|
|
|
|
 |
|
| Surrealisme/Surrealism |
Klik
på billederne for forstørrelse/Click
on images for enlargement |
|
|
|
|
|
Surrealismen
var en international bevægelse og en retningen inden for moderne
kunst og litteratur, den opstod i 1921 i Paris under inspiration fra
dadaisme og Scuola Metafisica (italiensk kunstretning, se De
Chirico) og Freuds
psykoanalyse. Surrealismen
har også visse kunstneriske forudsætninger i symbolismen.
Efter stilens storhedstid i 1920'erne og 1930'erne er surrealistiske
bevægelser dukket op af og til, f.eks. den fantastiske
realisme.
Surrealismen var den mest udbredte bevægelse i mellemkrigsårene og
fik stor betydning for den abstrakte ekspressionisme i 1950'ernes USA.
Surrealismens litterære manifest "Manifeste
du surréalisme" blev skrevet 1924 af
den franske forfatter André Breton (1896-1966), men det fik også
betydning for billedkunsten.
Surrealisme kan oversættes til
overvirkelighed, og det var surrealismens mål at nå det
virkeligt virkelige, det overvirkelige.
Surrealisterne søgte sine
motiver i drømmeverdenen og underbevidstheden under
påvirkning af Sigmund Freud, de ville skildre
menneskets dybeste lag i
den ubevidste drømmeverden. Undertiden gjorde de brug af en malerisk
automatisme, et tankens diktat, en metode der var ukontrolleret, for at skabe tilfældige
billeder, som kunne stimulere fantasien.
Politisk var surrealismen kommunistisk
orienteret, og dens formål på længere sigt var en omvæltning af
samfundet, som skulle give mulighed for at at leve surrealistisk.
Imidlertid blev surrealisternes relation til marxismen til en klods om
benet for både kommunister og surrealister.
.
|
|
|
Surrealismen kan deles
op i to hovedretninger, den veristiske og den absolutte surrealisme.
Den
veristiske surrealisme er
det, man almindeligvis forstår ved
surrealisme, hvor et billede består af
genstande, der er gengivet næsten
fotografisk, men anbragt i en
sammenhæng som er overvirkelig, drømmeagtig, fantasifuld, som det
f.eks. ses hos Max Ernst, Dali, Delvaux, Magritte, Vilhelm Bjerke Petersen og
Wilhelm Freddie.
Den
absolutte surrealisme
er mere abstrakt, gør brug af billedtegn i stedet for genkendelige genstande
som det fx ses hos Miro og Masson, den kaldes også organisk
surrealisme. |
|
|
|
|
|
Wilhelm
Freddie introducerer i 1930 surrealismen i Danmark, og i 1934 blev
gruppen Linien dannet, og var en dansk
kunstnersammenslutning og forum for abstrakt og surrealistisk kunst.
Stifterne af
Linien
I, 1934-39, var de
abstrakte og surrealistiske malere, Vilhelm Bjerke Petersen, Richard
Mortensen, Ejler Bille, Hans Øllgaard og Henry Heerup. Linien I kunne
i 1937 i Den Frie Udstilling (årlig københavnsk kunstudstilling,
afholdt af en kunstnersammenslutning) præsentere værker af bl.a. Kandinsky, Klee, Miro, Max Ernst, Mondrian samt Asger Jørgensen
(senere Jorn), Egill Jacobsen og Carl-Henning Pedersen.
Linien II, 1947, var med
kunstnerne Ib Geertsen, Paul Gadegaard, Helge Jacobsen, Niels Macholm, Albert Mertz og Knud Nielsen.
Linien III, 1956 og 1958, var med kunstnerne Richard Mortensen, Robert
Jacobsen, Søren Georg Jensen, Gunnar Aagaard Andersen, Ib Geertsen,
Paul Gadegaard, Mogens Jørgensen og Ole Schwalbe.
|
|
I
filmkunsten ses det surrealistiske udtryk hos den spansk-mexicanske
instruktør Luis Buñuel (1900-1983), der var førende i den
franske surrealisme i 1920'erne, hvor han sammen med Salvador Dali
optog "Den andalusiske hund" (1928) og
"Guldalderen" (1930).
I filmen var der større muligheder
end i maleriet for at skildre et drømmeforløb.
|
|
|
|
Surrealism - a
movement of visual art and literature, flourishing in
primarily Europe between World War I and World War II. The
style arose in Paris in 1921 influenced by Symbolism,
Dadaism, the Italian Scuola Metafisica and the theories of
the pioneer of psychoanalysis, Sigmund Freud.
The French writer André Breton (1896-1966) published the
literary manifesto "Manifeste
du surréalisme" in 1924, the manifesto became
important for the visual art. André Breton believed in the
political, artistic, and spiritual powers of Surrealism.
However surrealism and its relation to Marxism became a drag
on both the surrealists and the Communists.
The word surrealism translated literally from French, means
"over-reality. The goal for surrealism was to reach the
really real, the over-real - an absolute reality.
Influenced by Freud, the surrealist search their motifs in
the dream world (creating dream-like scenes) and the
subconscious.
Surrealism could be divided into two main directions:
Veristic Surrealism and Automatism (Absolute Surrealism,
Organic Surrealism).
Veristic
Surrealism:
the objects were reproduced almost photographic and placed
in a connection which was over-real, dream-like, imaginative
(e.g. Max Ernst, Salvador Dali, Paul Delvaux, Giorgio de
Chirico, René Magritte, Vilhelm Bjerke Petersen, Wilhelm
Freddie and Alfred Pellan).
Automatism:
thoughts dictation, free association, the automatic way in
which the images of the subconscious reach the conscience, a
form of abstraction, spontaneous without recognizable
objects (e.g. Joan Miro and André Masson). The automatists
believed that lack of form was a way to rebel against them -
and the Academic painters/the academic training.
Surrealism was the most influential art movement of the 20th
century, the only one to spread outward from galleries and
museums to movies. The movement got great influence on the
American Abstract Expressionism of the 1950s.
Magic Realism/Magical Realism was an American style of art
during the 1920s with Surrealist overtones - an unusual
realism (Ivan Albright, Paul Cadmus, George Tooker).
|
|
|
|
|
|
|
|
Chirico,
Giorgio
De (1888-1978). Italiensk maler,
opfinderen af det metafysiske maleri, Pittura Metafisica. Født i Volo i
Grækenland, død i Rom. I 1900 begyndte han at studere på den polytekniske læreanstalt i
Athen, og gik på aftenkursus i croquistegning. Omkring 1906 flyttede han til München, hvor han
deltog i undervisningen
på Kunstakademiet, og han begyndte at interessere sig for Arnold
Böcklins
og Max Klingers kunst og for Friedrich Nietzsches og Arthur Schopenhauers
skrifter. I 1909 flyttede De Chirico til Milano, og i 1910 til Firenze. Fra
1911-15 boede han i Paris og udstillede i 1912 og 1913 på
Salon d’Automne og på Salon des Indépendants i 1913 og 1914. De
Chirico deltog i Guillaume Apollinaires ugentlige
sammenkomster, hvor han mødte bl.a. Brancusi,
Derain og Max Jacob. Under 1. verdenskrig
(1914-18) rejste han i 1915 til Italien, hvor han
mødte Pilippo de Pisis, Morandi og Carlo Carrà. De Chirico og Carrà grundlagde og udviklede i 1917 konceptet til den
italienske kunstretning Pittura Metafisica, senere kaldet Scuola Metafisica,
der have til formål at skildre en alternativ virkelighed, der
beskæftigede sig med det ubevidste - det var en ny måde at se ting på
og en ny sammenstillingen af forskellige kendte objekter i
f.eks. øde gader eller bymiljøer. Motiverne viste det mystiske, det
drømmeagtige, en frossen uvirkelig virkelighed med
unaturalistiske farver og lys, menneskefigurerne var ofte
fremstillet som statister eller modeldukker. Det
karakteristiske for De Chirocos billeder var en fabulerende abstrakt kunst med billedelementer fra
antik arkitektur og skulptur. Det metafysiske maleri var en reaktion mod både kubismen og
futurismen under perioden med den italienske facisme, og trods
bevægelsen korte levetid (1917-1919) skabte stilen præmisserne for surrealismen især med brugen af kendte elementer i urealistiske
sammensætninger.
I 1918 flyttede De Chirico til Rom, hvor han havde sin første
soloudstilling i Casa d’Arte Bragaglia samme år. I 1918-19 var han en
af lederne af kunstnergruppen Gruppo
Valori Plastici, som han udstillede sammen med i Berlin. Fra 1920-24 boede han
skiftevis i Rom og Firenze. I 1921 blev der holdt en soloudstilling på Galleria Arte
i Milano, og han deltog i Biennalen i Venedig for første gang i 1924. I
1925 vendte han tilbage til Paris, hvor han udstillede samme år på Léonce
Rosenbergs Galerie l’Effort Moderne. I 1928 blev der holdt en
soloudstillinger på Arthur Tooth Gallery i London og på Valentine Gallery
i New York. I 1929 designede han kulisser og kostumer til Sergei Diaghilevs
balletproduktion "Le Bal", og hans bog "Hebdomeros" blev udgivet.
De følgende år designede han til balletter og operaer og fortsatte
med at udstille i Europa, USA, Japan og Canada. Efter 1930 dyrkede han et mere naturalistisk maleri
og senere ud fra en nyklassicistisk opfattelse - han var blevet fanatisk
modstander af moderne kunst. De Chirico var fra 1940 bosat i Italien. I 1945 udkom
første del af han memoirer "Memorie della
mia vita". |
|
| Chirico,
Giorgio de
(1888-1978). Italian painter, the inventor of
Metaphysical Painting, Pittura Metafisica. He
was born in Volos, located at the foot of the
peninsula of Pelion at the centre of Greece, and
he died in Rome. In 1900 he began studying at
the Polytechnic Institute of Athen |
|
 |
|
"Hector
og Andromake",
1973, Midosuji Boulevard, Osaka, Japan. |
|
"Hector
and Andromache", 1973, Midosuji
Boulevard, Osaka, Japan. |
|
|
|
|
and
took life drawing classes in the evenings. About 1906 he
moved to Munich, where he attended classes at the Academy of
Fine Arts and became interesting in the art of Arnold Böcklin
and Max Klinger and in the books by Friedrich Nietzsche and
Arthur Schopenhauer. I 1909 De Chirico moved to Milan and in
1910 to Florence. From 1911-15 he lived in Paris and
exhibited at Salon d’Automne in 1912 and 1913 and at Salon
des Indépendants in 1913 and 1914. De Chiroco joined
Guillaume Apollinaire's weekly gatherings, where he met
among others Brancusi,
Derain
and Max Jacob. During World War I (1914-18), he left France
for Italy, where he met Pilippo de Pisis, Morandi and Carlo
Carrà. From 1917-19 De Chirico and Carrá founded and
developed the concept for the Italian art movement Pittura
Metafisica, later called Scuola Metafisica, their purpose
was to portray an alternative reality - they created new
compositions of various well-known objects. The motifs
showed the mysterious, the dreamlike, a frozen unreal
reality with unnaturalistic colours and light, the human
figures often looked like wooden artist's mannequins.
De Chirico's paintings were characterized by an imaginative
abstract art with elements from antique architecture and
sculptures. Metaphysical painting was an reaction against
both Cubism and Futurism during the period of the Italian
Fascism. In spite of the fact that the movement lived short,
the style created the premises for Surrealism particularly
by using well-known elements in unrealistic compositions.
In 1918 De Chirico moved to Rome, where his first solo
exhibition was held the same year at Casa d’Arte
Bragaglia. In 1918-19 he was one of the leaders of the art
group Gruppo Valori Plastici, with whom he exhibited in
Berlin. From 1920-24 he lived alternately in Rome and
Florence. In 1921 a solo exhibition of his works was held at
Galleria Arte in Milan. In 1924 he participated in the
Venice Biennale for the first time. In 1925 he returned to
Paris, where exhibited at Léonce Rosenberg's Galerie
l'Effort Moderne. In 1928 solo exhibitions were held at
Arthur Tooth Gallery in London and in New York at the
Valentine Gallery. In 1929 he designed pieces of scenery and
costumes for Sergei Diaghilev’s ballet production "Le
Bal", and his book "Hebdomeros, the
Metaphysician" was published. The following years he
designed for ballets and operas and continued exhibiting his
works in Europe, Japan, the US and Canada. After 1930 he was
engaged in naturalistic painting and later, out of a
neoclassical understanding, he became a fanatical opponent
of modern art. From 1940 De Chirico lived permanently in
Italy. In 1945 the first part of his memoirs "Memorie
della mia vita" was published.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| Portræt
af Dr. Albert C. Barnes,
amerikansk opfinder og kunstsamler. |
| Portrait
of
Dr. Albert C. Barnes, American
inventor and art collector. |
|
| 2 |
| Selvportræt/Self-Portrait. |
|
| 3 |
| "Arkæologerne"/"The
Archaeologists". |
|
| 4 |
| "De
foruroligende muser",
1916,
University of Iowa Museum of Art. |
| "The
Disquieting Muses", 1916,
University of Iowa Museum of Art. |
|
|
|
|
|
|
Dali
i Domènech, Salvador (1904-1989).
Spansk maler, skulptør, forfatter og
eksperimenterende filmskaber, født i Figueres.
Han studerede kunst i Madrid på Real Academia de
Bellas Artes de San Fernando, hvor han mødte den
spanske digter og dramatiker Fererico Garcia
Lorca, og den surrealistiske
spanske filmskaber Luis Buñuel - sammen med
Buñuel skabte han "Den andalusiske
hund", 1928 og "Guldalderen", 1930. Dali var inspireret af Chiricos
og Carràs metafysiske stil, han chokerede med
sine gengivelser af makabre forestillingsbilleder
i en pertentlig naturalistisk stil. Dali har
udtalt: "Det erotiske krav er de
intellektuelle æsteters ruin og skønheden er
summen af vore perversiteter". Hans første soloudstilling blev holdt i 1925 på
Galeries Dalmau i Barcelona. I 1928
flyttede han til Paris, hvor han stiftede
bekendtskab med Picasso
og surrealisterne. I 1930 udgav han bogen "La
Femme Visible", der handlede om hans teorier.
I 1934 giftede han sig med Gala. I 1940 rejste han
til USA, hvor han arbejdede med
teaterproduktioner, skrev, illustrerede bøger og
malede. I 1941 blev der holdt en retrospektiv
udstilling på Museum of Modern Art i New
York.
Dali vendte tilbage til Europa i 1948 og bosatte sig i
den lille fiskerby Port Lligat i Spanien. I
1964 blev der afholdt en retrospektiv udstilling
af hans arbejder, der blev vist i Tokyo, Nagoya og
Kyoto. I 1980 blev en større retrospektiv
udstilling holdt på Musée National d’Art
Moderne, Centre Georges Pompidou i Paris, og hans
arbejder var udstillet på Tate Gallery i London.
Dalis mest berømte arbejder er "Erindringen
holder ved",
1931, med de smeltende ure, Museum of
Modern Art, New York og "Den brændende
giraf", 1936-37, Kunstmuseum
Basel.
Dali illustrerede Dantes Guddommelige
komedie,
1963 og arbejderne af surrealistiske forfatterer
og digtere. I 1997 blev Salvador Dali Museet i Port
Lligat indviet. |
|
| Dali
i Domènech, Salvador
(1904-1989). Spanish painter, sculptor, writer
and experimental filmmaker, born in Figueras,
northern Catalonia. He studied art in Madrid at
Real Academia de Bellas Artes de San Fernando,
where he met the Spanish poet and dramatist
Federico García Lorca and the Surrealist
filmmaker |
|
 |
|
"Næsehorn",
1956, Puerto José Banús, Marbella,
Spanien. Fotografi af Manuel González
Olaechea y Franco. Se Albrecht Dürers
træsnit "Næsehorn", 1515, klik
her. |
|
"Rhinoceros",
1956, Puerto José Banús, Marbella,
Spain. Photographer Manuel González
Olaechea y Franco. See Albrecht Dürer's
woodcut "Rhinoceros", 1515,
click here. |
|
|
|
|
Luis
Buñuel - together with Buñuel he created "Un Chien
Andalou" (The Andalusian Dog), 1928 and
"L'Age D'Or" (The Golden Age), 1930. Dali was
influenced by Chirico's
and Carrà's metaphysical style, his macabre
paintings in meticulous naturalistic style shocked the
public. His first solo exhibition was held in 1925 at
Galeries Dalmau in Barcelona. In 1928 he moved to Paris,
where he made acquaintance with Picasso
and the surrealists. In 1930 he published "La Femme
Visible" (the Visible Woman) about his
paranoiac-critical method. I 1934 he married Gala. In 1940
he moved to the US, where he worked with theatre
productions, wrote, illustrated books and painted. In 1941 a
retrospective exhibition was held at Museum of Modern Art in
New York. Dali returned to Europe in 1948 and settled down
in an small fishing village Port Lligat in Spain. In 1964 an
important retrospective exhibition of his work was shown in
Tokyo, Nagoya and Kyoto. In 1980 a major retrospective
exhibition was held at the Musée National d’Art Moderne, Centre
Georges Pompidou in Paris, and his work was
exhibited at the Tate Gallery in London.
Dali's most famous works are "The Persistence Of
Memory" with the melting watches,
1931, Museum of Modern Art, New York and
the "The Burning Giraffe", 1936-37 in the
Kunstmuseum Basel (Basel Art Museum, Switzerland). Dali
illustrated Dante's
"La Divina Comedia" (The Divine Comedy), 1963,
and the works of Surrealist writers and poets. In
1997 the Salvador Dali house-museum in Port Lligat was
opened to the public.
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| "Selvportræt
med rafaelisk hals", ca.
1921. Fundació Gala-Salvador Dalí,
Figueras. |
| "Self-Portrait
with Raphaelesque Neck",
c. 1921. Fundació Gala-Salvador Dalí,
Figueras. |
|
| 2 |
| Salvador
Dali med sin stok/Salvador
Dali with His Cane. |
|
| 3 |
| Louis
Tussauds Voksmuseum
København (nu lukket)/Louis
Tussaud's Wax Museum Copenhagen
(now permanently closed). |
|
| 4 |
| "Havnen
i Alghero", ca. 1923, Fundació
Gala-Salvador Dalí, Figueras/"Port
Alguer",
c. 1923, Fundació
Gala-Salvador Dalí, Figueras. |
|
| 5 |
| "Brødkurv",
1945, Fundació
Gala-Salvador Dalí, Figueras/"The
Basket of Bread",
1945, Fundació
Gala-Salvador Dalí, Figueras. |
|
| 6 |
| "Blødt
selvportræt med stegt bacon",
1941, Fundació
Gala-Salvador Dalí, Figueras. |
| "Soft
Self-Portrait with Fried Bacon",
1941, Fundació
Gala-Salvador Dalí, Figueras. |
|
| 7 |
| "Sfærernes
Galatea", 1952, Fundación Gala-Salvador
Dalí, Figueras/"Galatea
of the Spheres",
1952, Fundació Gala-Salvador Dalí,
Figueras. |
|
| 8 |
| "Korsfæstelse
eller Corpus Hypercubicus",
1954, Metropolitan
Museum of Art, New York. |
| "Crucifixion
or Corpus Hypercubicus",
1954, Metropolitan Museum of Art, New
York. |
|
| 9 |
| "Erindringen
holder ved",
1931, Museum of Modern Art, New York/"The
Persistence of Memory",
1931, Museum of Modern Art, New York. |
|
| 10 |
| "Sankt
Antonius' fristelser", 1946,
Musées royaux des Beaux-Arts,
Bruxelles. |
| "The
Temptation of St. Anthony",
1946, Musées royaux des Beaux-Arts,
Brussels. |
|
| 11 |
| "Den
endeløse gåde", 1938, Museo
Nacional Centro de Arte Reina Sofia,
Madrid. |
| "The
Endless Enigma",
1938, Museo Nacional Centro de Arte
Reina Sofia, Madrid. |
|
| 12 |
| "Den
store masturbatør", 1929, Museo Nacional
Centro de Arte Reina Sofia, Madrid. |
| "The
Great Masturbator",
1929, Museo Nacional Centro de Arte
Reina Sofia, Madrid. |
|
|
|
|
|
Ernst,
Max
(1891-1976). Tysk autodidakt maler og grafiker. Født i
Brühl ved Köln, død i Paris. Ernst studerede filosofi ved
universitet i Bonn, men opgav studiet for at koncentrere sig om
sin kunstinteresse. Han var på det tidspunkt interesseret i
psykologi og psykisk syges kunst. I 1911 blev han ven med August
Macke og sluttede sig til den tyske gruppe "Rhinen
Ekspressionisterne" i Bonn, gruppen var dannet af August
Macke og fætteren Helmuth Macke. Ernst debuterede i 1912 på
Galerie Feldman i Köln, og samme år på Sonderbund udstillingen
i Köln så han værker af Cézanne,
Munch,
Picasso
og van Gogh.
Ernst deltog i 1913 i kunstnergruppen Der Sturms første
udstilling og i dadabevægelsen i Köln sammen med Jean Arp,
samme år mødte han Guillaume Apollinaire og Robert
Delaunay.
På trods af at Ernst gjorde militærtjeneste under 1. verdenskrig,
fortsatte han med at male og udstillede på galleri Der Sturm i
Berlin i 1916. Han vendte tilbage til Köln i 1918. I 1919
skabte han sin første collage og grundlagde Kölner-dadaistbevægelsen
sammen med Johannes Theodor Baargeld alias Alfred Grünwald, de fik
deltagelse af Jean Arp og andre kunstnere. I 1921 udstillede Ernst
for første gang i Paris på Galerie au Sans Pareil. I begyndelsen af
1920'erne var han involveret i surrealist-aktiviteter sammen med Paul
Eluard og André
Breton. I 1925 udførte han sin første frottage - gnedne aftryk af
f.eks. et træstykke, ved hjælp af denne teknik
skabte han i 1926 de grafiske blade til "Histoire Naturelle".
I 1929 udgav han roman-collagen "La Femme 100 Têtes" og i
1934 "Un Sermain de Bonté". I 1930 samarbejdede han med Dali
og Bunuel om filmen "L’Age d’or" |
|
|
|
 |
|
|
|
"Moderskab",
1927, Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, Düsseldorf. |
|
"After
Us-Motherhood", 1927,
Kunstsammlung Nordrhein-
Westfalen, Düsseldorf. |
|
|
|
|
(De gyldne år). I 1936
var 48 af Ernsts værker repræsenteret på Museum of Modern Art i New
York på udstillingen "Fantastic Art, Dada, Surrealism". Ernst mødte den surrealistiske maler Leonora Carrington, som han boede
sammen med til 1939, hvor han blev arresteret af nazisterne beskyldt for
at være spion og tilbragte nogle år i fransk koncentrationslejr,
Leonora rejste til Spanien. Det lykkedes Ernst at flygte fra fangelejren
og erfare, at Leonora havde haft psykiske sammenbrud.
I 1941 flygtede han til USA sammen med Peggy (døbt Marguerite)
Guggenheim, datter af Benjamin Guggenheim, der omkom ved Titanics'
forlis og niece til Solomon Guggenheim, der oprettede Solomon R.
Guggenheim Fonden. Ernst giftede sig med Peggy i 1942, og han blev i USA
til 1949, i årene i USA skabte han sammen med Richter filmen
"Dreams That Money Can Buy".
Igen bosat i Paris fra 1949 og skilt fra Peggy Guggenheim giftede han
sig i 1953 med Dorothea Tanning.
Ernst har i sine tidlige collager og i sine første surrealistiske
malerier skabt stærkt personlige værker, der udløser en indre bunden
kraft. Hans senere arbejder virker ofte tyngede af noget fortællende
eller romantiske i opfattelsen - en romantisk fantasi inspireret
af de tyske romantiske billeder og en virkelighedsnær surrealisme,
verisme.
I 1954 modtog Ernst den store pris på
Biennalen i Venedig.
Ernst udstillede i København på udstillingen Kubisme-Surrealisme i
1935 og Linien 1937.
På Guggenheim-museet i New York blev i 1975 holdt en stor retrospektiv
udstilling af hans værker, som samme år blev vist i mindre udgave
på Musée National d’Art Moderne, Paris.
|
|
|
|
|
Ernst,
Max
(1891-1976).
German self-taught
painter and graphics artist. He was born in Brühl near
Cologne, and he died in Paris.
|
|
|
|
| Magritte,
René François Ghislain
(1898-1967).
Belgisk maler, født i Lessines. I 1912 begik
hans mor selvmord ved at drukne sig. I årene
1916-18 studerede Magritte ved Académie
Royale des Beaux-Arts i
Bruxelles. I 1920 fik han sin debut på Centre
d’Art i
Bruxelles. I 1922 giftede han sig med Georgette
Berger og arbejdede en kort periode som grafisk
designer på en tapetfabrik. I 1923 deltog han i
en udstilling på Cercle
Royal Artistique i
Antwerpen sammen med Lyonel Feininger, El Lissitzky og László
Moholy-Nagy. I 1916 malede han sit
første surrealistiske billede "Le
Jockey Perdu", og i 1917 udstillede han i Galerie
Le Centaure i
Bruxelles, og senere samme år flyttede han med
sin kone til Perreux-sur-Marne
nær Paris, hvor han kom i kontakt med
surrealisterne André Breton, Jean Arp, Salvador
Dali, Paul Eluard og Joan
Miró. I 1929 bidrog han til den sidste
udgave af bladet "Révolution
Surréaliste". Han
rejste til Belgien i 1930, og i 1933 fik han sin
første solo udstilling i Palais des Beaux-Arts
i Bruxelles. I 1940 flyttede familien til
Carcassonne i Sydfrankrig, og i 1940'erne var
Magritte en hyppig udstiller på Galerie
Dietrich i Bruxelles. I 1953 skabte han
vægmalerier til casinoet i Knokke-le-Zoute i
Belgien. I 1954 blev der holdt en retrospektiv
udstilling af hans arbejder i Palais des
Beaux-Arts i Bruxelles, og i 1960 på Museum of
Fine Arts i Houston og på the Museum for
Contemporary Arts i Dallas. I 1965 rejste
Magritte til USA for første gang, og
anledningen var hans retrospektive udstilling
på Museum of Modern Art i New York. |
|
 |
|
René
Magritte Museet i Bruxelles blev
indviet i 2009. |
|
The
René Magritte Museum
in Brussels opened to the public in 2009. |
|
|
|
|
I Magrittes billeder ses ofte uhygge og
chokeffekter.
Måske særlig kendt er hans billede af en pibe med titlen "Billedernes bedrag
(Ceci
n'est pas une pipe)", 1928, Los Angeles County Museum of Art.
|
|
|
|
|
Magritte,
René Francois Ghislain
(1898-1967). Belgian painter born in Lessines. In 1912 his
mother committed suicide by drowning herself. Between
1916-18 he studied at the Académie Royale des Beaux-Arts in
Brussels. In 1920 he had his first exhibition at the Centre
d’Art in Brussels. In 1922 he married Georgette Berger and
worked briefly as graphic artist in a wallpaper factory. In
1923 he participated in an exhibition at the Cercle Royal
Artistique in Antwerp together with e.g. Lyonel Feininger,
El Lissitzky and László Moholy-Nagy.
In 1926 he painted his first surrealist work "Le Jockey
Perdu" (The Lost Jockey), the following year he had his
first solo exhibition in Galerie Le Centaure in Brussels,
later that year Magritte and his wife moved
to Perreux-sur-Marne near Paris, where he frequented the
Surrealist circle e.g. André Breton, Jean
Arp, Salvador
Dali, Paul Eluard and Joan Miró. In
1929 Magritte contributed to the final issue of the "Révolution
Surréaliste". He returned to Belgium in 1930, and in
1933 he was given a solo exhibition at the Palais des
Beaux-Arts in Brussels. In 1940 the Magritte family moved to
Carcassonne in the south of France. In the 1940s Magritte
was a frequent exhibitor at the Galerie Dietrich in
Brussels. In 1953 he made murals for the casino at
Knokke-le-Zoute in Belgium. In 1954 a retrospective
exhibition of his work was held at the Palais des Beaux-Arts
in Brussels and in 1960 at the Museum of Fine Arts in
Houston and at the Museum for Contemporary Arts in Dallas.
In 1965 Magritte traveled to the USA for the first time on
the occasion of a retrospective exhibitions of his work at
the Museum of Modern Art in New York.
Among his most
famous work is "The Treachery of Images (Ceci n'est
pas une pipe, This is not a pipe)", 1928, Los
Angeles County Museum of Art.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| "Slottet
i Pyrenæerne" (La
Chateau des Pyrenees), 1959, det israelske
museum, Jerusalem. |
| "The
Castle of the Pyrenees" (La
Chateau des Pyrenees), 1959, The
Israel Museum, Jerusalem. |
|
| 2 |
| "Den
brutale kraft",
1960/"The
Raw Nerve", 1960. |
|
| 3 |
| "Tilbagevenden",1940,
René Magritte
Museet, Bruxelles/"The
Return",
1940, Magritte René Museum,
Brussels. |
|
| 4 |
| "Sort
magi",
1933,
Musée Royaux des Beaux-Arts, Bruxelles/"Black
Magic",
1933, Musée Royaux des Beaux-Arts,
Brussels. |
|
| 5 |
| "Erindring",
1948, Patrimoine culturel de la
Communauté français de Belgique. |
| "Memory",
1948, Patrimoine culturel de la
Communauté français de Belgique. |
|
| 6 |
| "Lysets
magt"
(L'Empire des Lumieres),
Musée Royaux des Beaux-Arts, Bruxelles. |
| "The
Empire of Lights"
(L'Empire des Lumieres), Musée Royaux
des Beaux-Arts, Brussels. |
|
|
|
|
|
|
|
Delvaux,
Paul
(1897-1994).
Belgisk maler. Født i Antheit. Fra 1916-19 studerede
han arkitektur og maleri på
Académie Royale des Beaux-Arts i Bruxelles. I sine
tidlige år var han inspireret af James
Ensor. I 1938 deltog han i Exposition
Internationale du Surréalisme på Galerie des
Beaux-Arts i Paris. I 1944 afholdtes hans første
retrospektive udstilling på Palais des Beaux-Arts i
Bruxelles. I
1946 skabte Henri Storck og Paul Éluard en
film om ham. I 1950 blev han udnævnt til professor på École
Nationale Supérieure d'Art et d'Architecture i
Bruxelles. Delveaux udstillede på Biennalen i
Venedig i 1954. Fra 1965-66 var han præsident og direktør for Belgiens
Kongelige
Akademi for de Skønne Kunster. Hans arbejder fik et
stort antal priser bl.a. Verdensudstillingens medalje i
1958 og Rembrandt prisen i 1973.
Delvaux koncentrerede sig i sine billeder
om menneskets ensomhedsfølelse - på øde gader i en idealiseret by med
klassiske templer og bygningsværker vandrer søvngængeragtige nøgne
kvindefigurer
om
kun optaget af deres egen skønhed. Mennesket lever
uvirkeligt i en tilstand af goldhed og passivitet.
|
|
| Delvaux,
Paul
(1897-1994).
Belgian painter born in Antheit. From
1916-19 he studied architecture and painting at
Académie
Royale des Beaux-Arts in Brussels. In his early
years he was influenced by Ensor.
In 1938 he participated in the Exposition
Internationale du Surréalisme at Galerie des
Beaux-Arts in Paris. In 1944 his first
retrospective exhibition was held at Palais des
Beaux-Arts in Brussels. In
1946 Henri Storck
and Paul Éluard created a film about him. In
1950 he was appointed professor at the École
Nationale Supérieure d'Art et d'Architecture in
Brussels.
Delvaux
exhibited at the Venice Biennale, 1954. |
|
 |
|
"Sindsro",
1970, Groeningemuseet, Brügge, Belgien. |
|
"Serenity",
1970. The Groeningemuseum Bruges, Belgium. |
|
|
|
|
|
From
1965-66 he served as president and director of the Académie
Royale des Beaux-Arts of Belgium. His work has received
numerous awards e.g. the World Fair Medal in 1958 and the
Rembrandt Prize in 1973. In 1977 he became an associate
member of the Académie des Beaux-Arts of France. In
his paintings he concentrated on the feeling of loneliness
- in deserted streets in an idealized town with classical
temples and buildings, and nude women walked in a
somnambulistic trance centered on their own beauty. In a
state of barrenness and passivity the human persons lived
an unreal life.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
|
| 2-3 |
|
| 4 |
| "Nattoget",
1947/Detail "The
Night Train",
1947. |
|
| 5 |
| "Kvinde
med spejl"/"Woman
with a Mirror". |
|
| 6 |
| "Folkets
stemme", 1948,
Musée d'Art Moderne, Bruxelles. |
| "The
Public Voice",
1948, Musée d'Art Moderne, Brussels. |
|
| 8 |
| "Paul
Delvaux, ou, La passion puérile"
by Jacques Sojcher and Paul Delvaux ,
1991. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Miró,
Joan
(1893-1983). Spansk maler, skulptør, grafiker og
bogillustrator. Han blev født i Montroig i
Catalonien og
døde i Palma de Mallorca. Hans far var guldsmed og
urmager og ønskede at sønnen skulle uddannes indenfor
handel. Miró tog en handelseksamen og fik ansættelse som
kontorfunktionær, men et nervesammenbrud førte til at
han opgav han sit kontorjob og genoptog de kunststudier,
han havde fulgt samtidig med han gik på handelsskole.
Fra 1912-15 studerede han kunst på Galís private akademi
i Barcelona. Miró modtog tidligt opmuntring fra kunsthandleren José
Dalmau, som
arrangerede hans første soloudstilling i Barcelona i 1918.
Hans
første værker var inspireret af
van Gogh og
fra 1919 af
Picasso og kubismen. I
1920 rejste Miro til Paris for første gang, hvor
han fik han tilknytning til digterne Max Jacob, Pierre
Reverdy og Tristan Tzara og deltog i dadaisternes aktiviteter. I 1921
blev der afholdt en soloudstilling af hans arbejder på Galerie la Licorne
i Paris. I
1920'erne malede han en række stilleben. I 1923 udstillede han på
Salon d’Automne i Paris.
I 1924 sluttede sig til surrealisterne,
og året efter afholdtes en
soloudstilling med surrealistiske billeder på
Galerie Pierre i Paris. I 1928 besøgte han Holland og påbegyndte en serie af malerier
inspireret af de hollandske mestre, og samme år udførte han sine første
papircollager. I 1929 begyndte han at
eksperimentere med
litografier - hans første ætsning er fra 1933.
I 1930'ernes første
år skabte han surrealistiske skulpturer, der omfattede malede sten og
fundne objekter. Han udstillede i
København på udstillingen "Kubisme-Surrealisme" i 1935.
I 1936 forlod han Spanien da borgerkrigen brød
ud og boede i Paris indtil
1940 og vendte derefter tilbage til Barcelona.
I 1936 deltog Miró i udstillingen "Cubism and Abstract Art and Fantastic
Art, Dada, Surrealism" på Museum of Modern Art i New York. I 1937
fik han til opgave at skabe et monumentalt værk til verdensudstillingen
i Paris. Samme år udstillede han på
"Liniens" udstilling
i København.
I 1941 blev hans første større retrospektive udstilling holdt på Museum of Modern Art i New York, og samme år begyndte han på keramiske arbejder og tryk.
Han opholdt sig i USA 1947-48. Fra 1954-58 arbejdede han stort set udelukkende med keramik og
tryk. Han modtog medalje for grafisk arbejde på
Biennalen i Venedig i 1954, og hans arbejder var udstillet på den
første Documenta i Kassel i Tyskland i 1955 (verdens
mest prestigefyldte kunstudstilling, afholdes nu
hvert 5. år). I 1958 modtog han en pris for
vægmalerier for UNESCO's bygning i Paris. I 1959 genoptog han maleriet.
I 1960'erne begyndte han for alvor at arbejde med skulptur.
Retrospektive
|
|
|
|
|
udstillinger blev afholdt på
Musée National d’Art Moderne i Paris
i 1962, i Grand Palais i 1974 og i 1978 på
Musée National d’Art Moderne, hvor over 500
af hans tegninger blev vist.
Kendetegnende for
Mirós surrealistiske billeder er automatiske
former efter tankens diktat. Ingen
genkendelige elementer, dekorativ skiften af
form og farve.
Miro havde sammen med
Kandinsky og
Klee en afgørende indflydelse på de
yngre moderne europæiske kunstnere.
I 1976 åbnedes et Miró-museum,
Fundació Joan Miró, i Parc de
Montjuic uden for Barcelona.
|
|
|
|
 |
 |
|
"Pájaro
lunar", 1966, Reina
Sofia Museum Madrid & "Lunar
Bird", 1966, New
York. |
|
|
|
Miró,
Joan
(1893-1983). Spanish
painter, sculptor, graphics artist
and book illustrator. He was born in
Montroig,
Catalonia
, and he died in Palma de Mallorca. His
father, a goldsmith and watchmaker,
was determined that his son should
get an education within business. To
satisfy his father Miró |
|
became
an office worker. While studying at
commercial school he attended art school. A
nervous breakdown led to he gave up his
job to concentrate on art studies once
again. From 1912-15 he took lessons at Galí's
private academy in Barcelona. Early
he received encouragement from the art
dealer José Dalmau, who arranged his
first solo exhibition in
Barcelona
in 1918. Miró's earliest works were
influenced by van
Gogh,
and from 1919 by Picasso
and Cubism. I 1920 Miro visited
Paris
for the first time, where he joined poets
such as Tristan Tzara, Max Jacob and
Pierre Reverdy and participated in some
Dada activities. In
the 1920s he painted a number of
still-lifes. In 1924 he joined the
Surrealists, and the following year
a solo exhibition of his Surrealist
paintings were held at Galerie Pierre in
Paris
. I 1928 he visited the Netherlands
and began a series of paintings influenced
by the Dutch's masters - the same year he
created his first collages, and the
following year he began experimenting with
lithography - his first etching is from
1933. In
the early 1930s he created surrealistic
sculptures. In 1936
Spain
's civil war forced him to leave his
country, he moved to
Paris
, where he stayed until 1940 and returned
to
Barcelona
. In 1941 he began working with ceramics
and prints. He lived in the
US
from 1947-48.
From 1954-58 he worked almost entirely
with ceramics and prints ("The
Wall of the Sun" and "The
Wall of the Moon", UNESCO, Paris).
In 1959 he began to paint again. In the
1960s he seriously worked with
sculptures. His surrealistic
paintings were characterized by automatic
forms and the thoughts dictation -
decorative change of forms and colours, no
recognizable elements. |
|
|
|
|
|
Together
with Kandinsky
and Klee
Miro had decisive influence on the younger modern European
artists.
Miro's works had been exhibited in several large cities such
as
Paris
,
Copenhagen
,
New York
and at the first Documenta in
Kassel
in
Germany
in 1955 (the world’s most prestigious art exhibition). In
1954 he received a medal for his graphic work at the Venice
Biennale.
In
1976 the Miró-museum,
Fundació Joan Miró, in Parc de Montjuic in Barcelona
opened to the public.
|
|
|
|
|
|
|
|
| Masson,
André
(1896-1987). Fransk maler, grafiker og scenograf. inspireret af
Juan
Gris,
og tilsluttede sig først
kubismen og surrealismen fra 1924. Hans billeder er dynamiske i
penselføring og rumopfattelse. Efter 1947 blev hans form roligere
og farvevalget lysere. Loftsdekoration i Odéonteatret i Paris. |
|
|
|
|
|
|
|
Freddie,
Wilhelm (Christian Frederik Wilhelm
Carlsen)
(1909-1995). Dansk maler og billedhugger. Han var selvlært
kunstner bort set fra korte studier i 1932 på Københavns
tekniske skole og den grafiske skole ved Akademiet. I 1929
udstillede han for første gang på Kunstnernes
Efterårsudstilling (KE) i København. I 1930'erne foretog han
rejser til Frankrig, Tyskland, Belgien, senere rejste
han i Japan, Hong Kong, Indien og Iran. Han boede i
Stockholm fra 1944-50, og fra 1963 boede han i vinterhalvåret i Verdelot
i Frankrig.
I slutningen af 1920'erne udførte han nogle af de første danske
abstrakte malerier. I 1930 malede han "Frihed, lighed og
broderskab" og med dette billede blev surrealismen
introduceret i Skandinavien, Freddie blev den førende danske
surrealist. Freddies billeder
vakte både begejstring og forargelse, han blev beskyldt for
pornografi, udstillinger blev lukket, og
selv kom han i fængsel, og hans beslaglagte værker, der var en
overtrædelse af sædelighedsparagrafferne, kom på Kriminalmuseet
(nu Politihistorisk
Museum) og først leveret
tilbage til ham i 1963.
Et eksempel på det, man dengang mente var
pornografisk, var hans portrætbuste af en kvinde i forskellige
materialer "Sexparalysappeal" fra 1936, som kan ses på
KUNSTEN, Museum
of Modern Art Aalborg, og det provokerende var den diskrete penis,
der er tegnet på den venstre kind med retning mod munden. Under
besættelsen blev Freddie forfulgt af Gestapo på grund af billedet
"Meditation
over den antinazistiske kærlighed",
1936, med
Hitler som baggrundsfigur, og han flygtede 1944 til Sverige. I
slutningen af 1950'erne blev han maleri mere abstrakt. Fra 1953-56
var Freddie medlem af kunstgruppen "Spiralen", fra 1966-71
af Grønningen og fra 1971 af Den frie Udstilling. Fra 1973-79 var
han professor ved Akademiet og i 1976 modtog han Thorvaldsens
Medalje.
|
|
Freddie,
Wilhlem (Christian
Frederik Wilhelm Carlsen) (1909-1995). Danish painter and
sculptor. He was a self-taught artist apart from short
studies in 1932 at the Technical School in Copenhagen, and
at the Graphic School at the
Royal Danish Academy of Fine Arts. In 1929 he exhibited for
the first time at The
Autum
Exhibition
for Painters in Copenhagen. In the 1930's he traveled in
France, Germany and Belgium, later in Japan, Hong Kong,
India and Iran. He
resided in Stockholm from 1944-50 and from 1963, during the
winter-half-year, in Verdelot in France.
In the late 1920s he made some of the first Danish abstract
paintings. In 1930 he painted "Liberty, Equality and
Fraternity" and with it
Surrealism was introduced to
Scandinavia, Freddie became the most prominent Danish
representative of the style. His paintings provoked the
spectators or filled them with enthusiasm. He was accused of
painting pornography, his works were confiscated,
exhibitions were closed, and he himself was put into prison.
An example of his so-called pornographic works was the
female portrait bust named "Sexparalysappeal",
1936 - a discreet painted penis on the left cheek pointed
towards the mouth. During the German occupation of Denmark
Freddie was pursued by the Gestapo because of his painting
"Meditation
on the anti-Nazi Love"
- with Hitler as a background figure, 1936, and in 1944 he
had to fled to Sweden. In 1961 followed a new confiscation -
in 1963 the works were handed back to him. In the late 1950s
his paintings became more abstract, among the later works
were e.g. "Voyageuses de
Wagon-Lits", 1963, and "The Suicide. Drama on the
Seine", 1965 (Louisiana Museum of Modern Art,
Humlebaek, Denmark). From 1953-56 Freddie was a member of
artist group "The Spiral", from 1966-71 of the art
movement Groenningen and from 1971 a member of The
Free
Exhibition.
From 1973-79 he was professor at The
Royal Danish Academy of Fine Arts
in Copenhagen. In 1976 he received Thorvaldsen's
Medal.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
| Tivoliplakat "Tivoli
Danmark", 1993. |
| Poster
for Tivoli in Copenhagen "Tivoli
Denmark", 1993. |
|
| 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Roberto Matta
(1911). Chilensk arkitekt og maler. Arbejdede hos Le Corbusier i Paris i
perioden 1935-37. Sluttede sig til surrealisterne i 1936. Boede i USA.
Inspireret af naturvidenskaben og Freud har hans billeder symbolske
tegn, og hans kølige lysende farveholdning skaber en gådefuld
atmosfære i hans billeder.
Man Ray
(1890-1976).
Amerikansk maler, fotograf og filmkunstner. Boede i Paris fra 1951.
Grundlagde sammen med Marchel Duchamp og Picabia den dadaistiske
gruppe i USA i 1917. Eksperimenterede med abstrakt fotografi. 1940-50
producerede han surrealistiske film i USA. Fotografiske portrætter af
Picasso og Braque.
Victor Brauner
(1903-66).
Rumænsk maler. Oprindelig dadaist. 1930 surrealist.
Yves Tanguy
(1900-55).
Fransk-amerikansk maler. Boede i USA fra 1939. Minutiøs perfekt
teknik, uhyggelige drømmelandskaber.
Richard Mortensen
(1910-93). Dansk maler. Bosat i Paris 1947-64. Professor ved
Akademiet 1964-80. Den første danske nonfigurative maler som blev
internationalt kendt. På Akademiet fra 1931-32. 1932 studieophold i
Berlin. Inspireret af Klee og Kandinsky på Der Blaue Reiter
udstilling i Berlin. Fik debut i 1933 på Kunstnernes
Efterårsudstilling. Medstifter af Linien I. Kubist og senere
surrealist. I Paris 1948 kom han i forbindelse med kunstnerne omkring
Galerie Denise René, og han forlod den spontane udtryksform til
fordel for et stadig klarere og bevidst disciplineret billedsprog.
Udførte det første nonfigurative
danske frimærke i
1969. Har fået danske og udenlandske hæderspriser bl.a. Kandinsky-prisen i 1950 og i 1968
Thorvaldsen-medaljen. Se
abstrakt ekspressionisme.
Wilhelm
Bjerke-Petersen
(1909-1957).
Dansk maler.
Boede i Stockholm fra 1944. Ud over at male, skrev han bøger og
artikler om abstrakt og surrealistisk kunst.
|
|
|
|
|
|
|
|
Pariserskolen,
École de Paris
er en betegnelse for ikke-franske
kunstnere, der boede
i Paris fra omkring 1910. Pariserskolen var et
center for international kunst fra før 1. Verdenskrig
til efter 2. Verdenskrig. Kunstnerne samledes i Paris
for at tage del i de mest avancerede tendenser i
kunsten i tiden. Pariserskolen er ikke betegnelsen for
én stil, men for mange stilarter og bevægelser.
Fauvister, kubister og orfister hørte til skolen
såvel som mange andre kunstnere, hvis malemåder ikke
kan placeres i én kategori. Kunstnerne var
foregangsmænd for mange af de moderne kunstretninger.
Efter 2. Verdenskrig, da New
York udfordrede Paris som kunstcentrum, fortsatte
Pariserskolen med at udvikle store
kunstnerpersonligheder og stilarter, og skolen var nu
udvidet til at omfatte alle nonfigurative
kunstnere.
Kunstnere:
Marc Chagall. Amedeo
Modigliani. Alberto Giacometti.
Chaim Soutine.
Også en gruppe af middelalderens bogillustratorer
betegnes Ècole de Paris. |
School of Paris,
École de Paris
was a group of non-French artists working i
Paris from about 1910. The School of Paris was a
center of international art from before World War I
until after World War II. The artists gathered
together in Paris to participate in the most acvanced
tendensies of contemporary art. The School of Paris is
not one style, the term describes many styles and
movements. Fauvists, cubists and orphist belonged to
the school of Paris, as well as many artists whose
ways of painting cannot be placed in one category. The
artists were forerunners of several modern styles of art.
After World War II, when New York began to take
precedence over Paris as art centre, the School of
Paris continued to develop great figures of Modern
art, and the school was then extended to encompass all
non-figurative artists.
Artists:
Marc Chagall.
Amedeo
Modigliani. Alberto Giacometti.
Chaim Soutine.
Also a group of medieval manuscript illustrators are described as
Ècole de Paris. |
|
|
|
|
|
|
Staël,
Nicolas de (1914-1955).
Russisk-fransk maler. Født i St. Petersborg, søn af baron og
generalmajor Vladimir De Staël. Moderen opmuntrede ham tidligt til at
tegne og male. I 1919, tvunget af den russiske revolution, emigrerede
familien til Polen, faderen døde 86 år gammel i 1921 og moderen
døde året efter 68 år gammel. Nicolas og hans to søstre blev sendt
til en russisk familie i Bruxelles, hvor Staël senere tog sin
kunstneriske uddannelse ved Académie Saint Gilles og Académie Royale
des Beaux-Arts.
I 1930 tog Staël til Holland og Frankrig, og studerede især
billederne af
Rembrandt,
Vermeer van Delft
samt de franske kunstnere
Cézanne,
Matisse
og
Braque. I 1935 rejste han til
Spanien og i 1936
til Marokko, hvor han mødte maleren Jeanne Guillou, som han blev gift
med, Jeanne var mor til en lille dreng, den senere digter Antoine
Tudal, familien flyttede til Frankrig i 1938. Staël malede på det
tidspunkt stilleben og portrætter. Staël meldte sig til Fremmedlegionen i begyndelsen af 2.-verdenskrig,
han fremstillede landkort for legionscheferne, men blev hjemsendt i
1941 og vendte tilbage til Jeanne i Nice. I |
|
|
|
 |
|
|
|
"Stilleben
med lysestage". |
|
"Still-life
with Candlestick". |
|
|
|
|
1941-42 malede han "Portræt
af Jeanne" og nogle få stilleben. I 1942 blev hans datter
Anne født, og det år begyndte Stäel at fokusere på en ny abstrakt
retning i sin kunst. I Nice mødte han bl.a. Jean Arp og
Sonia Delaunay. I 1943 rejste
familien Paris, i Staël's kunst dominerede de frie abstrakte
kompositioner som reflekterede hans opdagelse af den abstrakte kunst.
I 1944 blev nogle af hans arbejder udstillet på Galerie Jeanne
Boucher i Paris. I 1946 døde Jeanne Guillou, Staël levede på det
tidspunkt i fattigdom. Han giftede sig senere med Françoise Chapouton,
og de fik tre børn sammen. Staël begyndte at arbejde i større
formater fx hans "La Rue Gauget", 1949. I de følgende år
blev flere kunsthandlere interesseret i hans kunst fx den amerikanske
Theodore Schemppe, der arrangerede udstillinger i Washington og New
York. I 1951 publiserede Roger van Gindertael en bog om Staël, og
Stäel's ven, poeten René Char, udgav en digtsamling med
træsnitillustrationer af Staël.
Større udstillinger fulgte i New York, Paris og London, der blev
skrevet artikler om ham, han var kommet ud at sin fattigdom og blevet
berømt, men han led af depressioner og ensomhed og begik selvmord ved
at kaste sig ud at et vindue i sit atelier i Antibes ved den franske
Riviera.
.
|
|
Staël,
Nicolas de
(1914-1955). Russian-French painter. Born in St. Petersburg,
son of the baron and major general Vladimir De Staël. His
mother encouraged him to draw and paint at a very early age.
The Russian Revolution forced the family to emigrate to
Poland in 1919, his father died in 1921 at the age of 86,
and his mother died the following year 68 years of age. Staël
and his two sisters were sent to a Russian family in
Brussels, where he later got his artistic education at the
Académie Saint Gilles and Académie Royale des Beaux-Arts.
In 1930 Staël traveled in the Netherlands and France, where
he studied the paintings of particularly Rembrandt,
Vermeer van Delft
and the French artists
Cézanne,
Matisse
and Braque.
In 1935 he visited Spain and in 1936 Morocco, where he met
the painter Jeanne Guillou with whom he got married. Jeanne
was a mother of a little boy, the later writer Antoine
Tudal. In 1938 the family moved to France, and during this
time Staël painted still-lifes and portraits. At the
beginning of World War II he enrolled himself in the French
Foreign Legion, where he produced maps for the chiefs. He
was demobilized in 1941 and returned home to Jeanne in Nice.
In 1941-42 he painted "Portrait of Jeanne" and few
still-lifes. In 1942 his daughter Anne was born, the same
year Staël begun focusing on a new abstract direction in
his work. In Nice he met e.g. Jean Arp
and Sonia Delaunay.
In 1943 the family left for Paris, in his art the free
abstraction dominated the compositions, and reflected his
discovery of the abstract art. In 1944 some of his painting
were exhibited at Galerie Jeanne Boucher in Paris. In 1946
Jeanne Guillou died, Staël lived in poverty. Later he
married Françoise Chapouton, and she gave birth to three
children. Staël had begun to work on a larger scale e.g.
his "La Rue Gauget", 1949. The following years
several art dealers became interested in his works e.g. the
American Theodore Schemppe, who arranged exhibitions in
Washington and New York. In 1951 Roger van Gindertael
published a book about Staël, and his friend, the poet René
Char published a collection of poems illustrated with Staël's
woodcuts. Exhibitions followed in New York, Paris and
London, articles were written about him, he had became a
wealthy and famous man, however he suffered from depressions
and loneliness and committed suicide by throwing himself out
of a window in his studio in Antibe at the French Riviera.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
