THE_ART_PAGES_Tidstavle_Timeline

Konkret kunst 1930/Concrete Art 1930
Socialrealisme 1930/Social Realism 1930
Abstrakt ekspressionisme1940/Abstract Expressionism 1940

Konkret kunst 1930/Concrete Art 1930

Betegnelsen blev introduceret af den nederlandske maler, designer og arkitekt Theo van Doesburg (1883-1931) og anvendtes første gang i 1930'erne til at beskrive de Stijl-gruppens nonfigurative kunst, men er senere brugt som samlende betegnelse for geometrisk-abstrakt kunst. Abstraction-Création-gruppen og andre kunstnere kan placeres under den konkrete kunst, der har eksisteret side om side med mere fantasiprægede abstrakte retninger som abstrakt ekspressionisme. Af stilens manifest fremgår at Doesburg ønskede en abstrakt kunst befriet for genkendelige elementer og uden kendt symbolgods. Det var ikke noget mere konkret end en linje, en farve eller en farveflade. Den svejtsiske arkitekt, maler og designer Max Bill (1908-1994) blev senere stilens bannerfører og i 1944 arrangerede han den første internationale udstilling i Basel. Bill: "Vi betegner kunstværker konkrete som eksisterer på grundlag af iboende ideer - uden udefra kommende kendte fænomener, uden at transformere kendte fænomener, med andre ord: ikke ved abstraktion. I Zürich ligger museet "haus konstruktiv", der huser konstruktivistisk og konkret kunst.

The term introduced by the Dutch painter, designer, and architect Theo van Doesburg (1883-1931) was used for the first time in the 1930s to describe The De Stijl Art Movement (Neoplasticism). In his manifesto of Concrete Art Doesburg called for a type of abstract art that would be entirely free of any basis in observed reality and that would have no symbolic implications. There was nothing more concrete or more real than a line, a colour and a flat area of colour. The Swiss architect, painter and industrial designer Max Bill (1908-1994) became later standard bearer for the style, and in 1944 he arranged the first international exhibition in Basle. Bill: "We call those works of art concrete that came into being on the basis of their inherent resources and rules - without external borrowing from natural phenomena, without transforming those phenomena, in other words: not by abstraction." In Zurich is the "haus konstruktiv" (the house or museum for Constructive and Concrete Art).

Kunstnere/Artists (konkret kunst/Concrete Art)

Albers, Josef (1888-1976). Tysk/amerikansk maler og designer. Albers underviste ved Bauhaus i perioden 1923-33. Fra 1934-38 var han medlem af kunstnersammenslutningen Abstraction-Création, der bestod af abstrakte malere og billedhuggere, der udtrykte sig strengt nonfigurativt, gruppen blev i 1945 til Réalités Nouvelles. Albers foretog formteoretiske studier ved hjælp af linjer, kontraster (sort-hvidt) og farver og søgte at skabe et billedrum i tre dimensioner. Da Hitler i 1933 lukkede Bauhausskolen tog Albers tilbage til Amerika og grundlagde her en mere streng retning af Op Art baseret på fine farveforbindelser mellem enkle geometriske former.
Fra 1933-49 var han leder af kunstafdelingen på Black Mountain College i North Carolina, og direktør for Yale School of Art fra 1950-58.
Ud over at undervise og male udgav han kunstbøger og digte. I 1936 havde han sin første soloudstilling i New York. Fra 1965-67 blev en vandreudstilling med hans arbejder, arrangeret af Museum of Modern Art i New York, udstillet i USA, Sydamerika og Mexico. I 1971 arrangerede The Metropolitan Museum of Art i New York en retrospektiv udstilling af hans arbejder.
Albers blev især kendt for "Homage to the Square" en serie billeder fra 1949.

Albers, Josef (1888-1976) German-American painter and designer. Albers taught at the Bauhaus School from 1923-33. From 1934-38 he was member of the art group Abstraction-Création, which consists of Abstract painters and sculptors who advocated pure abstraction.

Friedrich Vordemberge-Gildewart (1899-1962), tysk maler, medlem af De Stijl. Richard Paul Lohse (1902-1988), Svejtsisk maler og grafiker. Rupprecht Geiger (1908), tysk maler og skulptør.

Friedrich Vordemberge-Gildewart (1899-1962), German painter, member of De Stijl. Richard Paul Lohse (1902-1988), Swiss painter and printmaker. Rupprecht Geiger (1908), German painter and sculptor.

Albers-Bauhaus-funktionalism.jpg (14887 byte)

"Helligdom"/
"Sanctuary", 1942

"Hyldest til kvadratet", 1949, (serie af billeder)/
"Homage to the square", 1949, Bottrop Museum, Germany

Socialrealisme/Social Realism 1930

Fra 1920'erne dominerede retningen i Sovjet, hvor den fra 1932 blev statsanerkendt som eneste relevante malemåde. De sovjetiske kunstnere må betegnes som realister, da motiverne var gengivet uden den kunstneriske frihed, som ses i fx den tyske socialrealisme (Neue Sachlichkeit). I Tyskland skabtes også en socialrealisme som propagandakunst, den nazistiske kunst.
Den socialrealistiske kunst skildrede folket, arbejderklassen og byen usminket, og satte moral før æstetik, og der blev anlagt en politisk og social vurdering.

In the 1920s the style has a dominant position in the USSR, from 1932 it was the only officially approved style of painting. Soviet artists must be described as Realists, because their motifs were reproduced without artistic freedom as seen in e.g. the German Social Realism (Neue Sachlichkeit). In Germany Social Realism also existed as propaganda art, Nazi Art.
The naked truth, the people, the working classes and the cities, were the fields of study. Moral have priority over aesthetics, and reflected political and social aspects.
.

Boris Eremeevich Vladimirsky (1878-1950),
"Kvindelig arbejder", 1929. Se hele billedet klik her.
"Female Worker", 1929, to see full size image click here.

Socialrealismens danske kunstnere/Danish Social Realists painters

Hansen, Anton (1891-1960). Dansk maler, tegner og grafiker. Bogillustrationer til Johannes V. Jensens "Myter" og Grimms Eventyr. Medarbejder ved Ekstra Bladet og Socialdemokraten, hvor han udførte socialt satiriske bladtegninger.
Jørgensen, Aksel (1883-1957). Dansk maler, tegner og grafiker. Realistiske billeder af arbejderes liv og af prostituerede. Professor ved Akademiet 1920-53.
Nielsen, Søren Hjorth (1901-1983). Dansk maler og grafiker. Malede landskaber og portrætter. Fra 1957-71 var han professor i malerkunst ved Akademiet, og han var leder af grafisk skole fra 1966-67 og igen fra 1973-74. Medstifter af Decembristerne 1928.

Abstrakt ekspressionisme 1940/Abstract Expressionism

Jackson Pollock/"Jack the Dripper" (1912-1956)

Kunstnerisk retning udviklet i den tyske ekspressionisme (Franz Marc) og senere videreført af Cobragruppen.
Betegnelsen bruges nu mest om en gruppe amerikanske kunstnere fra New York-Skolen fra 1940'ernes slutning og 1950'erne (Arshile Gorky, Hans Hofmann, Jackson Pollock og Willem de Kooning). Denne retning havde sin rødder i den organiske surrealisme (Joan Miró) og i Wassily Kandinsky's kunst, men brugte endnu kraftigere virkemidler, som stærkere farver, uhæmmet penselføring (action painting) og tilfældighedens lov, farveklatter eller andet, der satte sig fast på lærredet, fik lov at blive.
Indenfor skulpturen var der kun få billedhuggere, der anvendte den abstrakte udtryksform, og den væsentligste kunstner var Constantin Brancusi, der fik stor indflydelse på Henry Moore og Barbara Hepworth.
.

Linien dansk kunstnersammenslutningen dannet 1934 som udgav et tidsskrift af samme navn (1934-35) og talte det abstrakte maleris sag. Senere kom andre kunstnere til, hvoraf nogle skulle knytte sig til Cobra (Asger Jorn). Se surrealisme.

I 1941 udkom tidsskriftet Helhesten, og det var de abstrakte ekspressionister, der stod bag, Egill Jacobsen, Asger Jorn, Ejler Bille og Carl-Henning Pedersen, de senere Cobra kunstnere.

Abstraction, art style or painterly tendencies which had begun in the early 1900s. Abstract art (paintings and sculptures) quit the illusionistic representation of the surroundings in some way - the artists did no try to reproduce things as they appeared in the real world (naturalistic), the artist's ideas and feelings were expressed in shapes and colours. Abstract art partially were nonfigurative art - without recognizable objects. Abstract works stylize or schematize.

Abstract Expressionism an American post-World War II art movement developed in the late 1940s in New York - "Action painting" and "Colour Field painting" were characterized by a more or less nonfigurative style.
It was the first American art movement to achieve worldwide influence. In 1946 The term was applied by the art critic Robert Coates. Technically, its most important predecessor was often said to be surrealism (Max Ernst), with its emphasis on spontaneous, automatic or subconscious creation. The action painter Jackson Pollock's (Jack the Dripper) dripping paint onto a canvas laid on the floor. The movement got its name because it was seen as combining the emotional intensity and self-expression of the German Expressionists with the anti-figurative aesthetic of the European abstract schools such as Futurism, the Bauhaus and Synthetic Cubism. Additionally, it has got an image of being rebellious and anarchic.
In practice, the term was applied to any number of artists working in New York who had quite different styles, and even applied to work which was not especially abstract nor expressionist.

Artists: Jackson Pollock, Mark Rothko, Barnett Newman, Willem de Kooning, Lee Krasner and Helen Frankenthaler.

Kunstnere/Artists (Abstrakt ekspressionisme/Abstract Expressionism)

"L'Aquarium de Comines", 2001.
Se hele billedet, klik her. View full size image, click here.

Wemaëre, Pierre (1913-2010). Fransk abstrakt maler. Wemaëre blev født i Comines i Flandern, og på grund af første verdenskrig flyttede familien til Versailles. Wemaëre er patriot, katolik, afskyr publicité, er yderst beskeden, er apolitisk, lever en tilbagetrukket tilværelse med sin kunst og sin familie i slægtens palæ på rue d’Anjou i barokkens fyrsteby Versailles.
Læs mere, klik her.

Wemaëre, Pierre (1913-2010). French Abstract painter. Wemaëre was born in Comines, Flanders , and because of World War One, his family moved to Versailles. Wemaëre is a patriot and a Catholic, he dislikes publicity, he is a very modest person, he is apolitical, he lives a quiet unobtrusive life in Versailles, the former Residential City of the kingdom of France.
Read more, click here.

Se hele billedet, klik her. View full size image, click here.

Charles Clifford Wright blev født som Oswald Kallunki i staten Washington i USA den 19. november 1919, og døde den 30. september 1999 i Damsholte på Møn. Hans biologiske forældre var den finske indvandrer, skovhugger Arvid Kallunki og hans hustru Edith Pekkanen.
Læs mere, klik her.

Charles Clifford Wright was born as Oswald Kallunki i Washington State, USA, on 19 November 1919 and died 30 September 1999 in Damsholte on the island of Moen, Denmark. His biological parents were the Finnish immigrant and lumberjack Arvid Kallunki and his wife Edith Pekkanen.
Read more, click here.

CoBrA 1948-1951 Kunstnersammenslutning dannet i 1948 og opkaldt efter medlemmernes hjembyer Copenhagen Bruxelles og Amsterdam. Cobra begyndte i Danmark. De danske grundlæggere var Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, Egill Jacobsen, Henry Heerup, Ejler Bille, Mogens Balle og Erik Thommesen. Det kunstneriske udtryk var spontant og fantasifuldt, inspireret af folkekunst og gammel nordisk kunst, og kunstnerne studerede danske kalkmalerier og afrikanske masker. Cobra blev opløst i 1951.	........	CoBrA 1948-1951 art movement established in 1948 and dissolved in 1951, named after the home cities of the members Copenhagen, Brussels and Amsterdam. The art movement began in Denmark. The Danish founders were Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, Egill Jacobsen, Henry Heerup, Ejler Bille, Mogens Balle and Erik Thommesen. The artistic expression was spontaneous and imaginative and influenced of folk art, ancient Nordic art, Danish murals and African masks. In Belgium the founders were Pierre Alechinsky, Christian Dotremont and Joseph Noiret and in the Netherlands Constant, Karel Appel and Corneille. In Amstelveen in the Netherlands exists a collection of the works by the Cobra artists in "Cobra Museum of Modern art".
Danske Cobra-kunstnere Asger Jorn (1914-1973). Egill Jacobsen (1910-1998). Mogens Balle (1921-1989). Ejler Bille (1910-2004). Sonja Ferlov Mancoba (1911-1985). Henry Heerup (1907-1993). Erik Ortvad (1917). Carl-Henning Pedersen (1913-2007) gift med Else Alfelt (1910-1974), kendt for sine bjerglandskaber i lyse grønne, blå og gule farver samt mosaikker. I 1976 blev Carl-Henning Pedersens og Else Alfelts Museum i Herning indviet. Serge Vandercam (1924).		The Danish artists Asger Jorn (1914-1973). Egill Jacobsen (1910-1998). Mogens Balle (1921-1989). Ejler Bille (1910-2004). Sonja Ferlov Mancoba (1911-1985). Henry Heerup (1907-1993). Erik Ortvad (1917). Carl-Henning Pedersen (1913) married to Else Alfelt (1910-1974). Serge Vandercam (1924). A recurring subject in his work was the peat bog corpse "Tollundmanden" (350 BC, found in 1950, in the prehistoric collection at Silkeborg Museum, Denmark).

Nederlandske Cobra-kunstnere Karel Appel (1921). Corneille (Cornelis van Beverloo) (1922). Constant Anton Nieuwenhuys (1920). Eugene Brands (1913-2002). Jef Diederen (1920). Lotti-van-der Gaag (1923-1999). Gerrit Kouwenaar (1923). Lucebert (Lubertus Jacobus Swaanswijk) (1924-1994). Jan Nieuwenhuijs (1922-1968). Anton Rooskens (1906-1976). Theo Wolvecamp (1925-1992).		The Dutch artists Karel Appel (1921). Corneille (Cornelis van Beverloo) (1922). Constant Nieuwenhuys (1920). Eugene Brands (1913-2002). Jef Diederen (1920). Lotti-van-der Gaag (1923-1999). Gerrit Kouwenaar (1923). Lucebert (Lubertus Jacobus Swaanswijk) (1924-1994). Jan Nieuwenhuijs (1922-1968). Anton Rooskens (1906-1976). Theo Wolvecamp (1925-1992)

Belgiske Cobra-kunstnere Christian Dotremont (1922-1979). Pierre Alechinsky (1927). Reinhoud d'Haese (1928). Luc de Heusch (pseudonym Luc Zangrie) (1927), lavede Cobra-filmen "Persephone" i 1951. Manuskriptet var skrevet i samarbejde med Dotremont og Pierre Alechinsky.		The Belgian artists Christian Dotremont (1922-1979). Pierre Alechinsky (1927). Reinhoud d'Haese (1928). Luc de Heusch (his pseudonym Luc Zangrie) (1927), he made the Cobra-film "Persephone" in 1951. The script was written together with Dotremont and Pierre Alechinsky.

Nederlandsk-belgisk Cobra-kunstner Jan Cox (1919-1980).		The Dutch-Belgian artist Jan Cox (1919-1980)

Amerikansk-nederlandsk Cobra-kunstner Shinkichi Tajiri (1923).		The American-Dutch artist Shinkichi Tajiri (1923)

Skotsk Cobra-kunstner Stephen Gilbert (1910).		The Scottish artist Stephen Gilbert (1910)

Islandsk Cobra-kunstner Svavar Gudnason (1919-1988).		The Icelandic artist Svavar Gudnason (1919-1988)

Svenske Cobra-kunstnere C.O. Hultén (1916). Max Walter Svanberg (1912-1994). Anders Österlin (1926)		The Swedish artists C.O. Hultén (1916). Max Walter Svanberg (1912-1994). Anders Österlin (1926)

978-Sonja-Ferlov-Mancoba.jpg (73480 byte)

Ekspressionisme-Naivisme-Heerup.jpg (68079 byte)

Pedersen-Carl-Henning-abstract-1.jpg (67880 byte)

1	Asger Jorn	8	Serge Vandercam
2	Egill Jacobsen	9	Karel Appel
3	Ejler Bille	10	Corneille
4	Sonja Ferlov Mancoba	11	Constant Nieuwenhuys
5	Henry Heerup	12	Pierre Alechinsky
6	Carl-Henning Pedersen	13	Belgisk frimærke udgivet i anledning af 50-året for Cobra. Belgian stamp issued on the occasion of the 50th anniversary of Cobra.
7	Else Alfelt	14	Jan Cox

Souvenirmappe udgivet 10. november 2006. Klik på frimærkerne for forstørrelse. Souvenir Sheet issued on November 10th 2006. Click on the stamps for enlargement.
1	Asger Jorn "Uden titel"/"Untitled", 1951
2	Pierre Alechinsky, "Nouvelle peau", 1950
3	Else Alfelt, "Nattens Landskab"/"Night Landscape", 1950
4	Egill Jacobsen, "Olivenspiseren"/"The Olive Eater", 1951

"Frø med paraply", 2001, Haag.
"Frog with Umbrella", 2001, The Hague

Appel, Karell (1921). Født i Amsterdam i Nederlandene, maler, grafiker, illustrator, skulptør, keramiker. Store udsmykninger af rum og bygninger. 1940-1943 studerede han ved Rijksakademie van Beeldende Kunsten i Amsterdam. I 1946 havde han sin første soloudstilling hos Beerenhuis i Groningen og han deltog i Jonge Schilders (unge maleres) udstilling på Stedelijk Museum i Amsterdam. Appel var inspireret af Picasso og Matisse og senere af Jean Dubuffet. Han var medlem af Nederlandse Experimentele Groep, der udgav tidsskriftet Reflex og medstifter og underskriver af Cobra-bevægelsens manifest i Paris i 1948 sammen med fx Constant og Corneille. I 1949 fuldendte han en freske til restauranten på Amsterdams Rådhus, og den skabte så stor polemik, at den blev tildækket og var det i 10 år. I 1950 flyttede han til Paris, her blev han af forfatteren Hugo Claus introduceret til Michel Tapié, der arrangerede mange udstillinger med hans arbejder.

cobra kat 1950

I 1953 havde han en soloudstilling i Palais des Beaux-Arts i Bruxelles. Han modtog UNESCO Prisen på Biennalen i Venedig i 1954 og fik i 1956 til opgave at udføre et vægmaleri til restauranten i Stedelijk Museum. De følgende år rejste Appel til Mexico og USA og vandt en grafisk pris på Ljubljana Biennalen i Jugoslavien. Han fik en International Pris for maleri i 1959 på Biennalen i São Paulo. I slutningen af 1960-erne flyttede han til Château de Molesmes, ved Auxerre, sydøst for Paris..Soloudstillinger med hans arbejder blev afholdt i Centre National d’Art Contemporain i Paris og på Stedelijk Museum i Amsterdam i 1968, og i Kunsthalle Basel og Palais des Beaux-Arts i Bruxelles i 1969.
Gennem 1950-erne og 1960-erne udførte han et stort antal vægmalerier til offentlige bygninger. En stor Appel-udstilling åbnede på Centraal Museum i Utrecht i 1970, og en retrospektiv udstilling af hans arbejder turnerede i Canada og USA i 1972 samme år som Appel igen bosatte sig i Paris. I 1972 rejste han i Sydamerika, Mexico, Indien, Nepal, Indonesien og Japan. I 1974 begyndte han at beskæftige sig med materialer som fx plastikskum. I 1976 førte et samarbejde med Pierre Alechinsky til en serie af papirarbejder, disse arbejder er udgivet sammen med digte af Hugo Claus i bogen "Two Brush Paintings". I 1980 begyndte Appel på en serie af glasmalerier. I 1987 efter mange års udforskning af nøgenhed i maleri og tegning, begyndte Appel at arbejde med levende modeller i stedet for at skabe formen ud fra sine forestillinger. Pariser Operaen gav Appel den opgave at udtænke og designe en ballet "Can We Dance A Landscape?", der blev udført i et samarbejde med den japanske danser og koreograf Min Tanaka og den vietnamesiske komponisk Dao. I 1988 rejste Appel i Kina. Appels tredje periode af skulpturel produktion begyndte først i 1990-erne, Gesamtkunstwerk, hvor han kombinerede arkitektur, maleri og skulptur. I 1994 bad De Nederlandse Opera Appel om at skabe det sceniske koncept for operaen Noach af Guus Janssen, og her samarbejdede han igen med Min Tanaka. I 1995 malede han en serie af landskaber fra Toscana. Igen skabte han scenografien til en opera for De Nederlandske Opera, denne gang til Mozarts Tryllefløjten og igen i samarbejde med Min Tanaka. Fra 1997 opholder han sig skiftevis i Toscana, hvor han maler landskaber i stort format, og USA, hvor han

fortsætter sit arbejde med skulpturer. I 2004 kan ses en soloudstilling/separatudstilling med Appels værker, maleri, grafik, skulptur og assemblage, på Carl-Henning Pedersens og Else Alfelts Museum i Herning.

Appel, Karel (1921) . Dutch abstract expressionist painter, graphic designer, illustrator, sculptor and ceramic artist. Born in Amsterdam in the Netherlands. Trained at the "Rijksakademie van Beeldende Kunsten" in Amsterdam, 1940-43. His first solo exhibition was held in 1946 at Beerenhuis in Groningen.
Appel was influenced by Picasso, Matisse and later Dubuffet. He was a member of "Nederlandse Experimentele Groep", the authors, editors, and publishers of the journal Reflex. He was one of the founders of the CoBrA movement and put his signature to the manifesto in Paris in 1948 together with e.g. Constant and Corneille. In 1949 he completed a fresco for the restaurant of the city hall of Amsterdam, which generated great polemic and was covered up the next 10 years. He moved to Paris in 1950, where the writer Hugo Claus introduced him to Michel Tapié, the organizer of many exhibitions including exhibitions of Appel's works. In 1954 he received the UNESCO Prize at the Venice Biennale and was commisioned to execute a mural for the restaurant og the Stedelijk Museum in 1956. The following year he traveled to Mexico and the USA and won a graphic prize at the Ljubljana Biennial in Yugoslavia (nov The Republic of Slovenia). In the late 60s he moved to the Château de Molesmes southeast of Paris. During the 50s and 60s he executed a great number of murals for official buildings. In 1972 he traveled in South America, Mexico, India, Nepal, Indonesia and Japan. In 1974 he tested various materials such as plastic foam.
In 1976 a collaboration with Pierre Alechinsky led to a series of works on paper which were published along with poems by Hugo Claus in the book entitled "Two Brush Paintings". In the 80s Appel executed a series of stained glass paintings. In 1987, after many years of exploring nudity in painting and drawings, Appel worked with live models, instead of deriving his forms from the fantasy.
His third period of sculptural production began in the early 90s where architecture, painting and sculpture were combined, the result was a total work of art or Gesamtkunstwerk (a Baroque-term).
Together with the Japanese dancer and choreographer Min Tanaka Appel had created scenic concepts for opera performances in France and the Netherlands e.g. Mozart's "The Magic Flute".
From 1997 Appel lived by turns in Toscana, Italy, where he painted landscapes, and in the US continuing his work with sculptures.
His works has been exhibited in all major museums of modern art in the world. In 2004 he solo-exhibited at Herning Museum of Art, Denmark.

Constant, Anton Nieuwenhuys (1920). Nederlandsk kunstner og forfatter, født i Amsterdam. Han studerede i Amsterdam, et år ved Kunstnijverheidschool, og fra 1939-42 ved State Academy (kunstakademiet). Inspireret af Cézanne, kubisterne og ekspressionisterne. Var medstifter af Cobra. Constant var optaget af relationen kunst/samfund og sit projekt "Det ny Babylon" (1956-1974), der drejede sig om ideer om nye måder at tænke og leve på. Han forestillede sig at menneskets opgave skulle være at være kreativ og ikke produktiv arbejdskraft i gængs forstand. Projektet "Det ny Babylon" var Constants forslag til byplanlægning uden dog at være tænkt konkret arkitektonisk, men projektet viser skitser og modeller af huse, der kan udvides i det uendelige, som Babelstårnet, det blev bygget ind i himlen. Adskillige kunstnere har givet deres bud på Babelstårnet fx Pieter Breugel d.æ., i 1563, Gustave Doré i 1866 og Escher i 1928. Historien om Babelstårnet er fra Det Gamle Testamente, Første Mosebog, 11.1-9. om menneskene i Babylon, der talte samme sprog og ville bygge et tårn ind i himlem, men Gud forvirrede deres tungemål og spredte dem over hele jorden, og det projekt, der rakte ind ind i himlen, blev ikke til noget.
Constant, Anton Nieuwenhuys (1920). Dutch artist and writer, born and educated in Amsterdam - a two-semester student at Kunstnijverheidschool and from 1939-42 he was studying at the State Academy of Fine Arts. He was influenced by Cézanne, the cubists and the expressionists and was co-founder of the CoBrA movement. Constant was intensely concerned about the relation between art/society and his project "The New Babylon" (1956-1974) - ideas for new values and ways of thinking and living - creativity should be the human mission. Constant's proposal for urban planning showed sketches and models of houses which could be prolonged indefinitely as the Tower of Babel (the gate of God), whose top should reach unto heaven.

Corneille (Cornelis van Beverloo) (1922). Belgisk kunstner og forfatter. Uddannet ved Kunstakademiet i Amsterdam. I 1948 var han medstifter af bevægelsen "Reflex", og året efter medstifter af Cobra. Han var inspireret af Miro og Klee. I 1951 flyttede han til Paris og begyndte at samle på afrikansk kunst og brugte skulpturerne som modeller for sine billeder, der blev mere og mere abstrakte.

Corneille (Cornelis van Beverloo) (1922). Belgian painter and writer. Studied at the "Academy of Art" in Amsterdam, in the Netherlands. In 1948 he was one of the founders of the movement "Reflex", and the following year one of the founders of the movement "CoBrA". He was influenced by Miro and Klee. In 1951 he went to Paris and started collecting primitive art and used the sculptures as models for his paintings, which in general became more abstract and imaginative.

Jorn, Asger (Jørgensen) (1914-1973). Dansk maler, keramiker, kunstskribent og bogillustrator af fx sin bror Jørgen Nash's digte. Jorn var født Asger Oluf Jørgensen i Vejrum ved Struer, og han døde i Århus og blev begravet i Grötlingbo, Gotland, Sverige. Jorns forældre var lærere, hans far Lars Peter døde i 1926, og hans mor Maren opdragede deres seks børn. I 1929 flyttede familien til Silkeborg, hvor Jorn begyndte at læse til lærer, han blev politisk engageret og medlem af Kommunistpartiet. I 1932 mødte Jorn maleren Martin Kaalund Jørgensen, der opfordrede ham til at male, og den opfordring tog han op - efter han havde afsluttet sin lærereksamen, tog han i 1936 til Paris, hvor han blev elev af Fernand Léger i hvis atelier, han mødte sin senere samarbejdspartner den franske kunstner Pierre Wemaëre. Fra 1937-39 studerede Jorn på Kunstakademiet i København og i 1942 hos Aksel Jørgensen. Jorn begyndte som naturalist, omkring 1935 malede han kubistisk og fra 1938-39 havde han, inspireret af Miró, en surrealistisk-abstrakt periode. Omkring 1940'erne nærmede han sig det billedsprog, som han i dag først og fremmest er kendt for fx billeder med dyr, fugle og fabelvæsener i et abstrakt formsprog. Han eksperimenterede med fx collage, tachisme, lystegning og grafik. Under 2. verdenskrig boede Jorn i Danmark. I 1941 var han medstifter af "Helhesten" (kirkehesten, der der viser sig for en, der snart skal dø), der var et tidsskrift for Høstudstillingens abstrakt-ekspressionistiske kunstnere. I 1946 skiftede han efternavnet Jørgensen ud med Jorn - et mere "internationaltvenligt" navn. I 1948 sammen med belgiske og hollandske malere stiftede Jorn Cobra-bevægelsen, der ønskede tilknytning til internationale kunstnere inden for den spontant fabulerende ekspressionisme. Jorns første solo udstilling blev vist på Galerie Breteau i Paris i 1948. I 1951 fik han tuberkulose og under et ophold på Silkeborg Sanatorium, malede han "Livshjulet", Statens Museum for Kunst. I 1953 rejste han til Schweiz, han var ikke tilfreds

Silkeborg Kunstmuseum rummer mange af Asger Jorns billeder og hans samling af dansk og udenlandsk kunst.
Silkeborg Museum of Art, Denmark, houses many of Jorn's works and his collection of Danish and foreign works of art.

med de forhold, som man i Danmark bød kunstnerne, og året efter til Albisola i Norditalien, hvor han arbejdede med keramik sammen med Appel og Corneille. I 1954 grundlage han "Internationale pour un Bauhaus Imaginiste" (international bevægelse for et imaginært Bauhaus). Fra 1956 boede han skiftevis i Paris og i Albisola. Jorns revolutionære engagement kom til udtryk i maleriet "Stalingrad", 1957, Silkeborg Kunstmuseum - maleriet var udstillet i Havana på Cuba i 1968. I 1958 fik han sit gennembrud på Verdensudstillingen i Bruxelles med "Brev til min søn". I 1961 genoptog Jorn et gammelt ønske om at præsentere oldnordisk kunst i bogform, resultatet blev et arkiv bestående af mere end 25.000 fotos af den franske fotograf Gerard Franceschi, det var Jorns intention at arkivet skulle udvikle sig til et center for studier i oldnordisk kunst, Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme. Jorn deltog i situationist-bevægelsen fra 1957 til 1961 - SI, Situationistisk Internationale, blev grundlagt i 1957, det var en kunstnerisk og politisk avantgarde bevægelse i Italien, Frankrig og Skandinavien - en fusion af mindre bevægelser fx "Internationale pour un Bauhaus Imaginiste" - blandt de danske medlemmer var Jorn, hans bror Nash og Jens Jørgen Thorsen, SI kulminerede under

studenteroprøret i maj 1968 og blev opløst i 1972 - det kunstneriske mål var at gøre op med kunstverdenens modstilling af den skabende kunstner og beskueren/forbrugeren, der i det kapitalistiske samfund er industriens lønarbejder og ikke har mulighed for kunstneriske udfoldelser. Situationisterne konstruerede situationer hvor alle deltog aktivt, og hvor det drejede sig om at mishage.
I 1959 udførte Jorn et keramisk relief til Århus Statsgymnasium og til festsalen udførte han i 1960 et billedtæppe "Den lange rejse" sammen med Pierre Wemaëre. (Kulturarvsstyrelsen har besluttet at frede Århus Statsgymnasium).
Jorn blev også kendt for sine overmalinger fx i 1961-62 overmalede han nogle billeder, som han havde købt på et loppemarked, de blev vist på en udstilling i Paris.
Jorns politiske ståsted betød, at han ikke ønskede at modtage medaljer og priser, som han fik tilbudt fx Eckersbergs Medalje og Guggenheim-prisen, og han ønskede heller ikke at udstille som repræsentant for Danmark på Biennalen i Venedig.
Jorn var forfatter til fx "Naturens orden", 1962. "Værdi og økonomi", 1962. "Held og hasard". "Ting og polis", 1964. "Tegn og underlige gerninger", 1970. "Magi og skønne kunster", 1971. "Indfald og udfald", 1972.

Jorn (Joergensen) Asger (1914-1973). Danish painter, ceramic artist, writer and book illustrator of e.g. his brother Joergen Nash's poems. Jorn var born Asger Oluf Joergensen in Vejrum near Struer, in Westjutland, and he died in Aarhus and was buried in Grötlingbo, Gotland, Sweden.
Jorn's parents were school teacher's, his father Lars Peter died in 1926, and his mother Maren raised their six children on her own. In 1929 the family moved to Silkeborg, Jorn became student teacher. He came into contact with the syndicalist Christian Christensen, a acquaintance which harden his attitude to politics, periodically Jorn was a member of the Communist Party. In 1932 Jorn met the painter Martin Kaalund Joergensen, who prompted him to paint, and invited him to participate with the group "Free Jutlandic painters" in Silkeborg in 1933. After finishing his school teacher education, he decided to become an artist, and in 1936 he went to Paris, where he was apprenticed to Fernand Léger from 1936-37, in Legér's studio he met his lifelong collaborator the French artist Pierre Wemaëre. From 1937-39 he studied at the Copenhagen Royal Academy of Fine Arts. From 1956 he lived alternately in Paris and in Albisola in Northern Italy. Jorn started as a naturalistic painter, about 1935 he became Cubist, and from 1938-39, influenced by Miró, he had a surrealistic abstract period. About 1940 he got closer the figurative language, which he became best known for.
He experimented with e.g. collages, tachism and the graphic arts. During World War II Jorn remained in Danmark. In 1941 he was co-founder of "Helhesten", a periodical for Hoestudstillingen's (the Autumn Exhibition's) abstract expressionistic painters. In 1946 he changed his last name to Jorn. Together with Belgian and Dutch painters Jorn was co-founder of the CoBrA movement. His first solo exhibition in Paris took place in 1948 at the Galerie Breteau. In 1951 Jorn suffered from tuberculosis, and during his stay at Silkeborg Sanatorium, he painted "Livshjulet" (The Wheel of Life), The Danish National Gallery, Copenhagen. In 1953 he went on a long journey to Switzerland, and the following year he went to Albisola, where he worked with ceramics together with Appel and Corneille. In 1954 he was a founder of "Internationale pour un Bauhaus Imaginiste" (International movement for an imaginist Bauhaus). Jorn's revolutionary engagement found expression in the painting "Stalingrad", 1957, Silkeborg Museum of Art - exhibited 1968 in Havanna, Cuba. In 1958 he got his breakthrough at the world exhibition in Brussels with his "Letter to my son". In 1961 Jorn again took up an idea of a presentation of Old Norse art in book form, the result became an archives containing more than 25.000 photos by the French photographer Gerard Franceschi - it was Jorn's intention that the archives should develop into a center of studies in Old Norse Art, the Scandinavian Institute for Comparative Vandalism.
Jorn participated in the Situationist Movement from 1957 to 1961 - The SI, Situationist International, founded in 1957, was an artistic and political avant-garde movement in Italy, France and Scandinavia - it was a fusion of small artistic tendencies e.g. "Internationale pour un Bauhaus Imaginiste" - among the Danish members were Jorn's brother Joergen Nash and Jens Joergen Thorsen - the SI culminated during the Student Revolt of May 1968 and was dissolved in 1972. The artistic goal of the SI was to settle with the artworld's understanding of the artist/spectator or consumer, who in the capitalist society was the industry's wage earner and without possibility of artistic display. The Situationists constructed situations where everybody took an active part, and it was about to displease.
Jorn became among other things known for his overpaintings, in 1961-62 Jorn paint over a number of paintings from a jumble sale, they were shown on an exhibition in Paris.
Because of his political conviction Jorn did not want to receive the medals and prizes, he was awarded, e.g. The Eckersberg Medal and a Guggenheim Prize, likewise he did not want to represent Denmark at the Venice Biennale.

"Stalingrad", 1957,
Silkeborg Kunstmuseum.
Silkeborg Museum of Art, Denmark.

"Uden titel"/"Untitled", 1951.

Maleri på Statens Museum for Kunst/Painting belonging to The Danish National Gallery.

978-Jorn-Wemaere-Udsnit3.jpg (83421 byte)

"Den lange rejse"/"The Long Journey" 2000

Udsmykning på Århus Statsgymnasium.

1-2 Tegninger, 1953. 3-8 Det keramiske relief, 1959, blev udført af Asger Jorn. 9-13 Gobelinen "Den lange rejse", 1960, var et samarbejde mellem Asger Jorn og Pierre Wemaëre, fotografierne viser den anden vævning fra 2000. Gobelinen hænger i festsalen på Århus Statsgymnasium. Den første vævning fra 1960 er udstillet på Silkeborg Kunstmuseum i et lyssvagt rum for at undgå at farverne falmer yderligt.

Wall decoration the upper secondary school Aarhus Statsgymnasium.

1-2 The drawings, 1953. 3-8 The ceramic relief, 1959, were executed by Asger Jorn. 9-13 The 14 m long tapestry "The Long Journey", executed by Asger Jorn and Pierre Wemaëre, is the second weaving from 2000, Aarhus upper secondary school. The first version of "The Long Journey" from 1960 is housed in Silkeborg Museum of Art.

"Den lange rejse varer ved.... Ville du have troet det, kære Asger Jorn, dengang i 1961, da den store vævning blev anbragt i aulaen på Statsgymnasiet i Aarhus? Der skulle gå fyrre år, før en ny trend blev sat på væven, og det blev muligt at drage mod en ny kyst, takket være Peter Schönwald og Frédérique Bachellerie, mine nye fæller på rejsen." - "Og hvad den første version angår, med hele dens fortid, vil den finde plads i dit museum, min kære Asger." Pierre Wemaëre, Versailles, marts 2000 i udstillingskataloget "Den lange rejse. Vævninger af Asger Jorn og Pierre Wemaëre", Petit Palais, Musée des Beaux-Arts de la Ville de Paris.
Pierre Wemaëre og Asger Jorn opfandt en ny og mere fri måde af udføre vævninger på: "... det var nødvendigt med en vejviser i arbejdet, ikke en karton, der skulle kopieres, men i det mindste en skitse, der kunne danne grundlag og som vi, to eller flere, kunne diskutere og orientere os efter, fravige under arbejdet for at ændre nogle former eller farver, alt efter inspiration eller ud fra karakteren af det allerede gjorte arbejde. Værket skulle forblive levende under udførelsen med alle de fejltagelser, som det kunne give, men også med de fund, det kunne medføre. Det gjaldt om ikke at lade arbejdet forstene, der måtte ikke være noget brud mellem stadierne for ideens opståen og dens udførelse." ... "Da han [Jorn] atter kom til Paris, besluttede vi at udføre en stor vævning og henvendte os til en væver fra Aubusson, der boede nær Paris, Monsieur Beudonnet. Vi forklarede ham vor synsmåde, men han ville ikke væve for os, med mindre vi lavede en karton. Vi malede Sommerens blomster i fuld størrelse. Vi kom tid efter anden for at se til det og satte os undertiden selv til væven, men afhængigheden af teknikken vandt over vores opdagelsestrang. Maleriet er langt mere poetisk end dets oversættelse i uld. Det færdige tæppe lignede alle dem, der blev til i de traditionelle værksteder, bedre udført end vores, men det var ikke det vi ville. Vi måtte i fremtiden søge en anden fremgangsmåde..."
En morgen i 1958 ringede Asger på hos mig i Versailles og sagde glædesstrålende: "Så er den hjemme, bestillingen, nu skal vi i gang". [Bestillingen fra Statens Kunstfond på et stort keramisk relief til forhallen på Statsgymnasiet samt en stor vævning til skolens aula]. "Vi forberedte straks den første skitse og udførte derefter det maleri, der skulle være forbillede. Først tegnede vi sammen de første store linier og former, derefter arbejdede vi på skift på den, hver i vort atelier, og mødtes kun, når den byttede plads. Nogle elementer, både Jorns og mine, blev stående urørt. En sidste fælles seance gav de endegyldige strøg, og Den lange rejse kunne begynde. Vævningen skulle nu udføres, 1,80 meter høj og 14 meter lang, inden den første januar 1961.
Vi havde kun atten måneder, intet værksted, en væv, der var for lille og ikke andre, der kunne væve, end Paola [væversken Paola Faimali] og mig selv, for Asger rejste hele tiden omkring, optaget af tusinde ting. Han betroede mig arbejdet med ordene. "Du skal nok klare det, jeg sender dig en tysk pige, en meget god væverske, til hjælp." Men den tyske væverske kom aldrig!
Jorn og Wemaëre lejede et værelse på Rue St. Denis i Paris hos malerinden Yvette Prince, hun fattede interesse for projektet og arbejdede sammen med Paola Faimali på vævningen af gobelinen, senere kom to andre malere, der ikke tidligere havde vævet, på projektet.
"Vort fælles udkast var blevet fotograferet og forstørret op i fuld størrelse i sort-hvid. Forstørrelsen medførte uundgåeligt temmelig udflydende konturer og former. Væverne måtte fortolke, det gav dem ansvar og interesse for arbejdet, men var også mere end én kilde til fejltagelser. Jeg bestemte over arbejdet, undertiden forlagte jeg noget gjort om, men som oftest accepterede jeg fortolkningen eller valgte en lille ændring af den følgende form eller farve, for at bevare min opfattelse af helheden. Således holdt vi arbejdet levende i alle de atten måneder."
Citater fra "Skal vi ikke lave en vævning?, artikel af Pierre Wemaëre i udstillingskataloget "Den lange rejse. Vævninger af Asger Jorn og Pierre Wemaëre", Petit Palais, Musée des Beaux-Arts de la Ville de Paris.

Pierre Wemaëre tog initiativ til en ny vævning af Den lange rejse, da han ved et besøg på Statsgymnasiet kunne konstatere, at den første version af gobelinen var i dårlig forfatning, og det lykkedes af få økonomien på plads, så en nyvævning kunne begynde på Atelier 3 i Paris hos væverne Frédérique Bachelleria og Peter Schönwald - arbejdet, gendigtningen af Jorn og Wemaëres oliemaleri, tog 14 måneder, ud over maleriforlægget anvendte væverne fotos af og farveprøver fra gobelinen, som de havde taget under et besøg på Statsgymnasiet i 1999. Wemaëre overvågede processen vederlagsfrit. Det er tilladt at væve 6 gobeliner ud fra samme forlæg, og alle versionerne betragtes som originale.

En nærliggende inspirationskilde til gobelinen kunne være Johannes V. Jensens romancyklus, det mytiske epos "Den lange rejse" (Det tabte Land, Bræen, Norne-Gæst, Cimbrernes Tog, Skibet, Christoffer Columbus, ) fra 1938, der er en slags skabelsesberetning - om menneskets tilblivelse og udvikling fra den Palæogene periode til 1500-tallet - Jorn har formentlig haft kendskab til dette epos.
Den abstrakte billedfrise, Den lange rejse, kan betragtes som en skabelsesberetning, der handler om en tilblivelse i et univers, der er sit eget, i et opdigtet surreelt univers med få identificerbare elementer. Genkendeligheden består af ansigtsformer og masker, og nogle former giver associationer til dyreriget og planteriget. At søge genkendeligheden i abstraktionen gør beskueren intuitivt, de ukendte former søges transformeret til kendte former, imidlertid kommer beskuerens behov for genkendelighed til kort i mødet med Den lange rejse, der med sit formsprog appellerer til fantasien og til følelserne, det handler mere op oplevelse end forståelse, om at betragte de kraftige farver om "farvesammenstødene", om at følge linjer og konturer og fornemme billedets dynamik skabt af diagonale linjer - det abstrakt-ekspressive formsprog lader sig ikke oversætte, det skal opleves, det kan tolkes, men næppe begribes.
.
Artikel "Pierre Wemaëre - abstraktion for abstraktionens egen skyld".

Bille, Ejler (1910-2004). Dansk maler, grafiker, billedhugger og digter. Bille var en af den abstrakte kunsts pionerer og en af 1900-tallets væsentligste danske kunstnere. Han var medstifter af kunstnergruppen "Linien" og blev senere medlem af Cobra. Bille var stort set autodidakt kunstner bortset fra, at han var elev på Akademiets billedhuggerskole fra 1932-33. Sammen med Richard Mortensen rejste han i 1931 til Berlin og så værker af fx Kandinsky, han debuterede samme år på Kunstnernes Efterårsudstilling. Sammen med kunsterkollegerne Richard Mortensen og Egill Jacobsen var han i midten af 1930'erne med til at introducere den abstrakte kunst i Danmark. I 1930'erne arbejdede Bille med abstrakt-surrealistiske former i sit maleri og udførte organiske skulpturer. Fra 1938-39 opholdt han sig i Paris, her oplevede han et kunstnerisk gennembrud, som blev afgørende for ham, fremover arbejdede han hovedsageligt med maleri, og skabte et abstrakt maleri med et utal af fx masker og fuglelignende væsener - en varmt lysende kolorit understreger kompositionernes harmoniske og poetiske karakter.
Bille udstillede med kunstnersammenslutningen, "Linien" 1934-37, på Corner og Høstudstillingen 1938-43 og på Høstudstillingen 1943-46. Medlem af Martsudstillingen fra 1951-81.
I 1945 udgav han bogen "Picasso, surrealisme, abstrakt kunst". Han har skrevet artikler til flere kunsttidsskrifter fx Linien, Samleren og Helhesten. Fra 1953 var han kunstanmelder ved dagbladet Information.
Bille fik Eckersberg-medaljen i 1960 og Thorvaldsen-medaljen 1969, og i 1981 blev han æresmedlem af Akademiet.
Hans arbejder kan ses på udenlandske museer og i Danmark, hvor hovedparten af hans arbejder er repræsenteret på Louisiana i Humlebæk, Statens Museum for Kunst, Holstebro Kunstmuseum og Nordjyllands Kunstmuseum.

*Frimærke i serien "Frimærkekunst", udgivet d. 15. oktober 1998.
Fire danske kunstnere har skabt små kunstværker på frimærker: Per Kirkeby, "Dansk Efterår", Mogens Andersen "Alfa", Ejler Bille "Billedtegn" og Carl-Henning Pedersen "Himmelhest". Gravør Arne Kühlmann ( Per Kirkeby). Typografi: Austin Grandjean

"Billedtegn"*/
"Painting idioms"*, 1998

Bille, Ejler (1910-2004). Danish painter, graphics artist, sculptor and writer. Bille was one of the pioneers of Danish abstract art, and one of the most important artists in the 20th century. He was co-founder of the artistic group "Linien" (the Line), 1934, an artist union working in abstract and surrealistic styles. Later Bille became member of the CoBrA movement. On the whole Bille was self-taught apart from one year of study at the School of Sculpture at The Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen. Together with Richard Mortensen he visited Berlin in 1931, where he studied the works of e.g. Kandinsky, the same year he exhibited for the first time at The Autumn Exhibition for Painters in Copenhagen. In the mid 1930s, together with Richard Mortensen and Egill Jacobsen, he introduced the expressionistic, abstract style into Danish art. In the 1930s he used abstract-surrealistic forms in his painting and executed organic sculptures. Bille experienced an artistic breakthrough while living in Paris (1938-39), which became of crucial importance to his artistic career, henceforward he mainly worked with paintings and created abstractions existing of a vast number of e.g. masks and bird-like beings - a warm shining colouring emphasized the harmonic and poetic characters of the compositions. In 1945 Bille published "Picasso, surrealisme, abstrakt kunst" (Picasso, Surrealism, Abstract Art). In 1960 he received the Eckersberg Medal, and in 1969 the Thorvaldsen Medal, in 1981 he became honorary member of The Royal Danish Academy of Fine Arts. His works have been shown in several countries and are represented in Denmark at Louisiana Museum of Modern Art in Humlebaek, North Zealand, The National Gallery in Copenhagen, Holstebro Art Museum, Jutland and North Jutlands Museum of Art, Aalborg.

*Danish "Stamp Art", issued October 15, 1998. The motifs are made for stamps by four Danish artists - the stamps themselves are the works of art.
Mogens Andersen ("Alfa"/"Alpha"), Per Kirkeby ("Dansk efteraar"/"Danish Autumn"), Ejler Bille ("Billedtegn"/"Painting idioms") and Carl-Henning Pedersen ("Himmelhest"/"Heaven Horse"). Engraver: Arne Kühlmann (the work of Per Kirkeby). Typography: Austin Grandjean.

Skulptur i Marselisborg Slotspark, 1969, opstillet i parken 1978.
Sculpture, 1969, Marselisborg Palace Park, Aarhus.

...

Mancoba Sonja Ferlov (1911-1984). Dansk billedhugger og maler, medlem af Linien, Høstudstillingen, Cobra og Den Frie Udstilling. Mancoba blev født i København og døde i Paris. Hun fik sin kunstneriske uddannelse ved Kunsthåndværkerskolen og på Akademiet i København. Afrikansk og mexicansk kunst blev en stor inspirationskilde for Mancoba, hvis interesse for primitiv kunst begyndte tidligt, hun stiftede bekendtskab med den afrikanske kunst i storsamleren Carl Kjersmeier's samling, han var en ven af Ferlov-familien. Frem til 1935 var det maleriet, der optog Mancoba, herefter begyndte arbejdet med skulpturen.
Psykoanalysens teorier og det ubevidste optog hende, og sammen med med Ejler Bille, Richard Mortensen og Vilhelm Bjerke-Petersen dannede hun i 1934 tidsskriftet Linien og den abstrakt-surrealistiske kunstnersammenslutning Linien.
I 1935 udførte hun sine første lerskulpturer, de blev samme år udstillet på KE (Kunstnernes Efterårsudstilling). I 1936 flyttede hun til Paris, hvor hun kom i kontakt med Giacometti, og fik atelier i samme hus som han. Hun arbejdede både med maleri, skulptur og tegning samt skabte nogle af sine første maskeskulpturer. I 1938 mødte hun den sydafrikanske maler Ernest Mancoba, som hun i 1942 giftede sig med. Ernest Mancoba blev interneret i krigsfangelejr af tyskerne på grund af sit engelske statsborgerskab. Fra 1947-51 boede hun med sin mand og søn i Danmark. I 1948 sluttede Mancoba sig til Cobra, og i 1949 deltog hun i Linien II og Høstudstillingen. Efter Cobra blev opløst i 1951 flyttede familien til Frankrig, hvor de fra 1952-60 boede i Oigny-en-Valois, Mancoba arbejdede i de år med mindre lerskulturer. I 1961 flyttede familien til Paris, og hun genoptog sit arbejde med større skulpturer. Mancoba's skulpturer er identiske med det menneskelige udtryk, som hun opfattede det, det ses fx i maskeskulpturerne. Hun troede på kunstens betydning for menneskets åndelig udvikling, og arbejdet med skulpturen betød for hende personligt en frigørelse, et forsvar for den indre frihed - i skulpturerne er indeholdt aggressioner, had til uligheden i samfundet, livsangsten, kærligheden og livsglæden.

Alechinsky, Pierre (1927). Født i Belgien af russiske forældre. I 1944-46 studerede han bogillustrationer og grafiske teknikker på "l’Ecole Nationale Supérieure d’Architecture et des Arts Décoratifs" i Bruxells. I 1947 blev han medlem af avantgarde-gruppen "La Jeune Peinture Belge", skabt på initiativ af kunstkritikeren Robert L. Delevoy og advokaten René Lust - deres intentioner var at promovere unge samtidige kunstnere gennem udstillinger. Samme år havde Alechinsky sin første soloudstilling i Bruxelles på "Galerie Lou Cosyn". Han var en af grundlæggerne af Cobra og yngste medlem. Sammen med nogle kunstnerkolleger skabte han et

mødested i Bruxelles "Les Ateliers du Marais". Da Cobra blev opløst i 1951 flyttede Alechinsky til Paris, hvor han stadig bor. I 1955 rejste han til Japan for at studere kaligrafi-kunsten, og han begyndte at anvende den orientalske malemåde med at hælde blæk på papir.
I 1956 lavede han filmen "Calligraphie japonaise". Alechinsky malede med sin venstre hånd "den der har kendt til frihed og glæder" (for at være tro mod Cobra). Han har deltaget i internationale kunst festivaler som fx: VII Sao Paulo Biennalen, 1963, Venedig Biennalen, 1967 and 1972 og Krakow Biennalen, 1967.

Alechinsky, Pierre (1927). Belgian artist born in Brussels of Russian parents. In the period 1944-46 he studied book illustration and graphic techniques at "l’Ecole Nationale Supérieure d’Architecture et des Arts Décoratifs" in Brussels. In 1947 he became member of a group of Avant-Garde Artists "La Jeune Peinture Belge", formed on the initiative of Robert L. Delevoy, an art critic, and René Lust, a lawyer - promoting young contemporary artists through exhibitions, this was their intention. The same year Alechinsky had his first solo-exhibition in Brussels at "Galerie Lou Cosyn". He was one of the founders and the youngest member of the CoBrA movement. With a number of colleagues he set up a type of research centre and meeting-place in Brussels - "Les Ateliers du Marais". He was also active in the CoBrA publications. CoBrA dissolved in 1951, Alechinsky moved to Paris where he still lives. In 1955 he went to Japan to study the art of calligraphy, and adopted the Oriental manner of painting - paper spread on the floor and the artist leans over the work holding the bottle of ink. In 1956 he made the film "Calligraphie japonaise". Alechinsky paints with his left hand "the one that has known only liberty and pleasure".
He participated in international festivals, such as: The VII Sao Paulo Biennale, 1963, The Venice Biennale, 1967 and 1972, received the award for engraving at the Krakow Biennale, 1967.

Selected Exhibitions:
1958 Institute of Contemporary Arts, London. 1959 Kunsthalle Bern, Switzerland, with Tapies and Messagier. 1961 Stedelijk Museum in Amsterdam, with Reinhoud. 1964-87 Galerie Birch, Copenhagen. 1967 Museum of Fine Arts, Houston, Texas. 1969 Palais des Beaux-Arts, Brussels. Louisiana Museum of Modern Art, Humlebaek, Denmark. 1970 Israel Museum, Jerusalem. 1974 Mathildenhoehe, Darmstadt, Germany. North Jutland Museum of Art, Aalborg, Denmark. 1977 Carnegie Museum of Art in Pittsburgh, Pennsylvania. 1978 Art Gallery of Ontario, Toronto. Centre national d'art et de culture Georges Pompidou, Paris. 1979 Musée d'Ixelles, Brussels, with Karel Appel. 1980 Museo de arte moderno, Mexico. 1981 Musée des beaux-arts de Montréal. Museum of Modern Art, New York. 1983 Museo espafiol de Arte contemporaneo, Madrid, with Alberto Gironella. 1987 a retrospective exhibition at Solomon R. Guggenheim Museum, New York. 1989 Centre culturel de la ville de Tunis. 1992 Taipei Fine Arts Museum, Taiwan. 1994 Henie-Onstad Art Center, Hovikodden, Norway, Silkeborg Museum of Art, Denmark.

Cox, Jan (1919-1980). Hollandsk/belgisk maler. Han blev født i Haag, periodevis livet igennem havde han depressioner, formentlig årsagen til at han begik selvmord, han døde i Antwerpen. Den største del af sit kunstneriske liv tilbragte han i USA og Belgien. I 1936 flyttede Cox til Antwerpen og begyndte studier ved "Hoger Instituut voor Schone Kunsten" (højere læreanstalt for de skønne kunstner). I 1945 rejste han til Bruxelles, og samme år var han en af grundlæggerne af gruppen "Jeune Peinture Belge", som fik stor betydning i belgisk kunst. I 1950 kom han i kontakt med Cobramalerne, og han bidrog med litografier til gruppens tidsskrift og udstillede på den sidste Cobraudstilling i Liége i 1951. Det var også i 1950 Cox flyttede til USA, først til New York, og efter et kort ophold i Rom, flyttede han i 1956 til Boston, hvor han blev leder af malerskolen på Museet for de Skønne Kunstner, hvor han udførte sin første væsentlige maleriserie baseret på Orfeus-myten. Han udstillede i New York på Curt Valentine's galleri og på Catherine Viviano's		.
galleri. I 1974 vendte Cox tilbage til Antwerpen for udelukkende at hellige sig maleriet. I 1975 skabte han sin monumentale maleriserie baseret på Homers Iliade, og i hans senere arbejder indgik Mozart temaer fx Tryllefløjten. . Cox havde den opfattelse, at den tekniske kunnen var af mindre betydning for den kunstneriske kvalitet, den kunstneriske teknik kunne læres i løbet af få måneder, kunst havde først og fremmest med kreative evner at gøre. I 1988 var der premiere på den flamske dokumentarfilm af Bert Beyens og Pierre de Clercp: "Jan Cox: a Painter's Odyssey" eller "Jan Cox: l'odyssée d'un peintre".

Cox, Jan (1919-1980). Dutch-Belgian painter. He was born in the Hague, the Netherlands, throughout his life Cox suffered from recurrent depressions, presumably the reason why he committed suicide, he died in Antwerp, Belgium. He spent the most of his life in the US and in Belgium.
In 1936 Cox moved to Antwerp, where he began studying at the "Hoger Instituut voor Schone Kunsten" (Higher Institute of Fine Arts). In 1945 he went to Brussels, and the same year he was one of the founders of the group "Jeune Peinture Belge" - the group got great influence on Belgian art. In 1950 he came into contact with the CoBrA movement, he also contributed regularly to the periodical CoBrA and exhibited at the last CoBrA show in Liege, 1951. 1950 was also the year, where he moved to the US, he first resided in New York, and after a short stay in Rome, he moved to Boston in 1956, where he became the leader of the painting department at the School of the Museum of Fine Arts in Boston - he executed his first important painting cycle based on the Orpheus myth. In New York he exhibited at Curt Valentine's gallery and at Catherine Viviano's gallery. In 1974 he returned to Antwerp, where he devoted himself to painting. In 1975 he executed his monumental painting cycle based on Homer's "The Iliad", and in his later years he painted subject based on Mozart's music e.g. the "The Magic Flute". Cox considered technical competence to be of less importance for the artistic quality, the artistic technique could be learned in few month, quality of art had first and foremost to do with creativity.
In 1988 the Flemish documentary by Bert Beyens and Pierre de Clercp had premiere "Jan Cox: a Painter's Odyssey" or "Jan Cox: l'odyssée d'un peintre".

Pedersen, Carl-Henning (1913-2007). Dansk maler og grafiker. Pedersen er kendt for sine abstrakt ekspressive spontane fantasifulde billeder med fugle, sole, heste og skibe. Spontaniteten er væsentligt for Pedersen, det er tanken, der dikterer billedet, det er ikke skabt af intellektuelle overvejelser, således bliver fx en hest eller fugl ikke en afbildning af det sete, men en forestilling om noget set. Størst opmærksomhed i den brede danske offentlighed fik Pedersen med sin glasmosaik og freskoudsmykning af apsis i Ribe Domkirke (1982-87) - det vakte forargelse i det hele taget at vælge en abstrakt-ekspressionistisk venstreorienteret ikke religiøs kunstner til opgaven, og da udsmykningen inviedes toppede kritikken. Kunstnerkollegerne Vilhelm Bjerke-Petersen, Richard Mortensen, Asger Jorn, Ejler Bille og Egill Jacobsen fik stor betydning for Pedersens kunstneriske udvikling ligesom hans fascination af Klee, Picasso og Chagall fik betydning for hans kunst.
Carl-Henning Pedersen blev født i København i 1913, han er søn af jord- og betonarbejder Johannes Christian og Ellen (født Hansen). Da Pedersen var 10 år, døde hans mor. I ungdomsårene blev han optaget at politisk arbejde for kommunistpartiet. I 1933 deltog han i et kursus på den Internationale Højskole i Helsingør, hvor han mødte maleren Else Alfelt (1910-1974), som han giftede sig med i 1934, de fik to døtre - Alfelts kunstinteresse førte til, at Pedersen i 1935 begyndte at male, og i 1936 indsendte han sine første abstraktioner til KE (Kunstnernes Efterårsudstilling), og de blev antaget af censuren, og i løbet af de næste par år fandt han frem til den stil, der siden har kendetegnet hans billeder. Fra 1934-39 deltog Pedersen i kunstnersammenslutningen Liniens aktiviteter. I 1939 så han nazisternes udstilling af vanskabt kunst "Entartete Kunst" i Frankfurt i Tyskland. Fra 1941-44 skrev og illustrerede han til Helhesten*, tidsskrift udgivet af de abstrakte ekspressionister, der var medlem af Høstudstillingen. Fra 1942-43 var han medlem af Corner og Høstudstillingen. I 1948 var han medstifter af Cobra-gruppen, og samme år repræsenterede han Danmark på Biennalen i Venedig og igen i 1962 sammen med Heerup. I 1949 deltog han i den første Cobra-udstilling, "Art Expérimental" på Stedelijk Museum i Amsterdam. I 1963 vistes en retrospektiv udstilling på Den Frie Udstilling i København i anledning af Pedersens 50-års fødselsdag, og han deltog i São Paulo biennalen, hvor han fik sølvmedalje. I 1966 deltog han i en retrospektiv Cobra-udstilling på Museum Boymans van Beuningen i Rotterdam. I 1970 repræsenterede han Danmark på Verdensudstillingen i Osaka i Japan. I 1973 deltog han i "L'art Danois" i Grand Palais i Paris. I 1974 døde Else Alfelt, året efter mødte han den norske kunstner Sidsel Ramson, som han giftde sig med i 1977. I 1975 gav han nogle af sine egne og Else Alfelts malerier til Herning kommune. I 1976 blev "Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum" i Herning indviet - Pedersen er udnævnt til æresborger i Herning. I 1984 deltog han i udstillingen "Cobra" i Museo de Arte Contemporáneo de Caracas i Venezuela. I 1988 deltog han i udstillingen "Cobra 40 jaar later" i Nationale Stichting De Nieuwe Kerk, Amsterdam. I 1998 blev udstillingen "Carl-Henning Pedersen & Marc Chagall" vist i ARKEN Museum for Moderne Kunst i Ishøj.
Pedersen har deltaget i utallige udstillinger i Danmark og i udlandet og har modtaget mange priser for sin kunst, fx tildelte Akademirådet ham Eckersberg Medaillen i 1950, og i 1963 blev han hædret med Thorvaldsen Medaillen. I 1958 modtog han Guggenheimprisen og i 1980 tildeltes han den svenske medalje Prins Eugén Medaljen.

* Helhesten er ifølge overleveringen en hest, der blev levende begravet, da en kirke blev bygget, den var trebenet og ofte hovedløs og viste sig på kirkegården for folk, der snart skulle dø - den betegnes også kirkehest eller lighest.
.
.
Udvalgte arbejder: "Det kosmiske hav", 1965, H.C. Ørsted Instituttet, København. "Fantasiens leg om livets hjul", 1965-68, keramisk udsmykning på Anglifabrikken, det nuværende Herning Kunstmuseum, bestilt af skjortefabrikanten og kunstsamleren Aage Damgaard. "Den blå fugl", fortæppe til Det Ny Teater i København, 1966. "Skabelsens femte dag", 1982, mosaik, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Herning. "Frihedens lys", 1983, Museet for Danmarks Frihedskamp i København. Maleriudsmykning af Spejlsalen på Christiansborg, 1998. 12 m høj obelisk med bemalede keramiske kakler, 2003, placeret i rundkørsel i Birk ved Herning.

Pedersen, Carl-Henning (1913-2007). Danish painter and graphic artists. Pedersen is known for his spontaneous-abstract style with imaginative motifs of birds, suns, horses and ships. The spontaneity is essential for Pedersen, the thought dictates the painting, it is not created on the basis of intellectual considerations, e.g. he does not paint a bird, he paints his idea of a bird. Greatest publicity caused his apse decoration of the cathedral in Ribe (1982-87) - it caused something of a scandal to entrust a church decoration task to an abstract expressionistic non-religious left-winger. The artist colleagues Vilhelm Bjerke-Petersen, Richard Mortensen, Asger Jorn, Ejler Bille and Egill Jacobsen had a great influence on Pedersens's artistic development just like his fascination for Klee, Picasso and Chagall became important for his works. Carl-Henning Pedersen was born in Copenhagen, son of the concrete worker Johannes Christian and Ellen (née Hansen), who died when he war 10 years old. In his early years he was engaged in political activities for the Communist Party. In 1933 he participated in a course at the International People's College in Elsinore, Denmark, where he met the painter Else Alfelt (1910-1974), who he married in 1934, and they became the parents of two daughters - Alfelt's interest in art had a great influence on him, and in 1935 he started painting, and the following year his first abstract paintings became exhibited at the censored art exhibition, the Artists Autumn Exhibition - the following years he has found the style, that has characterized his work throughout his career.From 1934-39 Pedersen took part in the activities of the artist movement Linien. In 1939 he saw the Nazi's exhibition of "Entartete Kunst" (degenerated art) in Frankfurt in Germany. From 1941-44 he made illustrations and wrote for the art periodical "Helhesten" (a "helhest" was a "horse-ghost" or a "church-ghost" - according to the legend the horse was buried while still alive when a church was built, and the tree-legged horse-ghost appeared to people who would die soon). From 1942-43 he was member of the artist movement "Corner and Hoestudstillingen". In 1948 he was a co-founder of Cobra, and the same year he represented Denmark at the Venice Biennale, which he also did in 1962 together with Henry Heerup. I 1949 Pedersen participated in the first Cobra exhibition, "Art Expérimental" at Stedelijk Museum in Amsterdam. In 1963 he received a silver medal at the São Paulo Biennale. In 1966 a retrospective Cobra exhibition was held at Museum Boymans van Beuningen in Rotterdam. In 1970 he represented Denmark at the world exhibition in Osaka, Japan. In 1973 he exhibited at "L'art Danois" at Grand Palais in Paris. In 1974 his wife died, the following year he met the Norwegian artist Sidsel Ramson, who he married in 1977. In 1976 the "Carl-Henning Pedersen and Else Alfelt Museum" in Herning, Denmark was inaugurated - Pedersen has been made honorary citizen of Herning. In 1974 he participated in the exhibition "Cobra" in Museo de Arte Contemporáneo de Caracas, Venezuela. In 1988 his works was exhibited in Amsterdam - "Cobra 40 jaar later" in Nationale Stichting De Nieuwe Kerk. In 1998 the exhibition "Carl-Henning Pedersen & Marc Chagall" was shown at ARKEN, Museum of Modern Art in Ishoej, south of Copenhagen.
Pedersen has participated in a vast number of exhibitions in Denmark and abroad, and he has been awarded with many prizes during his artistic life e.g. the Eckersberg Medal in 1950, and in 1963 he was honoured with the Thorvaldsen Medal, in 1958 he received a Guggenheim Prize and in 1980 the Swedish Prins Eugén Medal.

Ribe Domkirke og stiftmosaikkerne i apsis, 1982-87.

Ribe Cathedral and the mosaics in the apse, 1982-87.

Pedersen-Carl-Henning-abstract-3.jpg (64500 byte)

59-CHP_123_Stiftsmosaikker5.jpg (473641 byte)

59-CHP_Stiftsmosaikker2.jpg (313711 byte)

Pedersen-Carl-Henning-abstract-2.jpg (60870 byte)

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Herning.

2-6

Kalkmalerier/murals, 1982-87.

7-8

Glasmosaikvinduer/stained glass windows, 1982-87.

9-11

Stiftmosaikker/mosaics, 1982-87.

Himmelhest er et frimærke i serien "Frimærkekunst", udgivet d. 15. oktober 1998. Fire danske kunstnere har skabt små kunstværker på frimærker: Per Kirkeby, "Dansk Efterår", Mogens Andersen "Alfa", Ejler Bille "Billedtegn" og Carl-Henning Pedersen "Himmelhest". Gravør Arne Kühlmann ( Per Kirkeby). Typografi: Austin Grandjean.

Danish "Stamp Art", issued October 15, 1998. The motifs are made for stamps by four Danish artists - the stamps themselves are the works of art.
Mogens Andersen ("Alfa"/"Alpha"), Per Kirkeby ("Dansk efteraar"/"Danish Autumn"), Ejler Bille ("Billedtegn"/"Painting idioms") and Carl-Henning Pedersen ("Himmelhest"/"Heaven Horse").
Engraver: Arne Kühlmann (the work of Per Kirkeby). Typography: Austin Grandjean

Egill, Jacobsen (1910-1998). Dansk maler. Professor i malerkunst ved Akademiet fra 1959-73. Den primitive maskeform var et gennemgående motiv i hans abstrakte billeder. Medlem af "Grønningen" i 1943 og fra 1964 af "Den Frie Udstilling".

Jacobsen, Egill (1910-1998). Danish CoBrA artist.

Tollundmanden/The Man from Tollund

...

Vandercam, Serge (1924). Født i København, bor nær Bruxelles. Vandercam begyndte sin kunstneriske karriere som fotograf, han eksperimentere med fotografiet, og opdagede den abstrakte billedverden, de mest almindelige genstande og omgivelser fik ukendte komplekse former og en magisk kraft. I 1949 i Cobrahuis i Rue de Marais i Bruxelles, Cobra-gruppens hovedkvarter, mødte han Dotremont og Alechinsky og andre unge kunstnere, der søgte nye veje i udtryk og form. Vandercam var som maler autodidakt, hans første billeder var ekspressive farvekompositioner, senere blev hans arbejder mere lyriske. Emnet i hans billeder var en tragisk historie om en fugl, der forsøgte at stige op som fugl Føniks, med som tyngdekraften bandt til jorden. Vandercam deltog i 1949 i alle Cobra-gruppens aktiviteter og var fotograf for Cobrahuis i Rue de Marais. Fra 1961-63 boede han i Albisola i Italien, hvor han, sammen med Asger Jorn, udførte keramiske arbejder og etablerede venskaber med Wilfredo Lam, Fontane, Manzoni og billedhuggeren Fabbri. I 1962 var Vandercam på en rejse til Danmark, hvor han i Silkeborg Museums arkæologiske samling så og blev fascineret af Tollundmanden, der blev et gennemgående tema i hans arbejder - (Tollundmanden 350 f.Kr., blev fundet i 1950). I 1979 udførte Vandercam installationen "La fleur unique ou les oiseaux émerveillés" til metrostationen Josephine-Charlotte i Bruxelles.

"Den smukke", 1994.
Frimærket er anvendt med tilladelse fra Eugeen Weyn, Belgien

"My Beautiful One", 1994. Stamp used with permission of Eugeen Weyn, Belgium

"Den enestående blomst eller de forundrede fugle" ("La fleur unique ou les oiseaux émerveillés"), metrostationen Josephine-
Charlotte, Bruxelles, 1979

"La fleur unique ou les oiseaux émerveillés" the metro station Josephine-
Charlotte i Bruxelles, 1979
.

In 1986 blev der holdt en retrospektiv udstilling af Vandercams arbejder på Musée communal des Beaux-Arts d'Ixelles (Bruxelles), og 1991 blev afholdt en retrospektiv fotoudstilling i Bruxelles "Espace Photographique Contretype" med hans eksperimentelle fotografier. I 1994 designede Vandercam frimærket "My Beautiful One" for det nationale belgiske postvæsen ("De Post-La Poste"). I 1995 blev han medlem af Belgiens kongelige akademi for videnskab, litteratur og de skønne kunster (L'Académie royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique), og i 1997 blev Vandercam præsident for Belgiens kongelige akademi. I 1995 afholdtes en seperatudstilling på The Cobra Fine Art Gallery, San Francisco. I 1998 udstillede Vandercam Cobra-fotografier på Musée de la photographie à Charleroi i Belgien. I anledning af hans 75-års fødselsdag afholdtes i 1999 en retrospektiv udstilling på Museet for moderne kunst "PMMK", (Provinciaal Museum voor Moderne Kunst), Ostende.
Blandt mange af Vandercams priser var: førsteprisen på "Jeune Peinture Belge" i 1956 og året efter fik han guldmedalje på Triennalen i Milano. I 1958 modtog den belgiske kritikerpris. I 1997 modtog han SABAM Prisen sammen med Bram Bogart for Belgiens bedste kunstnere. SABAM (Société d'Auteurs Belge) er det belgiske selskab for forfattere, komponister og forlæggere, selskabet inkluderer også grafisk kunst.

Vandercam, Serge (1924). Photographer and self-taught painter. He was born in Copenhagen, he lives near Brussels. Vandercam began his artistic career as freelance photographer, he experimented with photography and discovered the abstract motifs from his immediate surroundings. In 1949, in Cobrahuis, Rue de Marais in Brussels, the headquarters of Cobra, he met Dotremont, Alechinsky and other young artists exploring new ways to express their ideas through visual art. Vandercam's early paintings were powerfully expressive compositions, later they became more lyrical. Subject of his paintings was the tragic of a bird trying to rise up like a phenix, but staying on earth by the laws of gravitation. In 1949 Vandercam took part in all Cobra activities and he was Cobrahuis' photographer. From 1961-63 he lived in Albisola in Italy, where he, together with Asger Jorn, executed ceramic works, and he met and made friends with artists such as Wilfredo Lam, Piero Manzoni and the sculptor Angenore Fabbri. In 1962 Vandercam visited Denmark and also the prehistoric collection at Silkeborg Museum, where he saw and became fascinated by the peat bog corpse "The Man from Tollund" (350 BC, found in 1950) which became a recurring subject in his work. In 1979 Vandercam created the art installation "La fleur unique ou les oiseaux émerveillés" for the metro station "Josephine Charlotte" in Brussels. In 1986 a retrospective of his works was held at Musée communal des Beaux-Arts d'Ixelles (Brussels), and in 1991 a retrospective photo exhibition "Espace Photographique Contretype" was showed in Brussels. In 1994 Vandercam designed the stamp "My Beautiful One" for the Belgian Post ("De Post-La Poste"). In 1995 he was selected member of the The Royal Belgian Academy of Science, Literature and Fine Arts (L'Académie royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique), and in 1997 he was selected president of the Royal Belgian Academy. In 1995 a solo exhibition of his works was held at The Cobra Fine Art Gallery, San Francisco, and in 1998 his Cobra photos was exhibited at Musée de la photographie à Charleroi in Belgium. To commemorate his 75th birthday a retrospective was held at The Museum of Modern Art "PMMK", (Provinciaal Museum voor Moderne Kunst), Ostende.
Vandercam has received many awards for his works including the First price at "Jeune Peinture Belge" in 1956, the following year the gold medal at the Milan Triennial, in 1958 the "Prize of the Belgian Critic" and in 1997 he was awarded the SABAM prize, together with Bram Bogart, for the best Belgian artists - SABAM (Société d'Auteurs Belge) the Belgian Society of Authors, Composers and Publishers, the society also include graphic art.
Thanks to Eugeen Weyn for information about the artist.

Andersen, Mogens Helge Thestrup (1916-2003). Dansk maler, keramiker, grafiker og forfatter. Andersen blev født i København. Fra 1933-39 blev han uddannet på P. Rostrup Bøjesens kunstskole, som han senere blev leder af. I 1935 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling (KE). Han var medstifter af "Bølleblomsten" (1942-50), en kunstnersammenslutning, hvor kunstnerne arrangerede og deltog i udstillinger holdt i "Den Frie Udstillingsbygning" i København.
Andersen var medlem af "Salon de Mai" i Paris (1950-67), og medlem af kunstnersammenslutningen "Grønningen" i København (1953-65). I 1955 var han på rejser til Italien og Grækenland. Han bosatte sig i Frankrig i 1959 og vendte tilbage til Danmark i 1965. Han var medlem af "Salon Des Réalités Nouvelles", Paris, siden 1961 og medlem af "Den Frie Udstilling", København (1967-71). I 1968 var han Danmarks deltager ved Biennalen i Venedig. I 1970 blev han gæsteprofessor ved Akademiet i København. I 1971 og 1978 besøgte han Japan. Hans billeder var karakteriseret ved mørke, ofte sorte farver, og han mestrede det abstrakte og nonfigurative billedsprog.

Andersen-Mogens-abstract.jpg (52459 byte)

"Alfa"/"Alpha"*,
1998

Andersen udsmykkede Københavns Kommunes Hovedbibliotek i 1959. Fra 1964 arbejdede han sammen med den danske væver Lise Warburg. Han dekorerede fx byrådssalen på Gentofte rådhus, 1971, Copenhague Restaurant i Paris, 1973, og Bochum museet i Tyskland, 1981.
Han var kunstkritiker på "Arbejderbladet" fra 1937-39, og han udgav "Moderne fransk maleri", 1948, og "Omkring kilderne. Den moderne malerkunst.", 1967. I 1981 illustrerede han "Moya. Syv japanske sange opus 57 for sang og klaver" skrevet af musikeren Vagn Holmboe. Andersen var også forfatteren til den kendte børnebog "Punktum, punktum, komma, streg".

*Frimærke i serien "Frimærkekunst", udgivet d. 15. oktober 1998. Fire danske kunstnere har skabt små kunstværker på frimærker: Per Kirkeby, "Dansk Efterår", Mogens Andersen "Alfa", Ejler Bille "Billedtegn" og Carl-Henning Pedersen "Himmelhest". Gravør Arne Kühlmann ( Per Kirkeby). Typografi: Austin Grandjean.

Andersen, Mogens Helge Thestrup (1916-2003). Danish painter, graphics artist and writer. Born in Copenhagen. From 1933-39 he studied painting at P. Rostrup Boeyesen's art school, which he later became the head of. In 1935 he had his first exhibition at "The Autumn Exhibition for Painters" in Copenhagen. He was co-founder and member of "Boelleblomsten" (1942-50), an art union where the artists arranged and took part in exhibitions held in "The Free Exhibition Building" in Copenhagen. Member of "Salon de Mai" in Paris (1950-67), and member of the art union "Groenningen" in Copenhagen (1953-65). In 1955 he traveled to Italy and Greece. He settled in France in 1959 and returned to Denmark in 1965. Since 1961 he was a member of "Salon Des Réalités Nouvelles", Paris, and member of "The Free Exhibition", Copenhagen (1967-71). In 1968 he was the Danish participant of the Venice Art Biennale. In 1970 he became guest professor of "The Royal Danish Academy of Fine Art" in Copenhagen. In 1971 and 1978 he visit Japan. His painting was characterized by dark often black colors and he mastered the Abstract and Nonfigurative idioms.
From 1964 he worked together with the Danish tapestry weaver Lise Warburg. He decorated e.g. the council chamber of the city hall of Gentofte, Denmark (1971), the Copenhague Restaurant in Paris (1973) and Museum Bochum, Germany, (1981).
He was an art critic at "Arbejderbladet" (The Daily Worker) (1937-39), and had published the book "Modern French Painting"
(1948). In 1981 he illustrated "Moya. Seven Japanese songs opus 57 for singing and piano" written by the musician Vagn
Holmboe.

*Danish "Stamp Art", issued October 15, 1998. The motifs are made for stamps by four Danish artists - the stamps themselves are the works of art.
Mogens Andersen ("Alfa"/"Alpha"), Per Kirkeby ("Dansk efteraar"/"Danish Autumn"), Ejler Bille ("Billedtegn"/"Painting idioms") and Carl-Henning Pedersen ("Himmelhest"/"Heaven Horse"). Engraver: Arne Kühlmann (the work of Per Kirkeby). Typography: Austin Grandjean

Dewasne, Jean (1921-1999). Fransk maler, billedhugger og forfatter. Som 18-årig malede han pointillistisk. Studerede, som supplement til maleriet, arkitektur i to år på Akademiet for de skønner kunstner i Paris. Omkring 1943 begyndte han at male abstrakt og fortsatte med det resten af livet. Han var knyttet til gruppen af abstrakte kunstnere, Hans Hartung, Nicolas de Stäel og Serge Poliakoff, som udstillede på "Galerie Denise René" i Paris, hvor Dewasne udstillede fra 1945-56. Sammen med Sonia Dalaunay, Hans Arp og Antoine Pevsner grundlagde han "Salon des Réalités Nouvelles" i Paris i 1945. Han modtog som den første Kandinsky-prisen. Stiftede i 1950 "Académie de l'Art Abstrait" i Paris og skrev bogen om Robert Jacobsen "Le gros Robert" (1950). I 1979 udsmykkede han Gorifabrikken i Kolding. I 1995 udførte han et loftsmaleri i Politikens Hus. Medlem af Det Franske Akademi 1993.

Dewasne, Jean, (1921-1999). French painter, writer and sculptor.

Mara, Pol (Léopold Leysen)(1920-1998). Belgisk kunstner og illustrator, født i Antwerpen. Studerede ved Kunstakademiet og Institut for de Skønne Kunstner i Antwerpen. Han var først optaget af det surrealistiske maleri og senere lyrisk abstraktion, pop art og nyekspressionismen. Han introducerede fotografiske elementer i sine arbejder. I 1963 vendte han tilbage til den lyriske abstraktion og fokuserede på fotografiske billeder og reklamens udtryk for moderne livsstil, og han blev sammenlignet med fx Robert Rauschenberg, og i midten af 1960-erne rejste han til USA for første gang. Vægmalerier til metroen i Bruxelles og til det hebraiske Universitet i Jerusalem. Har siden 1950-erne udstillet i det meste af verden og modtaget mange priser. Han blev udnævnt til æresborger i Gordes i Frankrig, hvor Pol Mara Museet åbnede i 1996.

Moore, Henry Spencer (1898-1986). Engelsk billedhugger af monumentale skulpturer, inspireret af Constantin Brancusi og Jacob Epstein. Moore blev født i Castleford, Yorkshire, og han døde i Much Hadham, Hertfordshire. Til trods for ønsket om at blive billedhugger, begyndte Moore i 1916 som underviser ved latinskolen i Castleford. Efter militærtjeneste under 1. verdenskrig vendte han kortvarigt tilbage til sit lærerjob, han modtog et stipendium for ekssoldater og studerede i to år ved Leeds kunstskole. I 1921 modtog han et stipendium til studier på Royal Academy of Art i London, og på British Museum vaktes hans interesse for mexikansk, ægyptisk og afrikansk skulptur. Fra 1924-31 underviste han i billedhuggerkunst ved Royal Academy. I 1925 rejste han på et stipendium til Paris, Rom, Firenze og Ravenna - senere foretog han rejser til Spanien, USA, Italien, Grækenland og Frankrig. I 1928 blev hans første soloudstilling holdt på Warren Gallery i London. I 1929 giftede han sig med den kunststuderende Irina Radetzky. I 1930'erne var Moore medlem af kunstnergruppen "Unit One", grundlagt af Paul Nash, den britiske modernismes pioner - i "Unit One" deltog ud over Moore fx Barbara Hepworth og kritikeren Herbert Read. Fra 1932-39 underviste Moore ved Chelsea School of Art, han var en væsentlig figur i den engelske surrealistbevægelse, skønt han ikke fuldt ud levede op

Bronze skulptur, Louisiana Humlebæk.
Bronze sculpture, Louisiana Museum of Modern Art, Denmark

til surrealisternes manifest. I 1940 blev Moore udnævnt til officiel krigskunstner og Krigskunstnernes Rådgivningskomité bestilte ham til at udføre tegninger af livet i de underjordiske beskyttelsesrum først og fremmest af borgere sovende i Londons undergrundsbane, tegningerne fik betydning for Moore's internationale berømmelse navnlig i USA - Moore krigstegninger er gengivet i kataloget "Henry Moore, Volume 3, Complete Drawings 1940-49" (Henry Moore Foundation). Fra 1940-43 arbejdede Moore udelukkende med tegning. I 1941 blev

hans første retrospektive udstilling holdt i Temple Newsam i Leeds. I 1943 modtog han bestilling fra St. Matthæus kirken i Northampton på en "Madonna med barn-skulptur", en skulptur der blev den første i en serie af skulpturgrupper. I 1946 afholdtes den første større retrospektive udenlandske udstilling af hans arbejder på Museum of Modern Art i New York. I 1948 modtog han den internationale skulpturpris ved Biennalen i Venedig, og i 1953 modtog han den store skulpturpris ved Bienalen i Sao Paulo, samme år udstillede han i Kunstforeningen i København. I 1950'erne udførte Moore adskillige væsentlige offentlige bestillingsarbejder, blandt dem "Hvilende figur", 1956-58 til UNESCO's hovedkvarter i Paris. I 1963 blev han tildelt den britiske fortjenstmedalje. I 1978 organiserede det britiske kunstråd et udstilling af hans arbejder i Serpentine Gallery i London, og ved den lejlighed skænkede Moore mange af sine skulpturer til Tate Gallery i London.

...

860-2-Sculptures-Moore-sculpture.jpg (27726 byte)

Bronzeskulpturer, Lincoln Center, New York.
Bronze sculptures, Lincoln Center, New York.

Træskulptur, Metropolitan Museum of Art, New York.

Wood sculpture, Metropolitan Museum of Art, New York.

Bronzeskulptur, Louisiana, Humlebæk.

Bronze sculpture, Louisiana Museum of Modern Art, Denmark

Bronzeskulptur,
National Gallery of Art, Washington D.C.

Bronze sculpture,
National Gallery of Art, Washington D.C.

Moore, Henry Spencer (1898-1986). British sculptor of large-scale sculptures, influenced by Constantin Brancusi and Jacob Epstein. Moore was born in Castleford, Yorkshire and he died in Much Hadham, Hertfordshire. Moore started his career teaching at Castleford Grammar School, although he wanted to became a sculptor. After completed military service during World War I he briefly returned to his teaching job, he received a grant for ex-soldiers and studied for two years at Leeds School of Art. In 1921 he received a scholarship to study at the Royal Academy of Arts in London, during this time visits to the British Museum aroused his interest in Mexican, Egyptian and African sculptures. From 1924-31 he taught in the art of sculpture at the Royal Academy. In 1925 he traveled to Paris, Rom, Florence and Ravenna - later he traveled to Spain, the USA, Italy, Greece and France. In 1928 his first solo exhibition was held at Warren Gallery in London. In 1919 he married the painting student Irina Radetzky. In the 1930s Moore was member of the art movement "Unit One", founded by Paul Nash, the British Modernism's pioneer - Barbara Hepworth and the critics Herbert Read were also members of art movement. From 1932-39 Moore taught at Chelsea School of Art, he war an essential figure in the Surrealist Movement in England, though he not fully complied with the manifestos. In 1940 Moore was appointed an official war artist by the War Artists Advisory Committee, he was commissioned to execute drawings of first and foremost people sleeping in London's Tube - the drawings brought him international fame particularly in the USA, his war drawings is reproduced in the catalogue: "Henry Moore, Volume 3, Complete Drawings 1940-49", Published in association with The Henry Moore Foundation. From 1940-43 Moore devoted all his energy to drawings. In 1941 his first retrospective was held in Temple Newsam in Leeds. In 1943 he was commissioned to execute a Madonna Child Sculpture for St. Matthew's Church in Northampton - the sculpture group was the first in a series of groups. In 1946 the first big retrospective exhibition abroad was held at Museum of Modern Art in New York. In 1948 he won the International Sculpture Prize at the Venice Biennale, and in 1953 he was first-prize winner at the Sao Paulo Biennale in Brazil. In the 1950s Moore executed several important officials commissions, among them "Reclining figure" made for UNESCO Headquarters in Paris. In 1963 he was awarded the British Order of Merit. In 1978 the Arts Council of Great Britain arranged an exhibition of his works in Serpentine Gallery in London, on that occasion Moore donated many of his sculptures to Tate Gallery in London.

Brancusi, Constantin (1876-1957). Rumænsk-fransk billedhugger, fransk statsborger i 1952. Han blev født i landsbyen Hobita i Karpaterne (De Transylvanske Alper) i Rumænien. Han døde i Paris og blev begravet på Montparnasse kirkegården.
Fra 1894-98 studerede han kunst på Scoala de Arte si Meserii (skolen for kunst- og kunsthåndværk) i Craiova, og fra 1898-1901 studerede han ved Scoala Natzionala de Arte Frumoase (kunstakademiet) i Bukarest. I 1904 flyttede han til Paris, og året efter begyndte han at studere ved Ecole des Beaux-Arts. I 1906 udstillede han for første gang i Paris på Salon d’Automne, hvor han mødte Auguste Rodin. Brancusi besøgte ofte Bukarest, og udstillede der jævnligt. I Paris var hans kunstnerkolleger og venner fx Duchamp, Léger, Matisse, Modigliani, Archipenko og Rousseau. I 1908 kom den første version af "Kysset", Brancusi's arbejder blev mere abstrakte, men han fornægtede aldrig den synlige verden, han reducerede billedelementerne til det, han anså for væsentligt, han anvendte enkelte grundformer fx ægformen. I 1913 var fem a hans skulpturer med på udstillingen "Armory Show" i New York (en international udstilling af moderne kunst). I 1914 havde han sin første separatudstilling på galleriet "291" i New York. Brancusi var aldrig medlem af en kunstnergruppe, selvom han arbejde med Francis Picabia, Tristan Tzara og andre dadaister i begyndelsen af 1920'erne. I 1926 besøgte han USA to gange for at følge sine separatudstillinger på Wildenstein Gallery og Brummer Gallery i New York. I 1926 og 1936 udstillede han på MoMA i New York. Brancusi producerede en serie skulpturer kaldet "Bird in Space", i 1927 havde fotografen Edward Steichen købt en af fugleskulpturerne og bragte den med sig til USA, og en historisk retsag gik i gang - ifølge toldreglerne i USA

"Kysset" Nationalgalleriet i Washington D.C.
"The Kiss", National Gallery of Art, Washington, DC
.

kunne kunstværker indføres uden toldafgift, men tolderne ville ikke godkende fugleskulpturen som et kunstværk og pålagde den en toldafgift svarede til en propelvinge, og det blev op til dommere af afgøre sagen, og retten besluttede i 1928 at skulpturen var et kunstværk. I 1930'erne foretog Brancusi mange rejser, han besøgte fx Indien og Egypten. I 1935 fik han til opgave at skabe et krigsmonument til en park i Targu Jiu i Rumænien, og han designede et kompleks, der inkluderede porte, borde, stole og en uendelig søjle. Efter 1939 fortsatte Brancusi med at arbejde i Paris.
Brancusi arbejdede i gips, marmor, træ og forskellige metaller - nogle af gipserne støbte han i bronze eller huggede i marmor. Størstedelen af Brancisi's arbejder findes i privatsamlinger i Frankrig, England, Amerika og Indien. Han har inspireret fx den abstrakt-surrealistiske kunstner Isamu Noguchi.
.
"Kysset" i granit står på T. Rachevskaias grav på Montparnasse kirkegården i Paris.

Brancusi, Constantin (1876-1957). Romanian-French sculptor, French citizen in 1952. He was born in the village Hobita in the Carpathians (The Transylvanian Alps) in Romania. He died in Paris and was buried in the Montparnasse cemetery.
From 1894-98 Brancusi studied at Scoala de Arte si Meserii (school of arts and crafts) in Craiova, and from 1898-1901 he studied at Scoala Natzionala de Arte Frumoase (national academy of fine arts) in Bucharest. In 1904 he moved to Paris, and the following year he began studying at Ecole des Beaux-Arts. In 1906 he exhibited for the first time in Paris at Salon d’Automne, where he met Auguste Rodin. Brancusi made frequent visits to Bucharest, and he often exhibited there. His artist colleagues and friends in Paris were e.g. Duchamp, Léger, Matisse, Modigliani, Archipenko and Rousseau. In 1908 he executed his first version of "The Kiss", his works became more abstract, however he never denied the visible world, he transformed its elements into simple forms, e.g. the egg form. In 1913 five of his sculptures were exhibited at the "Armory Show" in New York (an international exhibition of modern art). In 1914 his first solo exhibition was held at gallery "291" in New York. In the early 1920s Brancusi cooperated with the dadaists e.g. Francis Picabia and Tristan Tzara, however he never became a member of the Dadaist group. In 1926 he visited the US twice to keep up to date with his solo exhibitions at Wildenstein Gallery and Brummer Gallery in New York. In 1926 and in 1936 exhibitions of his works were held at MoMa in New York. Brancusi created a series of sculptures called "Bird in Space", and in 1927 Edward Steichen, a Luxembourgian-American Photographer, bought a bird-sculpture and tried to bring it into the US - according to the US customs rules, a work of art could be imported free of duty, however the customs officers classifiedit as a propeller blade, and judges have to decide whether the "bird" was a sculpture or and industrial object, and in 1928 the Court decided that the "bird" was a works of art. In the 1930s Brancusi traveled to many countries e.g. India and Egypt. In 1935 he was given the task of designing a war monument for a park in Targu Jiu in Romania - the complex included gates and an endless column. After 1939 Brancusi continued to work in Paris.
Brancusi used plaster, marble, wood and various metals - some of his plasterer were cast in bronze or he carved them in marble. The majority of his works are in private collections in France, England, America and India. He has influenced e.g. the abstract-surrealistic artist Isamu Noguchi.
.
Montparnasse Cemetery, Paris "The Kiss" at the tomb of T. Rachevskaia.

Noguchi, Isamu (1904-1988). Japansk-amerikansk abstrakt-surrealistisk kunstner. Noguchi blev født i Los Angeles, og han døde i New York. Hans mor Leonie Gilmour var amerikansk forfatter, og hans far Yonejiro Noguchi japansk digter, hans forældre blev skilt i 1913, og han blev først genforenet med sin far i 1931. I 1922 flyttede Noguchi til New York og begyndte at studere medicin på Columbia University. Det følgende år vendte hans mor tilbage til USA efter 17 år i Japan og opmuntrede sin søn til at tage undervisning i skulptur, hvilket han gjorde, og efter blot tre måneder havde han sin første udstilling og besluttede sig for at opgive sit universitetsstudium. I 1927 modtog han John Simon Guggenheim Fellowship og rejste til Paris og det fjerne østen. I Paris blev han introducerret til den rumænske skulptør og møbeldesigner Constantin Brancusi og blev hans assistent, senere fik han sit eget atelier i Paris, hvor han arbejde med fx abstrakte skulpturer. I 1928 vendte han tilbage til New York og ernærede sig ved at skabe skulpturportrætter. I 1920 rejste han til Peking, hvor han opholdt sig i syv måneder og studerede maleteknik med pensel og blæk.
Noguchi skabte enkle nonfiguratie skulpturer i sten og træ, møbler, rispapirlamper og landskabsprojekter.
"Hiroshima", 1952, mindesmærke over ofrene for atombombeangrebet 1945. Stenhave i UNESCO's hovedkvarteret i Paris, 1956-58. I 1961 flyttede Noguchi til Long Island City, Queens. I 1985 åbnede The Noguchi Museum, Long Island City, New York.

Noguchi, Isamu (1904-1988). Japanese-American artist. Born in Los Angeles, died in New York City. His mother Leonie Gilmour was an American writer and his father, Yonejiro Noguchi, a Japanese poet, his parents were divorced in 1913, he was reunited with his father as late as in 1931. In 1922 he moved to New York and began studying medicine at Columbia University. The following year, his mother returned to USA after 17 years in Japan, and encouraged her son to take an evening sculpture class, which he did, and after just three month, he was given his first exhibition and left the university. In 1927 he received the John Simon Guggenheim Fellowship and traveled to Paris and the far East. In Paris he was introduced to the Romanian sculptor and furniture-designer Constantin Brancusi and became his assistant for several month, afterwards he got his own studio in Paris, where he worked on e.g. abstract sculptures. In 1928 he returned to New York and made his living by sculpturing portraits. In 1920 he traveled to Peking for seven moth studying brush and ink technique. Noguchi made simple nonfigurative sculptures in stone and wood, furniture, rice paper lamps and landscape-projects. "Hiroshima", 1952, a memorial for the atomic-bomb victims in 1945. The stone gardens for UNESCO Headquarters, 1956-58. "Isamu Noguchi Garden Museum" Long Island City opened in 1961.

Gorky, Arshile (1904-1948). Amerikansk maler. Inspireret af Miro og Kandinsky, men mere dynamisk. En af skaberne af den surrealistisk inspirerede retning i amerikansk maleri i mellemkrigstiden.
Hofmann, Hans (1880-1966). Tyskfødt amerikansk maler. Åbnede Hofmann School of Art i New York 1934. Med udgangspunkt i den abstrakte tyske ekspressionisme, som omkring Kandinsky og Der Blaue Reiter dannede overgangen fra figurativ til nonfigurativ kunst, udviklede sin egen stil nonfigurativ fauvisme.

Øvrige kunstnere der anvendte det abstrakt-ekspressionistiske formsprog
Willem de Kooning. Henry Moore. Pablo Picasso. Alberto Giacometti. Barbara Hepworth. Jean Arp. Max Ernst. Max Bill. John Chamberlain. Naum Gabo. Antoine Pevsner. Alexander Rodschenko. Julio Gonzales. Alexander Calder. Alexander Archipenko. Mario Marini. David Smith. Beverly Pepper. Arnaldo Pomodore.

"Jernlåger". Udstilling af haute couture skabt af Erik Mortensen, (Huset Pierre Balmain), august 1989, KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg.
"Iron gates", Haute couture exhibition by Erik Mortensen (House of Pierre Balmain, Paris) August 1989, KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg, Denmark.

Jacobsen, Robert (Julius Tommy) "Den store Robert" (1912-1993). Dansk autodidakt billedhugger, maler og grafiker. Født i København, død i Taagelund ved Egtved. Jacobsen er internationalt kendt for sine sorte abstrakte jernskulpturer - i nogle af hans billeder genkendes skulpturernes former fx i sorte kompositioner på farvet baggrund, sorte konturer og former er kendetegnende for hans billeder. Omkring 1930 udførte han sin første træskulptur, og i 1935 sine første såkaldte dukker, der var figurlignende abstraktioner fantasirigt sammensat af jernskrot. I begyndelsen af 1940'erne arbejdede han i granit og sandsten og skabte sine fabelvæsener. I 1947 rejste Jacobsen til Paris sammen med Richard Mortensen, de blev tilknyttet Galerie Denise René og kom her i kontakt med andre kunstnere, der var knyttet til galleriet fx Arp, Dewasne, Vasarely og Poliakoff. Jacobsen begyndte at arbejde i jern, der både var billigere og mere fleksibelt end sten.
1960'erne arbejdede han med en ny serie figurer, Personager, og relieffer i træ eller metal. I 1966 repræsenterede Jacobsen Danmark ved Venedig Biennalen, og han modtog sammen med den franske billedhugger Etienne Martin skulpturprisen. Han flyttede tilbage til Danmark i 1969 og bosatte sig i Taagelund. I 1970'erne udførte han en række skulpturer (små scenografier). I sine seneste år arbejdede han med skulpturer, som var en syntese af tidligere værker og ofte i monumental størrelse. Sammen med sin tidligere elev, den franske Land Art kunstner Jean Clareboudt, udførte han en skulpturpark i Tørskind Grusgrav ved Egtved, den blev åbnet i 1991. Jacobsen samlede afrikanske skulpturer, som for ham udtrykte den sande

skaberkraft. Han var professor i billedhuggerkunst ved Akademiet i München fra 1962-81 og i mur- og rumkunst ved Akademiet (Charlottenborg) fra 1976-83. I 1980 blev han udnævnt til fransk æreslegionær.

Jacobsen, (Julius Tommy) Robert (1912-1993). Danish self-taught sculptor and painter. He was born in Copenhagen, and he died in Taagelund near Egtved in South Jutland. Jacobsen acquired international fame with his black abstract iron sculptures - in some of his paintings the shapes of his sculptures can be recognized on coloured backgrounds - black contours and shapes are characterizing his paintings. About 1930 he executed his first wood sculptor, and in 1935 his first so-called dolls were made - imaginative abstractions made of scrap iron. In the early 1940s he created his fable beings in granite and sandstone. In 1947 he moved to Paris together with Richard Mortensen, at Galeri Denise René they came into contact with other artists such as Arp, Dewasne, Vasarely and Poliakoff. Jacobsen began working with iron, it was cheaper and more flexible than stone.
In the 1960's Jacobsen created his so-called Personages and reliefs in wood and metal. In 1966 he represented Denmark at the Venice Biennale, and together with the French sculptor Etienne Martin, he was awarded the sculpture prize. In 1969 he returned to Denmark and settled in Taagelund. In the 1970s he created a number of sculptures (small set designs). Late in life he created monumental sculptures - seem to be syntheses of earlier works. Together with his former student, the French Land Art artist Jean Clareboudt, he executed a sculpture park in Toerskind gravel pit near Egtved - the park was inaugurated in 1991. Jacobsen was a collector of African sculptures, which to him expressed the true creative power.
In 1980 he was decorated as a "Knight of the French Legion of Honour".
From 1962-82 he was professor in the art of sculpture at the Munich Academy, and from 1976-83 professor at the The Royal Danish Academy of Fine Arts.

Jacobsen-Robert2-Abstract.jpg (36334 byte)

Jacobsen-Robert1-Abstrac.jpg (48432 byte)

3 Skulptur af Robert Jacobsen, Marselisborg Park. Scupture executed by Robert Jacobsen Marselisborg Palace Park 4. "De syv dage", skulpturgruppe på Axeltorv i København, 1987. "The Seven Axles", 1987, group of sculptures at Axeltorv, Copenhagen.

Mortensen, Richard (1910-1993). Dansk nonfigurativ maler. Uddannet på Kunstakademiet. I 1932, under et studieophold i Berlin, blev han inspireret af Klee og Kandinsky på Blaue-Reiter gruppens udstilling. Debuterede på Efterårsudstillingen i 1933. Medstifter af kunstnersammenslutningen Linien (1934). Boede i Paris fra 1947-64. I Paris tilsluttede han sig gruppen af kunstnere omkring Galerie Denise René i 1948. Professor ved Akademiet 1964-80. Var medlem af Den Frie Udstilling. Kandinsky-prisen fik han i 1950 og Thorvaldsen-medaljen i 1968, der er den højeste udmærkelse for malere og billedhuggere, og blev indstiftet 1837 til minde om hjemsendelsen af Thorvaldsens værker. I 1969 udkom det første frimærke med nonfigurativ kunst, tegnet af Mortensen.
.

1-2	Statens Museum for Kunst/The Danish National Gallery.
3	Musikhuset i Århus/Aarhus Music House.
4-5	Holmens Kirke, København/Holmens Church, Copenhagen.

Mortensen-Richard-Abstract.jpg (18164 byte)

1	Nonfigurativ tegning. 60 øre. 1969. 10. november. Richard Mortensen del., Cz. Slania sc. "Nonfigurative", 1969.
2	Trapholt, museum for moderne kunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign, Kolding. Trapholt, Museum of Modern Danish Art, Applied Arts and Furniture Design, Kolding, Jutland.
3	"Triptykon ved Aksel Larsens død", 1972. Udstilling af haute couture skabt af Erik Mortensen, (Huset Pierre Balmain), august 1989, KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg. "Triptychon", 1972. Exhibition of haute couture by Erik Mortensen, (House of Pierre Balmain, Paris), August 1989, KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg, Denmark.

Wiinblad, Bjørn (1918-2006). Dansk maler, keramiker, designer, plakatkunstner, bogillustrator og teatermaler. Uddannet på Akademiet under Aksel Jørgensen. Tilknyttet Nymølle Fajancefabrik fra 1946. I 1952 fik han sit eget værksted. Fra 1956 var han designer for "Rosenthal Porzellan AG", Bayern, Tyskland.
Fabulerende i sine keramiske arbejder. Alment kendt for fx sine platter og krus.
I 1981 tegnede Wiinblad Tivoli-plakaten. Siden Tivolis åbning i 1843 er der blevet tegnet Tivoli-plakater. Tivolis første kunstplakat blev tegnet i 1976 af Otto Nielsen.
I "Restaurant Wiinblad" på Hotel D'Angleterre i København kan ses keramiske arbejder af Wiinblad.

Wiinblad-Bjoern-Abstract.jpg (58456 byte)

Wiinblad, Bjoern (1918-2006). Danish artist - painter, ceramic artist, designer of porcelain (e.g.Christmas Plaques), poster artist, book illustrator and scene painter. Born i Copenhagen. He was apprenticed under Aksel Joergensen at The Royal Danish Academy of Fine Art in Copenhagen. From 1946 he was attached to Nymoelle Faience Factory. In 1952 he got his own ceramic workshop. In 1956 he became designer for Rosenthal, the world-renowned manufacturer of porcelain tableware and giftware, crystal and cutlery, founded in Germany in 1897. Decorative, poetic, fantastic and organic forms and delicate and powerful colors characterize his works, which were in contrast to the majority of the Danish design with its pure forms and lines. "Restaurant Wiinblad" is housed in the classic Hotel D'Angleterre in Copenhagen.

Vandkunst, Bertel Thorvaldsens Plads, København.
Water Basin, Bertel Thorvaldsens Plads, Copenhagen.

Larsen, Jørn (1926-2004). Dansk abstrakt-konkret kunstner. Larsen blev født i Næstved. Uddannet som håndværksmaler. Fra 1948-50 modtog han tegneundervisning på Teknisk Selskabs Skole i København, og i 1951 deltog han et enkelt semester i tegneundervisningen på Kunstakademiet i København. I 1955 udstillede han for første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling i Den Frie Udstillingsbygning i København. I 1956 blev han medlem af kunstnersammenslutningen "Linien 3", et forum for abstrakt og surrealistisk kunst. I 1960 begyndte han på en billedserie, "Kutdleq Suiten", nogle år efter malede han sit første akromatiske (farveløse) billede. I 1970 blev han medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen (stiftet i 1915, et fristed for radikal og eksperimentel kunst). I 1978 modtog han Eckersbergs Medalje og i 1989 Thorvaldsen Medaljen. I 1993 var han Danmarks repræsentant ved Biennalen i Venedig.
Blandt Larsen mange arbejder er fx: Dekorationsarbejde i Jelling kirke, 2000. Udsmykning på Syddansk Universitet i Odense, 19 meter høj granitsøjle. Gulvdekoration, 1992, Det Kongelige Teater.

Larsen, Joern (1926-2004). Danish artist. Born in Naestved, South Zealand. Trained as painter and decorator, 1941-46. He received drawing instruction at the Technical Society’s school in Copenhagen, 1948-50, and was in 1951 a single-semester student at similar lessons at The Royal Danish Academy of Fine Art in Copenhagen. In the period 1952-54 he was traveling in France, Greece, Spain and Turkey. In 1955 he exhibited for the first time at the "Autum Exhibition" in The Free Exhibition Building, Copenhagen. In 1960 he began his "kutdleg Suite" painting series, few years later he painted his first achromatic paintings. He became a member of "Groenningen" in 1970, an artist's association, founded in 1915, a refuge for radical and experimental art Some of his decorating tasks and awards:
"The Black Suite" in polished Swedish granite, 1976.
Nine granite objects, University of Southern Denmark, Odense, 1979.
Floor decoration at The Royal Danish Theatre, 1992.
Logo for the Art Centre Silkeborg Bad, 1994.
Altarpiece made of black Swedish granite for the church at Udlejre, 1996.
Labyrinthine floor mosaic in white Italian marble and black Swedish granite, Copenhagen Airports, 1998.
Decoration of the church of Jelling, 2000. The pattern for the church floor is similar to the stamp motif.
"Mention spéciale du Jury", IXe Festival Internationale de Peinture, Cagnes-sur-mer, 1977.
"The Academy Eckersberg Medal", 1978.
Was awarded a Civil List pension 1985.
"The Thorvaldsen Medal", 1989.
Denmark's representative at the Venice Biennale, 1993.

10-Joern_Larsen_Pisninel.jpg (67181 byte)

"Pisninel", 1999,
Musikhuset Århus/Aarhus Music House, Denmark
.

"Missus", 2001
.

Chaissac, Gaston (1910-1964). Fransk selvlært outsiderkunstner og forfatter. Boede langt væk fra Paris ude på landet. Malede på alt fx tapet, sten, møbler, dyreknogler. Collager. Semiabstraktion. Totemagtige figurer. Hans outsiderstatus stammer fra, at hans værker indgår i den Art Brut samling, som vennen og kollegaen Jean Dubuffet etablerede i "Musee de l'Art brut" i Lausanne i Schweiz. Chaissac brød sig ikke om forbindelsen til Art Brut, en betegnelse, der var opfundet af Dubuffet om kunst skabt af fx patienter på psykiatriske hospitaler og fanger. Han havde helt sin egen stil.

Chaissac, Gaston (1910-1964). French artist.

"Rødt ansigt"/
"Red Face"
(Visage Rouge)
.

Abstrakt kunst i USA/Abstract Art in the US

Det abstrakte maleri i USA er inspireret af det europæiske. I 1913 var der en stor kunstudstilling i New York med titlen Armory Show, som viste amerikansk kunst og værker af Goya, Delacroix, Courbet, impressionisterne og postimpressionisterne og de europæiske avantgardekunstnere som fx Duchamp og Kandinsky. Udstilling fik stor betydning for den moderne kunst udvikling i Amerika.

Udvalgte kunstnere
Josef Albers. Milton Avery. Oscar Bluemner. Stuart Davis. Charles Demuth. Arthur Dove. Hans Hofmann. Georgia O'Keefe. Joseph Stella. Abraham Walkowitz. Max Weber.

Rothko, Mark (1903-1973). Lettisk-amerikansk maler, født Marcus Rothkowitz i Daugavpils, Letland (tidligere Dvinsk, Rusland). Rothko døde i sit atelier i New York, han begik selvmord.
I 1913 forlod familien Rusland og bosatte sig i Portland, Oregon, USA. Rothko modtog et stipendium, der gjorde det muligt for ham at studere ved Yale University, New Haven fra 1921-23, og herefter flyttede han til New York. I 1925 studerede han under Max Weber på Art Students League. I 1928 deltog han i sin første gruppeudstilling på Opportunity Gallery, New York. I begyndelsen af 1930'erne blev Rothko ven med malerne Milton Avery (1893-1965) og Adolph Gottlieb (1903-1974). I 1933 afholdtes Rothko's første separatudstilling på Museum of Art i Portland. I 1935 var han medstifter af De Ti (The Ten), en gruppe af kunstnere, der sympatiserede med den abstrakte kunst og ekspressionismen. Fra 1936-37 udførte han staffelibilleder for WPA Federal Art Project*. I begyndelsen af 1940'erne arbejdede han tæt sammen med Gottlieb og udviklede en malestil med mytologisk indhold, enkle flade former i et billedsprog inspireret af primitiv kunst. I midten af 1940'erne indføjede han surrealistiske teknikker i sine værker (automatisme, se surrealisme). I 1947 og 1949 underviste Rothko på California School of Fine Arts, San Francisco, hvor Clyfford Still (1904-1980) var hans med-underviser.

"Nummer 12, 1951" (?)
.

I 1948 grundlagde Rothko sammen med William Baziotes, David Hare og Robert Motherwell Subjects of the Artist school i New York. I slutningen af 1940'erne og begyndelsen af 1950'erne udviklede Rothko sin modne stil, der var frontale lysende rektangler. I 1958 fik Rothko sit første bestillingsarbejde, der var monumentale billeder til restauranten the Four Seasons i Mies van der Rohe's Seagram Building i New York, men billederne blev ikke hængt op i restauranten, da Rothko ikke mente at hans intense og dybsindige billeder var en passende baggrund for gourmet middage, og i slutningen af 1960'erne forærede Rothko ni af billederne til Tate Gallery i London, de er nu placeret i Tate Modern. I 1961 afholdt MoMa i New York en væsentlig separatudstilling med hans værker. I 1962 færdiggjorde han vægmalerier til Havard University, og i 1964 accepterede han en bestilling på vægmalerier til et kapel** på University of St. Thomas i Houston, Texas, der blev indviet i 1971, året efter hans død.

*WPA Federal Art Project (FAP), (1935-43), var et statslig kunstprojekt, som var en del af Works Progress Administration (WPA), et omfattende statslig handlingsprogram for at få arbejdsløse i arbejde, etableret i 1935 af præsident Franklin D. Roosevelt under Den Store Depression.
Federal Art Project ansatte en bred vifte af kunstnere med vidt forskellige erfaringer og arbejdende inden for vidt forskellige stilarter, i 1936 beskæftigede Federal Art Project mere end 5000 kunstnere, der blev skabt vægmalerier, staffelibilleder, skulpturer, grafik og plakater, og der blev etableret kunstcentre og gallerier i områder, hvor kunstneriske udtryk var mere eller mindre fremmed.

**Sheldon Nodelman "The Rothko Chapel Paintings: Origins, Structure, Meaning".

Rothko, Mark (1903-1970). Latvian-American painter, born Marcus Rothkowitz in Daugavpils, Latvia (former Dvinsk, Russia). Rothko died in his studio in New York, he committed suicide.
In 1913 the Rothko family left Russia and settled in Portland, Oregon in the US. Rothko received a scholarship, which made it possible for him to study at Yale University, New Haven from 1921-23, and after this he moved to New York. In 1925 he studied under Max Weber at Art Students League. In 1928 he participated in his first group exhibition at Opportunity Gallery in New York. In the early 1930s Rothko made friends with the painters Milton Avery (1893-1965) and Adolph Gottlieb (1903-1974). In 1933 his first solo exhibition was held at Portland Museum of Art. In 1935 Rothko was co-founder of "The Ten", an artist group which sympathized with Abstract Art and Expressionism. From 1936-37 he executed easel paintings for WPA Federal Art Project*. In the early 1940s he worked closely with Gottlieb and developed a style with mythological contents, simple flat shapes in a imagery influenced by primitive art. In the mid 1940s his paintings showed a surrealist influence (the surrealist technique automatism). In 1947 and 1949 Rothko taught at California School of Fine Arts, San Francisco, where Clyfford Still (1904-1980) was his fellow instructor. In the late 1940s and the early 1950s Rothko developed his mature style - rectangles containing meditative silence. In 1958 he received his first commissioned work - a series of murals for the New York restaurant The Four Seasons, situated in Mies van der Rohe's Seagram building, however the murals were not placed in the restaurant, because Rothko considered his intense murals to be misplaced as background in a connoisseur restaurant, and in the late 1960s he donated the murals to Tate Gallery in London, they are now hanging in Tate Modern. In 1961 Rothko was given a solo exhibition at MoMA. In 1962 he finished murals for Havard University, and in 1964 he received a commission to paint a set of murals for an octagonal shaped chapel** at University of St. Thomas in Houston, Texas - the chapel was inaugurated in 1971, a year after Rothko's dead.

*WPA Federal Art Project (FAP), (1935-43), was a governmental art project and a part of Works Progress Administration (WPA), a comprehensive governmental action program established in 1935, during The Great Depression, by president Franklin D. Roosevelt - the purpose of the program was to get unemployed people back into work.
Federal Art Project (FAP) engaged a wide range of artists with different experiences and working within different styles, in 1936 the Federal Art Project was employing more than 5000 artists. The FAP produced e.g. murals, easel painting, sculptures, graphics and poster, and art centres and galleries were established in regions, where artistic expressions were more or less unfamiliar.

**Sheldon Nodelman "The Rothko Chapel Paintings: Origins, Structure, Meaning".

Hundertwasser havde sin helt egen stil/Hundertwasser had his very own style

Hundertwasser Haus i Wien, 1983-86.

Hundertwasser House in Vienna, 1983-86.

Hundertwasser, Friedensreich (1928-2000). Østrigsk maler, arkitekt og designer af fx frimærker, telefonkort, flag og mønter, han var økolog og kæmpede for et liv i harmoni med naturen. Født i Wien som Friedrich Stowasser, død i 2000 i New Zealand. Han havde en stærk personlig stil, der har rødder i surrealismen og er kendetegnende ved labyrintagtig ornamentik. Som arkitekt tegnede han fantasifulde bygninger med organiske former.
I 1948 studerede han kunst i tre måneder ved akademiet i Wien - hans eneste uddannelse.
I 1949 foretog han rejser til Norditalien, Toscana, Rom, Neapel, Sicilien og Firenze, hvor han mødte René Brô og fulgte ham til Paris - han udviklede sin egen stil og tog navnet Hundertwasser, han udførte to vægmalerier sammen med Brô i Saint Mandé i Frankrig. I 1952 udstillede han i Kunstklubben i Wien - et dekorativ-abstrakt maleri.
Omkring 1953 udviklede Hundertwasser teorien om transautomatisme, der var baseret på surrealisternes automatisme (tankens diktat), og begyndte at nummerere sine arbejder. I 1954 udstillede han i Paris på Atelier Paul Facchetti. 1959 stiftede han "Pintorariet" et akademi for skabende kunst, sammen med Ernst Fuchs og Arnulf Rainer. Hundertwasser var den første europæiske maler, der fik sine arbejder skåret i træ af japanske mestre. I 1961 blev der på biennalen i Venedig holdt en retrospektiv udstilling med han arbejder. Hundertwasser Haus i Wien, 1983-86, er levende kunst, der bor mennesker i det flerfarvede eventyr hus med søjler, kupler, buede former, linjer og flisemosaikker, hvor horisontale buede farveflader delvis adskiller etagerne, vinduesformerne er rundebuede eller rektangulære og omkranset af mosaikker. Hundertwasser mente at standard arkitektur ikke kunne kaldes kunst og erklærede at al bygningsdesign skulle tage udgangspunkt i beboernes opfattelse af æstetik.
I 1984 fik han guldmedalje for de flotteste frimærker for UN i Geneve.

Fra 1999 boede og arbejdede han i New Zealand. Hundertwasser har udstillet i det meste af verden, og i 1976 var København et af udstillingsstederne det år. I "Kunst Haus Wien" er en permanemt udstilling med Hundertwassers arbejder.

Hundertwasser, Friedensreich (born 1928 in Vienna as Friedrich Stowasser - died 2000 in New Zealand). Austrian painter, architect and designer of e.g. stamps, telephone cards, flags and coins - he became an ecologist before the word ecology became widely known, an he fought ofr a life in harmony with nature. Hundertwasser had a strong personal style influenced by Surrealilsm and characterized by maze-like ornamentation. As architect he createdc imaginative organic buildings.
He studies arts for three month at Vienna Academy of Finte Arts in 1948 - his only artistic training.
In 1949 he traveled in Northern Italy, Rome, Tuscany one of Italy's regions, Naples, Sicily and Florence, where he met the French painter René Brô, whom he followed to Paris.
Hundertwasser developed his own style and adopted the name Friedensreich Hundertwasser. He painted two murals together with Brô in Saint Mandé, France. His fascination with the spiral developed fron 1953, and soon thereafter he developed the theory of "transautomatism", which was based on Surrealist automatism. In 1954 he exhitited for the first time in Paris at Studio Paul Facchetti. In 1959, together with Ernst Fuchs and Arnulf Rainer, he founded "Pintorarium", an academy of all branches of art. Hundertwasser was the first European peinter, who got his works cut in wood by Japanese masters. In 1961 a retrospective exhibition of his works was helt at the Venice Biennale.
Hundertwasser House, 1983-1986, is a residential property, a multicolored adventure house designed by a peinter - a house with columns, domes, tile-mosaics an horizontal colouful areas dividing the storeys -half-round or rectangular window forms are encircled by mosaics.
Hundertwasser felt that standard architecdture coult not be called art, an declared the the design of any building should be influenced by the aesthetics of its tenants.
Fron 1999 he lived at worked in New Zealand. His works have been exhibited worldwide.
In The Kunst Haus Wien (Art House Vienna) is a permanent Hundertwasser exhibition.

Top