Centralt i billedet ses Ask Yggdrasil, livets træ, det allerhelligste træ. Ved askens rod ses de tre norner, Urd, Verdande og Skuld, fortids, nutids, og fremtids gudinder, der spinder menneskets skæbne, og hver gang en tråd klippes dør et menneske. Yggdrasils tre rødder ses omsluttende nornerne, den ene rod strækker sig under Asgård, den anden under Jotunheim og den tredje strækker sig hen over dødsriget Niflheim. Træets grene breder sig ud over hele verden og når op over himlen og holder den på plads. Lige over askens rod ses et portræt af HM Dronning Margrethe 2. Foran asken foregår en hesteofring.

I venstre billedhalvdel ved askens rod ses en liggende person og ved siden af personen en dolk, her er foregået en kongeofring. Central i billedhalvdelen ses en kvinde med nøgen overkrop, hun kan repræsentere en præstinde eller en hellig kvinde, bag hende med hjelm og guldhorn ses Kong Hårik 1., og foran Hårik ved nederste bordure ses Kong Harald Klak (der regerede sammen med Reginfrid og Godfredssønnerne fra henholdsvis 812-813 og 819-27). I billedhalvdelens venstre side, placeret med front mod beskueren, ses Kong Hemming med hornet hjelm og spyd, han var nevø til Kong Godfred og dennes efterfølger. Kong Godfred (d. 810) sidder yderst til venstre, han har snoet skæg og holder et spyd. Øverst i venstre hjørne ses torden- og frugtbarhedsguden Thor/Tor holdende sin hammer Mjølner i gribehandsken og i venstre hånd tre lyn samt kørende hen over himlen i sin vogn, der trækkes af gedebukkene Tanngrisner og Tanngnjost, bag Thor ses hans tjener Tjalfe. Til højre for bukkene ses Frigg/Sigyn, henholdsvis Odins og Lokes hustruer, og til højre herfor ses Odin ridende på Sleipner og med ravnene Hugin (tanke) og Munin (erindring). Til højre i askens top ses Tyr med sin hånd i gabet på Fenrisulven. Tyr mistede sin hånd, da rebet Gleipner blev strammet om den ustyrlige ulvs hals. Til venstre øverst i billedhalvdelen ses tre hedenske ofre.

I højre billedhalvdel rygvendte mod Ask Yggdrasil ses siddende Kong Knud den Store (Knud 2., regeringsperiode 1018-1035), stående bag ham ses Dronning Emma, som Kongen indgik ægteskab med i 1017. Støttende sig til en hellebard, ses Kong Svend 1. Tveskæg (regeringsperiode ca. 986-1014), ved hans side står hans hustru Dronning Sigrid Storråde. Bag Svend Tveskæg og Sigrid Storråde står Kong Harald Blåtand (d. ca. 987), ved hans side, med rødt hår, ses hans første hustru Dronning Gunhild. Bag Harald Blåtand ses Kong Gorm den Gamle (d. ca. 958), der regerede fra Jelling og var gift med Dronning Thyra Dannebod, der ses stående lige bag ham. I askens grene ses en hjort spisende et skud, den er en af de fire hjorte, der i den mytologiske historie springer rundt i træet. Til højre for hjorten ses Kristus på korset, om ham slynger sig Midgårdsormen, der i mytologien slynger sig om Midgård og bider sig selv i halen, og som Thor uden held forsøgte at tilintetgøre. Motivet med Kristus og Midgårdsormen kendes fra den store Jellingesten. Til højre over Kristusfiguren ses liggende den synske gud Balder, der forudså sin egen skæbne, at jætten Loke lokkede Hørder, Balders blinde bror, til at skyde efter Balder med en pil af mistelten og dræbte ham. Til venstre for Balder ses elskovsgudinden Freja. På træets øverste gren sidder Heimdal med sin lur, Gjallerhornet, som han vil blæse i ved Ragnarok for at advare aserne om, at jætterne kommer. I træets top sidder den vise Ørn, under den høgen Vedrfolner. På askens venstre side ses egernet Ratatosk, der piler op og ned af træets stamme og bringer hadske ord mellem fjenderne ørnen i toppen af træet og dragen Nidhug, der gnaver i Yggdrasils rødder. 
Nederst i venstre hjørne, korresponderende med nederste højre hjørne af gobelinen, ses dværgene bærende himlens hvælving, samt fra venstre mod højre Balder og Høder hos Hel, nornerne og dværgene Brok og Sindre, de har fx smedet Thors hammer Mjølner.
På havet ses ledingsflåden eller krigsskibe som et herred eller skibslaug på kongens befaling skulle stille til hans rådighed udruste og bemande. Fæstere og selvejere var ledingspligtige, de skulle deltage i krigstogter uden for landets grænser. Leding er den ældste skandinaviske militære organisationsform. I den sene vikingetid, måske før, havde Danmark en folkelig leding.

Poppos Jernbyrd. Ifølge Saxo Grammaticus (ca. 1150-1220), historiker, som på latin skrev Danmarkskrøniken Gesta Danorum (ca. 1200), på opfordring fra ærkebiskop Absalon, blev jernbyrd (glødende jern) som retsafgørelse indført. Jernbyrd er en gudsdom. 
Da missionæren og munken Poppo (som Saxo ikke omtaler) på Isøre Ting (ca. år 960) ville overbevise Harald Blåtand (d. ca. 987) om den kristne tro, lod kongen sig omvende, da Poppo holdt sin hånd iført en handske ind i ild til handsken blev glødende. Hånden viste sig at være uskadt da Poppo tog handsken af, Harald var dermed overbevist om, at den kristne gud var de nordiske guder overlegen, og ikke bare kongen, men hele folket var hermed blevet kristent. Kongen Opførte den første trækirke i Jelling, og omkring 965 rejste han den store Jellingesten til minde om sine forældre: "Harald konge bød gøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt Danmark al og Norge og danerne gjorde kristne". Imidlertid om det var Harald Blåtand, der gjorde danerne kristne, eller om det var Ansgar som i 826 påbegyndte sin missionsvirksomhed i Hedeby, kan der være tvivl om, men Ansgars virksomhed blev afbrudt, så der er tvivl om dens blivende betydning. Da Harald Blåtand levede, eksisterede både asatroen og kristendommen, der havde været på fremmarch i landet i mere end hundrede år. 
Anders Bøgh skriver i sin bog "Dansk samfundshistorie fra istid til landboreformer", 1987, at jernbyrd oftest bestod i at den anklagede skulle bære et stykke glødende jern ni skridt, hvorefter han kastede det fra sig. Hans hænder blev derefter forseglet med vanter. Udfaldet afhang af, hvordan hans hænder så ud, når vanterne nogle dage efter blev taget af. Gik der betændelse i sårene anså man manden for dømt af guderne. Modsat, hvis der ikke var betændelse i sårene, var han frikendt. Kvinder skulle tage en sten op fra en gryde med kogende vand med samme afgørelse efter nogle dage.