc de Boutteville. Bonnard udstillede med

	"Spisestuen", 1932, Musee National d'Art Moderne, Paris..
	"Corner of the Dining Room", 1932, Musee National d'Art Moderne, Paris. .

	Plakat, France- Champagne, 1889, som indbragte ham en designpris.
	France-Champagne, poster, 1889.

Nabierne indtil de opløstes i 1900. Under indflydelse af Degas og Toulouse-Lautrec fjernede Bonnard sig fra det symbolistiske maleri og udviklede en forfinet og til tider raffineret billedkunst, hvor alt var lykkelig harmoni og solfyldt farvepragt - poetiske skildringer af unge kvinder indtog en dominerende plads i hans kunst. Han arbejdede med forskellige medier bl.a. fremstillede han ofte plakater og illustrationer til det litterære magasin La Revue Blanche. I 1893 mødte han Maria Boursin (= Marthe de Méligny), der blev hans model - de blev gift i 1925. Samme år mødte han forlæggeren, kunsthandleren og samleren Ambroise Vollard, der udgav mange af hans litografier, f.eks. i 1899 albummet "Quelgues aspects de la vie de Paris" (Nogle aspekter af livet i Paris) illustreret med Bonnard-litografier, og også i 1893 mødte han Louis Comfort Tiffany, amerikansk Jugend glasmosaikkunstner, der udstillede en serie glasmalerier, et af dem "Moderskab" var udført efter en tegning af Bonnard. I 1896 afholdtes hans første separatudstilling på Galeries Durand-Ruel i Paris, han udstillede malerier, plakater og litografier. I 1898 designede Bonnard dukker for Théâtre des Pantins (dukketeater). Omkring 1900 vendte hans sig igen mod impressionismen. I 1903 deltog han på den første Salon d’Automne (Høstudstilling) og på Wiener Secession i Wien i Østrig. I 1925 flyttede han til Le Cannet i Sydfrankrig, hvor han købte en lille ejendom, som han navngav "Le Bosquet". I 1933 arrangerede Art Institute of Chicago en stor udstilling med arbejder af Bonnard og Vuillard, og der blev holdt separatudstillinger af hans billeder på Galerie Bernheim-Jeune og Galerie Braun i Paris. Fra 1933-38 rejste han ofte i Normandiet (Deauville, Trouville, Bénervill-sur-Mer), hvor han først og fremmest malede søstykker. I 1939 afholdtes en retrospektiv udstilling af hans arbejder i Stockholm.
Få måneder efter Bonnards død i 1947 blev der afholdt et stor udstilling på Musée de l’Orangerie i Paris. I 1948 holdt Museum of Modern Art, New York en retrospektiv udstilling af Bonnards arbejder, i udstillingskataloget blev han beskrevet som en kunstner "der ønskede at male kun glade billeder". I de følgende år blev afholdt udstillinger i København, Amsterdam og Stockholm.
Bonnard's bidrag til udviklingen af den abstrakte kunst er med tiden blevet erkendt af kunstkritikerne, der i hans levetid, sammen med nogle af hans kunstnerkolleger, ofte fandt hans arbejder gammeldags på grund af hans optagethed af figuration og hans begrænsede temavalg.
Bonnard har blandt andet illustreret værker af Paul Verlaine og André Gide. På Glyptoteket i København findes flere af han arbejder bl.a. "Spisestuen", ca. 1925.

Bonnard, Pierre (1867-1947). French painter, graphics artist and book illustrator, born in Fontenay-aux-Roses near Paris, he was the second son of Eugéne Bonnard, official in the Ministry of War, and Elisabeth Mertzdorff (Marzdorf) - at an early age he began to draw and paint encouraged by his grandmother. Bonnard died in Le Cannet near Cannes in the South of France.
From 1886-88, according to his father's wish, he studied law, and at the same time he attended evening classes at Académie Julian, where his fellow students were Maurice Denis, Henri Gabriel Ibels, Paul Ranson and Paul Sérusier. In 1888 Bonnard began studying art at Ecole des Beaux-Arts, where he established lifelong friendship with Ker-Xavier Roussel and Edouard Vuillard. Bonnard gave up law to become an artist, and after a short military service, he, in 1889, joined a group of young Symbolists painters, the Nabis (Nabiim, Hebrew for prophet) founded by Paul Sérusier and including Henri Gabriel Ibels, Ker-Xavier Roussel, Edouard Vuillard, Paul Ranson and Maurice Denis. The Nabis were influenced by Gauguin and Japanese woodcuts, they developed a style characterized by flat areas of boldly juxtaposed but muted colours and heavily outlined surface patterns. They were unified by the decorative character of their work and their dislike of Impressionism - their motifs were scenes from everyday life. Furthermore they designed posters, theatre decorations, stained glass patterns and book illustrations. In 1890 Bonnard began working with chromolithograph. In 1891 he met Toulouse-Lautrec, and he exhibited for the first time at Salon des Indépendants and at the Nabis' first exhibition at Galerie Le Barc de Boutteville - he exhibited with the Nabis until the group dissolved in 1900. Under the influence of Degas and Toulouse-Lautrec Bonnard moved away from Symbolist painting and developed a sophisticated style, where everything were happy harmony and sunny glowing colours.
He worked in a variety of mediums e.g. he often designed posters and illustrations to the literary magazine La Revue Blanche. In 1893 he met Maria Boursin (aka Marthe de Méligny), she became his model - they got married in 1925. The same year he met the publisher, art dealer and collector Ambroise Vollard, who published many of his lithographs, e.g. in 1899 the album "Quelques aspects de la vie de Paris" (Some Aspects of Paris Life) illustrated with Bonnard lithographs, and also in 1893 he met Louis Comfort Tiffany, American Art Nouveau stained glass artist, who exhibited a series of stained glass pictures, one of them "Maternity", was executed after a drawing by Bonnard. In 1896 his first solo show were held at Galeries Durand-Ruel in Paris, he exhibited paintings, posters and lithographs. In 1898 Bonnard designed puppets for Théâtre des Pantins (puppet theatre). About 1900 he once again turned towards Impressionism. In 1903 he participated in the first Salon d’Automne and in the Vienna Secession in Austria. In 1925 he moved to Le Cannet in the South of France, where he bought a hillside villa, which he named "Le Bosquet". In 1933 Art Institute of Chicago organized a great exhibition of the works of Bonnard and Vuillard, and solo shows were held of Bonnard's works at Galerie Bernheim-Jeune and Galerie Braun in Paris. From 1933-38 he often traveled in Normandy (Deauville, Trouville, Bénervill-sur-Mer), where he first and foremost painted seascapes. In 1939 he was given a solo exhibition in Stockholm.
Few month after his dead in 1947 Musée de l’Orangerie in Paris organized a great exhibition of his paintings. In 1948 MoMA presented its first exhibition of Bonnard, in the exhibition catalogue he was described as an artists who "wished to paint only happy paintings". The following year Bonnard exhibitions were held in Copenhagen, Amsterdam and Stockholm.
Bonnard's contribution to the development of abstract art has in the course of time been accepted by the critics - in his lifetime the critics and some of his artist colleagues described his paintings as old-fashioned because of his interest in figurative painting and his restricted choice of subjects.
Bonnard has illustrated book by e.g. Paul Verlaine and André Gide.

Self-portrait, 1893, Musée d'Orsay, Paris

Gauguin, Paul (1848-1903). Fransk postimpressionist og symbolist. Gift med den danske Mette Gad (1850-1920). Sømand, senere bankmand. Inspireret af impressionisterne og elev
af Pissarro. Modellering og perspektiv erstattet af flader, forenklede former

adskilt af kraftige konturer og ikke naturlige, men symbolske, klare farver. Romantisk tankegang, tilbage til naturen. Skabte retningen synthetisme, en forenklet form for symbolisme med store farveflader og kraftige konturer. 1888 sammen med van Gogh i Arles. Rejste til Tahiti i 1891. Romanen "Noa-Noa" (1893) om tiden på Tahiti. Han forenklede sin malemåde inspireret af orientalsk og primitiv kunst.

Gauguin, Paul (1848-1903). French painter, married to the Danish woman Mette Gad (1850-1920).

	"Ryttere på stranden", 1902, privat samling.
	"Riders on the Beach", 1902, private collection.

"Den dødes ånder holder vagt", 1892, Albright-Knox Art Gallery, Buffalo.

"The Spirit of the Dead Keeps Watch", 1892, Albright-Knox Art Gallery, Buffalo.

"Areoi'ernes frugt", 1892, The Museum of Modern Art, New York.

"The Seed of the Areoi", 1892, The Museum of Modern Art, New York.

"Kvinde med blomst", 1891, Ny Carlsberg Glyptotek, København.

"Woman with a Flower", 1891, Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen.

"Hvor kommer vi fra? Hvad er vi? Hvor er vi på vej hen?", 1897, Boston Museum of Fine Arts.

"Where Do We Come From? What Are We? Where Are We Going?", 1897, Boston Museum of Fine Arts.

"Synet efter prædiken - Jacobs kamp med Englen", 1888, National Gallery of Scotland, Edinburgh.

"The vision after the sermon - Jacob's fight with the Angel", 1888, National Gallery of Scotland, Edinburgh.

"Vandmølle i Pont-Aven", ca. 1882, Ny Carlsberg Glyptotek, København.

"Water Mill in Pont-Aven", c. 1882, Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen.

Munch, Edvard (1863-1944). Norsk maler og grafiker. Han omsatte mange af sine malerier til litografier, ætsninger og træsnit. Munch blev født i Løten, han tilbragte sin barndom i Kristiania (i dag Olso). I en tidlig alder mistede han sin mor, sin bror og en af sine søstre, de døde af tuberkulose.
Den norske realistiske maler og Skagensmaler Christian Krog var hans første kunstlærer, og Munchs første malerier var inspireret af Krogs realisme. I sine senere malerier var Munch først og fremmest optaget af sit eget eksistentielle drama, sin angst, i temaer med kærlighed, frygt, død og melankoli - som en psykologisk konsekvens af de traumatiske begivenheder tidligt i hans liv. "Skriget", 1893, hans verdensberømte mesterværk, er blevet anset for et ikon for eksistentiel angst, han malede fire versioner af "Skriget". I august 2004 blev "Skriget" og "Madonna" stjålet fra Munch Museet i Oslo.
Munchs intense udtryksfulde behandling af psykisk smerte var hovedinspirationen for udviklingen af den tyske ekspressionisme. Munch var inspireret af Nabierne (en gruppe af franske symbolistiske malere, der var aktive i 1890'erne) og postimpressionisterne, Toulouse-Lautrec, Gauguin og van Gogh.
Munch tilbragte adskillige år i Berlin og Paris, fra 1909 boede han permanent i Norge. Der er en absolut sammenhæng mellem Munchs liv og billeder, hans liv er illustreret usentimentalt i hans kunst, en måde at forstå sig selv på, hans kunst er essentiel og eksistentiel. Munch beskriver sin angstlidelse som en slags nødvendighed: "Livsangsten har fulgt mig siden min tanke vaktes. Min kunst har været en selvbekendelse ... Uden livsangst og sygdom ville jeg have været som et skib uden ror" (citat fra Ragna Stangs bog: "Mennesket og kunstneren Edvard Munch", Politikens Forlag, 1978).

Udvalgte arbejder:
"Det syge barn", 1886, portræt af hans syge søster Sophie, Nationalgalleriet i Oslo.
"Livsfrisen". I 1890'erne skabte Munch en serie af billeder, der handlede om kærlighed, sygdom og død.
"Vampyren", 1893-94, Munch Museet i Oslo.
"Madonna", 1894-95, Munch Museet i Oslo, er udført i flere udgaver.
"Nattevandreren", selvportræt, hvor Munch iført slåbrok vandrer hvileløst om i nattemørket, 1923-24, Munch Museet i Oslo.
"Livets dans", 1899-1900, Nationalgalleriet i Oslo.

	"August Strindberg", 1892, Moderna Museet, Stockholm.
	"August Strindberg", 1892, Museum of Modern Art, Stockholm.

Munch, Edvard (1863-1944). Norwegian painter and printmaker - he translated many of his paintings into, lithography, etching and woodcut. Munch was born in Loeten, Norway. He spent his childhood in Kristiania (today Oslo). At an early age Munch lost his mother, brother and one of his sisters, they died of tuberculosis.
The Norwegian realist and Skagen painter Christian Krogh was his first art teacher, and his early paintings were realist paintings. In his later paintings Munch was chiefly concerned with his own existential drama, his anxiety - themes of life, love, fear, death and melancholy - as a psychological consequence of the traumatic events earlier in life. Munch: "Without anxiety and illness I should have been like a ship without a rudder" (from Ragna Stang's book about Munch "The Man and The Artist", New York, Abbeville, 1979). "The Scream", 1893, his world-famous masterpiece was regarded as an icon of existential anxiety.

He made four versions of "The Scream". In august 2004 "The Scream" and "Madonna" were stolen from the Munch Museum in Oslo. His intense, evocative treatment of psychological anguish was a major influence on the development of German Expressionism.
He was influenced by the Nabis (a group of French Symbolist painters, active during the 1890s.) and the Post-Impressionists, Henri de Toulouse-Lautrec, Paul Gauguin and Vincent van Gogh.
Edvard Munch spent several years in Berlin and Paris, after 1909 he returned permanently to Norway.

Selected works:
"The Sick Child", 1886, portrait of his deceased sister Sophie. The National Gallery, Oslo, Norway.
"The Frieze of Life", in the 1890s Munch created a series of painting dealt with love, illness and dead, the so-called Frieze of Life.
"Vampire", 1893-94, the Munch Museum, Oslo, Norway.
"Madonna", 1894-95, the Munch Museum, Oslo, Norway.
"The Night Wanderer, self-portrait", 1923-24, the Munch Museum, Oslo, Norway.
"The Dance of life", 1899-1900, the National Gallery, Oslo.

Munch-Portrait-Symbolism.jpg (13979 byte)

"Selvportræt med knokkelarm", 1895, Oslo Kommunes Kunstsamlinger.

"Self-Portrait with Skeleton Arm", 1895, Oslo Municipality, Art Collection.

"Pigerne på broen", 1920 (træsnit).

"Girls on the Bridge", 1920 (Woodcut).

Andy Warhol skabte sine versioner af Munchs "Madonna" og "Selvportræt med knokkelarm" i 1983.

Andy Warhol made his versions of Munch's "Madonna" and "Self-Portrait with Skeleton Arm" in 1983.

"De ensomme", 1899, Berliner Kupferstichkabinett (Berlin Kobberstiksamling).

"The Lonely Ones", 1899, The copperplate cabinet in Berlin.

Edvard Munch med sit portræt af Jappe Nilssen, 1909, Munch Museet, Oslo. Jappe Nilssen var kunstkritiker.

Edvard Munch with his Portrait of Jappe Nilssen, 1909, Munch Museum Archive, Oslo. Jappe Nilssen was a Norwegian art critic.

Ensor, James Sidney (1860-1949). Belgisk maler, tegner og grafiker. Han blev født i Ostende, hvor han boede hele sit liv. Fra 1877-80 studerede han historie og religiøs maleri på kunstakademiet i Bruxelles. Han begyndte sin kunstneriske karriere som portrætmaler. Ensors første malestil var karakteriseret ved mørke melankolske farver, kraftige penselstrøg og en jordisk realisme med tendenser til det fantastiske. Hen imod 1883 blev hans palet lysere, og omkring 1887 var hans billeder fyldt med kraftigt lys og stærke farver.
Ensor var en af grundlæggerne af avantgarde-gruppen Les Vingt (de Tyve), der bestod af kunstnere, forfattere og musikere, hvis mål var at fremme nye kunstneriske tiltag i Europa - Ensor udstillede med gruppen til 1888, da hans billeder, især " Kristi indtog i Bruxelles", blev forkastet som skandaløse, men selvom offentligheden og kritikerne var fjendtligt indstillede overfor hans billeder, fortsatte han med at udstille og gradvist vandt han anerkendelse og respekt verden over. I midten af 1880'erne led Ensor af mavesår og personlig krise, hans familie forbød ham at gifte sig med den kvinde, han elskede, han genoptog de religiøse emner i sit maleri. Fra 1885 arbejdede han fortrinsvis som grafiker. Fra 1887-1900 skabte hans sine mest opfindsomme og originale værker. Ensor havde en særlig forkærlighed for det groteske og dæmoniske som bl.a. masker og skeletter - et pessimistisk menneskesyn, han var inspireret af Goya, Bruegel, Boschs' groteske fantasi, og den tyske maler og kobberstikker Martin Schongauers dæmonplagede verden - uhygge, bizar humor

	"Roeren", 1883, Koninklijk Museum voor Schone Kunsten, Antwerpen.
	"The Rower", 1883, Koninklijk Museum voor Schone Kunsten, Antwerp.

og bitter ironi prægede hans parafraser over døden, kærligheden og menneskets laster. Ensor selv blev inspirator for de tyske ekspressionister og surrealisterne.
I de sidste mange år af Ensors liv viste hans tegninger en usikkerhed og en mangel på struktur - ud over at tegne skrev han musik, designede kulisser til balletter og fortsatte med at male til sin død.
Blandt hans mesterværker er "St. Antonius' fristelser", 1887, Museum of Modern Art, New York.
I 1929 blev Ensor slået til baron af kong Albert.
James Ensors hjem i Ostende er i dag museum for hans værker.

Ensor, James Sidney (1860-1949). Belgian painter, printmaker and draftsman. He was born in Ostende, where he lived his whole life. From 1877-80 he studied history and religious painting at the Royal Academy of Fine Arts in Brussels. He began his artistic career as portrait painter. Ensor's first painting style was characterized by dark and melancholy colours, strong brushstrokes and an earthy realism with tendencies towards the fantastic, about 1883 his palette became more bright, and about 1887 his paintings were filled with strong light and bright colours. Ensor was one of the founders of the avant-garde group Les Vingt (the Twenty), which consisted of artists, writers and musicians, the goal was to promote new artistic initiatives in Europe - Ensor exhibited with the group until 1888, when his paintings, particularly "Christ's Entry into Brussels", were rejected as scandalous, even though the public and the critics did not like his works, he continued exhibiting, and gradually he won international acclaim. The mid-1880s were years of personal crisis, his family forbid him to marry the woman he loved, again he took up religious subjects in his paintings. From 1885 he mainly worked as graphics artist - in the period 1887-1900 he created his most original works. Ensor had a special preference for the grotesque and demonic such as masks and skeletons - a pessimistic view of human nature, he was influenced by Goya, Bruegel, Boschs' grotesque fantasy and the demon-plagued world of the German painter and copperplate engraver Martin Schongauer - sinister atmosphere, bizarre humour and bitter irony characterized his paraphrases of dead, love and human sin. Ensor had a strong influence on the German expressionists and the surrealists. During the last years of his life, his drawings reflected

uncertainty - Ensor also wrote music and designed ballet scenery - he continued to paint until his death. Among his masterpieces is "The Temptation of St. Anthony", 1887, Museum of Modern Art, New York City. Ensor was knighted as a Baron by King Albert in 1929. James Ensor's house in Ostende is now museum with memorabilia of the artists.

Klimt, Gustav (1862-1918). Østrigsk maler, plakatkunstner, illustrator og designer, han blev født i Baumgarten ved Wien, og han døde i Wien. Klimts arbejder var symbolistiske organiske dekorative kompositioner, ofte med baggrund i guld og mosaikmønstre - brugen af guld og mosaik var inspireret af ægyptisk, minoisk, klassisk græsk og byzantinsk kunst. Klimt var også inspireret af Dürers kobberstik, senmiddelalderlig europæisk maleri, jugendstilen og japanske træsnit. Han udførte kun få billeder på lærred, han foretrak vægmaleriet og den dekorative kunst. Klimts arbejder vakte anstød i tiden, fordi de udstillede nøgenhed og erotik, hans mest kendte billede er "Kysset", der var højst kontroversiel og samtidig beundret. Fra 1876-83 blev han uddannet på kunstindustriskolen i Wien. I 1883 åbnede han sammen med sin bror Ernst og studiekammeraten Franz Matsch et atelier, "Künstler Compagnie", de specialiserede sig i at udføre vægmalerier. De havde succes fra begyndelsen og modtog bestillinger fra museer, kirker og teatre f.eks. trappedekorationer til Burgtheater i Wien. "Künstler Compagnie" blev opløst i 1892, da Ernst Klimt døde. I 1894 fik Klimt og Matsch bestilling på dekorationer til den store sal i universitetet i Wien - serien omhandlende videnskaberne "Filosofi", "Medicin" og "Jura", billedet "Medicin" blev udstillet i 1901 og skabte sensation med gengivelsen af en nøgen gravid kvinde.
I 1897 var Klimt en af grundlæggerne af "Wiener Secession" (Wien Art Nouveau) og tidsskriftet "Ver Sacrum" (helligt forår), 1898-1903. I 1905 trak Klimt og andre kunstnere sig ud af "Wiener Secession" og dannede "Kunstschau". Efter 1900 malede han især portrætter og landskaber, selv om han også fremstillede to af sine største vægmalerier "Beethoven Frisen", udstillet på Wiener Secession i 1902 og marmorfrisen "Stoclet frisen" til spisestuen i fabrikanten Adolf Stoclets private palæ i Bruxelles, 1904-11.

	"Danae", 1907-1908, Leopold Samlingen, Wien.
	"Danae", 1907-1908, The Leopold Collection, Vienna.

Klimt,Gustav (1862-1918). Austrian symbolist painter, poster artist, illustrator and designer - he was born in Baumgarten near Vienna, and he died in Vienna. Klimt's works were organic decorative compositions often with gold backgrounds and mosaic patterns - the use of gold and mosaic were influenced by Egyptian, Minoan and Byzantine art and the art of the Classical Greek style. Klimt was also influenced by copperplates by Albrecht Dürer, the painters of the Late Middle Ages, the Art Nouveau painters and Japanese woodcuts. He preferred mural paintings and decorative art to paintings on canvas. Klimt's works provoked strong criticism at the time, they showed nakedness and eroticism, one of his most well-known work was "The Kiss", it was very controversial - at the same time hated and admired.
From 1876-83 he was educated at the school of Decorative Arts in Vienna. In 1883, together with his brother Ernst and his fellow student Franz Matsch, he established "Künstler Compagnie" (Artist Company), they specialized in murals and received commissions from museums, churches and theatres e.g. the decoration of the great staircase hall in the Burgtheater (Castle Theater) in Vienna. "Künstler Compagnie" was dissolved in 1892 when Ernst Klimt died. I 1894 Klimt and Matsch painted a mural for the Vienna University on "Philosophy", "Medicine" and "Jurisprudence", the work "Medicine", showing a naked pregnant woman, was

exhibited in 1901 and made a sensation. In 1897 Klimt was co-founder of Wiener Secession/the Vienna Secession (Vienna Art Nouveau) and the magazine "Ver Sacrum" (Holy Spring), 1898-1903. In 1905 Klimt and other artists withdraw from the Vienna Secession and founded "Kunstschau" (Art Show). After 1900 he particularly painted portraits and landscapes, he also created two murals "The Beethoven Frieze", exhibited at the Vienna Secession in 1902, and the marble frieze "The Stoclet Frieze" for the dining room in the factory owner Adolf Stoclet's private mansion in Brussels, 1904-11.

"Kysset", 1907, Belvedere Museet, Wien.

"The Kiss", 1907, The Belvedere Museum, Vienna.

"Adele Bloch-Bauer I", 1907, Neue Galerie, New York.

Udsnit af "Beethoven frisen: De fjentlige krafter", 1902, Belvedere Museet, Wien.

Section from "The Beethoven Frieze: The Hostile Powers", 1902, The Belvedere Museum, Vienna.

4-5

"Judith I", 1901, Belvedere Museet, Wien.

"Judith I", 1901, The Belvedere Museum, Vienna.

"Allé i Schloss Kammer parken", 1912, Belvedere Museet, Wien.

"Avenue in the Schloss Kammer Gardens", 1912, The Belvedere Museum, Vienna.

Redon, Odilon (1840-1916). Fransk maler og grafiker. Født i Bordeaux og død i Paris. Med sine billeder fra en drømt verden fuld af mystik og romantisk poesi blev han en af de førende repræsentanter inden for symbolismen. Levende fantasi og sans for det koloristiske raffinement kendetegner hans maleri. Inspireret af Goya og romantisk litteratur (Poe).

Redon, Odilon (1840-1916). French painter and graphics artist. Leading Symbolist painter.

	"Skt. Johannes", 1892, privateje.
	"Saint John", 1892, private collection.

"Portræt af Violette Heymann", 1910, Cleveland Museum of Art/"Portrait of Violette Heymann", 1910, Cleveland Museum of Art.

"Kyklopen", ca. 1914, Kröller-Müller Museet, Otterlo, Holland/"The Cyclops", c. 1914, The Kröller-Müller Museum, Otterlo, The Netherlands.

"Skovens ånd", 1880/"Spirit of the Forest", 1880.

"Stilhed", 1900, The Museum of Modern Art, New York/"Silence", 1900, The Museum of Modern Art, New York.

"Primitivt menneske (siddende i skygge)", 1872, The Art Institute of Chicago/"Primitive Man (Seated in Shadow)", 1872, The Art Institute of Chicago.

"Blomsterskyer", 1903, The Art Institute of Chicago/"Flower Clouds", 1903, The Art Institute of Chicago.

Øvrige Kunstnere:
Mogens Ballin (1871-1914). Dansk maler og kunsthåndværker. Optaget af den franske symbolisme og var varm fortaler for dens program i Danmark.
Johannes Holbek (1872-1903). Dansk maler og tegner ved Dagbladet Politiken. Symbolske og fabulerende tegninger.
Ejnar Nielsen (1872-1956). Dansk maler og professor ved Kunstakademiet 1920-30. Landskaber og opstillinger, monumentale symbolistiske billeder. Inspireret af Karl Isakson, hvilket betød, at de dystre farver, han ellers havde brugt, blev erstattet af lysere farver. Udførte mosaikudsmykning af portrummet under Det Kongelige Teaters Ny Scene.
Harald Slott-Møller (1864-1937). Dansk maler. De tidlige billeder realistiske, senere arbejder symbolistisk dekorative. Portrætterede kunstnere. Medstifter af "Den Frie Udstilling". "Dødens venteværelse" (1888), "Georg Brandes på Universitetets talerstol" (1890), "Olaf Poulsen" (1893), "Sigrid Undset" (1923). I 1890-erne lavede han udkast til møbler, smykker og bogbind. Kunstnerisk leder 1902-06 af Aluminia (dansk fajancefabrik, oprettet 1863, som i 1882 overtog Den Kongelige Porcelainsfabrik, og i 1911 blev navnet til Den Kongelige Porcelainsfabrik og Fajancefabriken Aluminia). Gift med Agnes Slott-Møller. Harald Slott-Møller, klik her.
Agnes Slott-Møller (1862-1937). Dansk maler. Historiske billeder. Folkevisemotiver. "Niels Ebbesen" (1893) Randers Kunstmuseum. Hovedportalen på Københavns Rådhus.
Johan Rohde (1856-1935). Dansk kunsthåndværker, maler og grafiker. De tidlige billeder realistiske. Stiftede Den frie Udstilling 1891 (årlig københavnsk kunstudstilling, stiftet 1891 i protest mod Charlottenborg-udstillingen, Harald Slott-Møller, Willumsen, Hammerhøi og Zahrtmann var nogle af de første medlemmer). 1893 malede han det symbolistiske hovedværk "Sommeraften i Tønning". Som kunsthåndværker var han en vigtig repræsentant for skønvirke-stilen (dansk jugendstil). Fra 1908-17 hos Georg Jensen Sølvsmedje.
Edouard Vuillard (1868-1940). Fransk maler. Medlem af Nabierne. Små intime indendørsscenerier. Udviklede neoimpressionismen pointillistiske teknik i sit flademaleri. Undgik Nabiernes symbolske motivverden, det var billeder af familielivet, der interesserede ham. Inspireret af Gauguin, Lautrec og Degas.
Max Klinger (1857-1920). Tysk maler og billedhugger. Inspireret af Böcklin. Religiøse og mytologiske billeder.
Gustave Moreau (1826-1898). Fransk maler. Bibelske og mytologiske motiver med vægten på det mystiske, eksotiske og ornamentale. Har meget tilfælles med prærafaelitternes middelalderlige drømmerier. Inspirerede Matisse og Rouault. En af symbolismens grundlæggere.
Aubrey Beardsley (1872-1898). Engelsk tegner. Raffinerede sort-hvid tegninger. Illustrerede bl.a. Oscar Wildes "Salome".
Samt: Albert Gottschalk. Viggo Pedersen. Niels Skovgaard. Kristian Zahrtmann. Gad Frederik Clement. Ludvig Find. Franz von Stuck. Pierre Puvis de Chavannes. Arnold Böcklin. Jean Delville. Hodler. E. Burne-Jones. Jan Toorop. G. Segantini. G. Previati. Mihail Vrubel.

Protoekspressionisme/Proto-Expressionism

Protoekspressionismen har visse lighedspunkter med symbolismen.

Kunstnere: Toulouse-Lautrec (1864-1901) beskriver dekadence, ondskab og mørke i kunstneriske kredse. Barske karakteristikker. James Ensor (1860-1949). Edvard Munch (1863-1944). Pablo Picasso (1881-1974), den unge Picasso i sin blå periode. Inspireret El Greco, Gauguin og Toulouse-Lautrec. Henri Rosseau (1844-1910) folkelig kunstner (i stil med danske Hans Scherfig).

Perioden i øvrigt

Edison opfinder filmen 1896. Johannes V. Jensen. Ibsen, "Et dukkehjem", 1879.

Top